Kommuner får ikke lov at sprede tosprogede elever

Det skal være fagligt begrundet, hvis en kommune vil flytte en tosproget elev til en anden skole end distriktsskolen, fremgår det af en lov om styrket undervisning i dansk som andet sprog, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange kommuner vil gerne sprede deres tosprogede elever for at undgå, at de klumper sig sammen på de samme få skoler, men det må kommunerne ikke gøre uden videre. De skal teste børnenes sprog, og kun hvis de ikke kan tilstrækkeligt dansk til at følge undervisningen på distriktsskolen, må kommunen flytte dem hen til en anden skole, hvor der vel at mærke skal være et særligt tilbud om dansk som andetsprog på samme måde som der kan være modtageklasser på andre skoler end distriktsskolen.

Den nye lov betyder også, at eleverne har ret til en plads på distriktsskolen, i det øjeblik de behersker dansk godt nok til, at de kan følge den normale undervisning.

Når kommunerne ikke uden videre kan få lov at flytte rundt på børnene, hænger det sammen med, at det kan være i strid med konventionen om menneskerettigheder at tvangssprede børn på grund af deres etniske oprindelse.

Læs mere