Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang styrede gå-hjem-mødet, som Landbrug og Fødevarer, Go Cook og Madkamp i fællesskab havde arrangeret for at styrke madkundskab i skolen.

Debatmøde: Gå kildekritisk til de pengestærke interessenter i madkundskab

Arlas Madlejr, DM i Madkamp og Co Gooks smagekasse er blot nogle af de tilbud som skoler og lærere får om materialer og efteruddannelse i madkundskab. Men er de pengestærke interessenter godt eller skidt for faget, spurgte folkeskolen.dk på et debatmøde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mejeriernes Skolemælksordning har netop sammen med EU lanceret et projekt, der skal gøre børnehaveklassebørn sundere. Arla har startet konceptet Madmovers i Midtjylland med klassesæt og efteruddannelse til lærerne.  Og så sikrer mælkeproducenten også, at en række elever kommer på Madlejr. Nordeafonden står klar med støtte til aktiviteter, der støtter madkundskab, og den offentlige institution Madkulturen sender mange lærere på kurser og står for elevmaterialer og events i forbindelse med DM i madkundskab. Og det er bare en lille del af de kurser, materialer og arrangementer, som pengestærke interessenter er klar til at levere for at højne madkundskabs status i skolen.

Mange lærere tager med glæde i mod den økonomiske håndsrækning i form af kurser og materialer, fordi det ofte ikke er madkundskab, som lærerne får lov til at blive klogere på, når skolerne skal prioritere efteruddannelseskronerne.

"Men er den store interesse godt eller skidt for faget?"

Det spørgemål stillede folkeskolen.dk/ernæringogsundhed på et gå-hjem-møde med overskriften "Madkundskab skal styrkes", som Landbrug og Fødevarer, Madkamp og Go Cook holdt forleden.

Madkulturen lancerer manifest for madkundskab 

Interesser fordrer kildekritisk tilgang

Lektor i madkundskab på læreruddannelsen på UCC Helle Brønnum Carlsen er glad for den store interesse, men mener også, at de kan udfordre faget.

"Vi er glade for, at der er interesse. Det bliver jeg jo nødt til at sige, når vi nu står i det her hus. Men det, der er det her fags vigtigste søjle, det er det, som hedder fødevarebevidsthed, og der skal man kunne vælge. Og der skal man kunne vælge uden interessekonflikt. Uden, at der står nogle og pumper penge i det, og alle de skønne efteruddannelseskurser, der bliver oprettet af en fødevareproducent med en bestemt agenda, det er ikke sådan skolen skal være. Skolen skal have en anden agenda end producenterne. Så nej, det er ikke det, vi kan bruge til at fodre os med", sagde Helle Brønnum Carlsen, men samtidig slår hun fast, at netop de mange interesser er noget, som eleverne skal lære at navigere i, når de bliver voksne.

"Sundhed er vigtigt - men fødevarebevidsthed dækker meget mere. Det er der, skoen trykker. Det er en jungle, vi skal ud at vælge i, og det handler altså ikke, om der står proteiner, fedt og kulhydrater bagpå. Det handler om noget helt andet. Og det tog kører stærkt. For fødevareproduktionen eksploderer i øjeblikket".  

Skolebestyrelserne skal på banen

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen mente, at skolebestyrelserne skal på banen.

"Skolebestyrelserne skal ind og tage stilling til alt det, som kommer.  Det er jo ikke kun kurser, det er også materialer, som er nemt og billigt at få ind i undervisningen. Det handler om, at skolerne skal tage stilling til det, hvad er det, vi bruger og, hvordan bruger vi det ", sagde Mette With og understregede, at det kan være rigtig godt for skolen, hvis man højt fortæller, hvor materialerne kommer fra.  

"Vi skal bruge det kritisk. Og vise eleverne, hvor det kommer fra. Så får vi noget gratis, samtidig med at eleverne lærer noget ekstra".

Ingen productplacement i skoler

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson mener, at producenterne er meget opmærksomme på grænserne, når det handler om samarbejdsprojekter med skoler og lærere. 

"Det er på sin plads at sige, at mange af de folk, der kommer ind på markedet, er også samarbejdspartnere til min forening. Jeg oplever, at de forholder sig kritisk til, hvad man kan tillade sig, og hvordan man sælger sine varer på skolen", sagde Lone Carlson, som selv underviser i madkundskab.  

Gå-hjem-mødets vært Line Damsgaard fra Landbrug og Fødevarer adresserede også emnet i sin afslutningstale:

"Det er muligt, at det ikke er alle, der gør det, men vi tænker os rigtig meget om, når vi laver skoleprojekter. Vi laver det altid i samarbejde med nogle. Vi samarbejder med lærere og lektorer - de skal kvalitetssikre, hvad vi laver. Nogle gange sender vi ikke noget ud, fordi vi ikke vil beskyldes for product placement.  Vi er rigtig glade for, at I bruger det som kildekritik. For det er der rigtig meget brug for".