Lærerne kan blandt andet se, hvordan deres klasse har klaret sig i forhold til landsgennemsnittet, og de kan se, hvordan den enkelte elev har klaret sig på forskellige profilområder inden for de fag, eleverne er blevet testet i.

Forskellige informationer om elevernes præstationer

Resultaterne er formidlet gennem forskellige tabeller og grafer, og i en tekstudgave, som kan sendes til hjemmet. Tabellerne viser blandt andet, hvor på en 100-skala elevens resultater ligger i det samlede resultat og inden for de tre profilområder, som er blevet testet inden for faget.

I et søjlediagram kan lærerne aflæse, hvor elevernes resultater ligger fordelt i fem grupper, hvor gruppe 1 er de elever, hvis testresultater ligger klart under middel, mens eleverne i gruppe 5 har præstationer, som er klart over middel. De fem grupper er dannet efter hvor på 100-skalaen eleverne placerer sig. Der er et søjlediagram for hvert af fagets profilområde og ét der viser en samlet vurdering af elevens præstation.

Endelig er der også mulighed for at se detaljer i elevens testforløb. Læreren kan se, hvilke opgaver, eleven har fået, og hvordan der er blevet svaret på den.

Resultater stemmer med vores vurdering

Lene Rasmussen og Elisabeth Juhler er lærere på Vangeboskolen i Rudersdal Kommune, og de er enige om, at resultaterne kan bruges til at give en pejling i forhold til de enkelte fag.

Testresultaterne har været tilgængelige på hverdagseftermiddage mellem kl. 14 og 18 siden i torsdags, og de to lærere understreger, at de endnu ikke har haft lejlighed til at sætte sig grundigt ind i deres elevers resultater. Og det kræver det, at man gør, hvis man skal bruge resultaterne, mener de.

"Umiddelbart passer testresultaterne godt med min egen vurdering af eleverne. Der var kun en enkelt, som overraskede mig", siger Elisabeth Juhler, som har haft en 8. klasse til den nationale test i fysik/kemi.

Ikke nok at se på profilområder

Lene Rasmussen har set resultaterne fra den 7. klasse, som har gennemført den nationale test i engelsk. Hun har blandt andet set på, hvordan hendes klasse ligger i forhold til landsgennemsnittet, og hun har set på, inden for hvilket profilområde, hendes elever scorer lavest. Hun mener, oplysningerne i testresultaterne kan bruges som afsæt til at skabe differentieret undervisning.

"Men hvis man skal bruge testresultaterne, er man nødt til at bore sig længere ned i dem. Man skal helt specifikt ind i de enkelte opgaver for at se, hvordan eleverne har løst dem. Det er ikke nok at få at vide, at en elev ligger under middel i et bestemt profilområde", siger hun.

Opgavernes sværhedsgrad er et problem

Der er dog et problem i forhold til sværhedsgraden af opgaverne i de nationale test, mener de to lærere. De elever, som har scoret højest, fik under testningen nogle opgaver, som var så svære, at Lene Rasmussen selv måtte melde pas, og det er et problem, mener hun.

"Det er også problematisk, hvis testene betyder, at man kommer til at undervise i noget, man normalt ikke ville prioritere", siger Lene Rasmussen. For eksempel har hun i sin undervisning ikke prioriteret engelske ordsprog, mens der i den nationale engelsktest er opgaver inden for dette område.

Elisabeth Juhler oplever ikke, at profilområderne i testen svarer til Fælles mål for faget.

De nationale test er kun en del af evalueringen

Formidlingen af resultaterne fungerer fint, mener de to lærere. Den er overskuelig, konkret og giver et overblik. Men forældrebrevet med den enkelte elevs resultater ikke en anerkendende tilgang, mener de. Især hvis eleven ikke har klaret sig godt, kan det være hårdt at få det sort på hvidt, mener Elisabeth Juhler.

"Når en elev ikke har klaret sig godt kan det være nemmere at sprogliggøre det verbalt, så skole-hjem-samtalerne er helt afgørende, for det kan være komplekst at skulle formidle" siger hun.

De nationale test må ikke stå alene, pointerer de to lærere. De kan ikke stå i stedet for den fulde evaluering, men fungerer som en pejling i forhold til det enkelte fag.