Torben Gohr Jespersen og Allan Skoven Pedersen arbejder både sammen i folkeskolen og med efteruddannelse af idrætslærer-kollegaer.

Målstyret idræt: ”Vi fik selv et gevaldigt spark i røven”

To teamkollegaer er sammen gået ned i tid for give gode idrætserfaringer videre. De oplever, at der for første gang for alvor bliver lært noget i idræt, efter de har ændret deres tilgang til faget, så det nu er tydeligt, hvad der skal læres i idrætstimerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Torben Gohr Jespersen og Allan Skoven Pedersen kunne næsten ikke overskue endnu en tjans som dommere i en hockeykamp i idræt. Siden starten af nullerne havde de stået for idrætsundervisning på Rosengårdskolen i Odense - og de to teammakkere var gået i stå sammen med faget. Derfor var en invitation fra Syddansk Universitet velkommen.

Forløbet "Udskolingen i bevægelse" begyndte i 2012 - og da det sluttede sidste efterår, valgte de to idrætslærere at gå ned i tid og lave idrætskanonen.dk. De vil give deres erfaringer videre, samtidig med at de fastholder deres primære virke som lærere i folkeskolen.

"Vi fik vendt op og ned på alting og fik set vores egen undervisning fra et andet perspektiv. Vi fik selv et gevaldigt spark i røven. Vi syntes, at vi var idrætslærere, der var gået forrest, og at vi var nogle af dem, der var gode til at motivere i vores fag", siger Allan Skoven Pedersen. Han forklarer:

"Vi lavede fed undervisning for de 15 -16 stykker, som altid godt gad. Men de sidste 6 - 7 stykker fik vi måske ikke med. Vi tænkte, at de gad jo ikke, så dem kunne vi ikke gøre noget for", siger Allan Skoven Pedersen. Den situation skulle vendes.

Derfor lagde de undervisningen om, så også de umotiverede elever kom med i idrætsundervisningen, der blev gjort målstyret.

"Vi kunne ikke bare tage fat i de aktiviteter, vi har arbejdet med i en menneskealder. Hvor vi tager hockey, volley og basketball på skift. Der var ikke noget mål og mening - og derfor ikke nogen værdi eller læring i det. Så vi begyndte at arbejde med målstyret idrætsundervisning med tydelige mål for forløbene, delmål og læring", siger Allan Skoven Pedersen.

Fælles Mål 2015: Idræt fra leg til læring

Flere elever er med

Han er kritisk overfor fortidens praksis, hvor der ikke blev lært nok og oplever, at der med målstyret idrætsundervisning sker en "helt anden og meget mere bevidst læring".

"Det vi laver nu, det er længerevarende forløb, hvor vi fordyber os i længere fagområder i faget. Eleverne er selv inde over, og vi arbejder med aktivitetsudvikling, hvor eleverne er med til at udvikle faget", siger Allan Skoven Pedersen og peger på ændringer for flere forskellige elev-typer.

"Blandt andet de forsigtige piger, der tidligere har deltaget, men de sørgede for ikke at være i vejen for bolddrengene. Nu shiner de fuldstændigt i faget. De fortæller, at de er stået op midt om natten og har skrevet aktiviter ned til næste dags gruppeaktiviteter. Og bolddrengene kan sagtens se sig selv i det - det er selvfølgelig en proces. De kommer ikke længere og spørger, om vi skal spille fodbold i dag? Eller 'hvad skal vi lave i dag'? For de ved godt, at de bliver spist af med, at i dag skal vi arbejde med teamwork, tillid og trivsel ud fra redskabsaktiviteter. Og så kører de på. For ligeså snart de kan se, at der er mening med det, og der bliver sat ord på, hvad det er, vi forventer, de skal lære, så er de med", siger Allan Skoven Pedersen.

Han peger på, at boldspil tidligere har taget 80 procent af tiden i idrætsundervisningen. Men der er seks hovedområder i faget, der hver skal have lige meget tid, så boldspil skal egentlig kun stå for 16 procent af tiden. Det stiller krav om en meget mere varieret undervisning.

Store omvæltninger for prøvefaget idræt

Prøven er en gave

Det øgede fokus på variation i undervisningen handler også om, at idræt er blevet et prøvefag. Den nye status har ifølge Allan Skoven Pedersen gjort en positiv forandring for faget.

"Det er en gave, at det er blevet prøvefag. Nu bliver faget taget seriøst, tidligere var det et "kit-fag" i skemalægningen. Men vi kan se, at det kun er dem, der virkelig gerne vil idræt og er linjefagsuddannede, der får det. Og opprioriteringen smitter af på eleverne. Det kan vi sagtens mærke", siger Allan Skoven Pedersen.

"Hvis man får skabt en kultur omkring det, hvor eleverne bliver gode til at forholde sig til det , de selv udvikler og ser andre udføre, så tror jeg, at de bliver gode til prøveprocessen. Her har de jo har nogle uger til at udvikle et program med en rød tråd og en tematik samt et fagligt indhold. Og her skal de sætte teori på", siger Allan Skoven Pedersen. Han understreger, at der ikke skal undervises for prøvens skyld, men de faglige kompetencer, der opøves i faget vil gøre eleverne dygtige til faget.

Krævende idræts-prøve

Lærer og konsulent

Allan Skoven Pedersen har sammen med Torben Gohr Jespersen skabt idrætskanonen.dk - de har en ugentlig arbejdsdag som kursusudbydere og fire arbejdsdage i folkeskolen. Det er ikke nogen guldrandet tjans at efteruddanne i idræt, men de holder en fuld månedsløn på trods af den nedsatte tid. De oplever det som en styrke, at de fortsat primært er lærere i folkeskolen.

"Det gør at vi kan møde lærerne i øjenhøjde. Når vi fortæller om de fejl vi selv har begået i mange år, så viser vi også lærerne, at vi er ved at rykke os. For der er ved at ske noget på idrætsområdet. Men i og med, at vi selv arbejder med det gør bare, at det bliver meget autentisk for dem. Det hører vi i hvert fald", siger Allan Skoven Pedersen. De arbejder helst med en større gruppe lærere fra flere skoler i et lokalområde, så kulturforandringen kan få rodfæste lokalt.

Powered by Labrador CMS