Foredrag med kloge hoveder

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stand-up-matematik. Violinens fysik. Narhvaler i Grønland. Emnerne er mange, når Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen til efteråret, og cirka 200 foredragsholdere skal øse af deres viden.

Men allerede fra marts kan man høre de kloge hoveder, nemlig gennem ordningen 'Bestil et foredrag'. Foredragsholderne er udvalgte personer fra landets universiteter, forskningsinstitutioner, erhvervsvirksomheder og andre, der til daglig arbejder tæt på natur og teknik. Og ideen er, at alle fra folkeskoler, gymnasier, biblioteker og foreninger kan bestille et foredrag om naturvidenskab. Foredragsholderne optræder gratis - de skal blot have dækket deres rejseomkostninger.

Foredragene kan bestilles fra 2. marts til 15. maj 1998. Kataloget sendes ud til skoler 1. marts. Listen over foredrag kan desuden ses på Internettet på adressen: www.experitarium.dk/dnf.

Powered by Labrador CMS