Debat

Praktik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter endt praktikperiode med første årgang og på vej med en tredje årgang i januar har jeg et spørgsmål til DLF:

Hvordan skal jeg kunne forberede undervisningen med de studerende, når der ikke længere er afsat tid til forberedelse med de studerende, da det nu er min individuelle tid (paragraf 4, stykke 2)?

Kort og godt: Hvordan skal jeg kunne tilgodese alle aktiviteter med de studerende i de få vejledningstimer, jeg har til rådighed, når jeg nu også i disse timer er nødt til at forberede mig med de studerende?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Pia Pedersen

Lyngby

Svar

Den praktik, som lærerstuderende skal have i folkeskolen, er en statslig opgave, der rekvireres og betales af seminarierne. Derfor skal seminarierne også på forhånd fastlægge deres krav til praktikvirksomhedens indhold og omfang, så vilkårene kan blive aftalt i overensstemmelse hermed, og der ikke kan herske tvivl om, hvilke opgaver praktikskolen og praktiklærerne er forpligtiget til at løse.

Hvis der er for få vejledningstimer i forhold til de opgaver, det forventes, at praktiklærerne skal løse, må kommunen rejse sagen over for seminarierne.

Som medlem af Praktiklærerforeningens bestyrelse er du sikkert er bekendt med, at det er besluttet, at foreningen sammen med Kommunernes Landsforening skal genoverveje den praktikaftale, der blev indgået sidste år. Den problemstilling, du nævner, vil indgå i forbindelse hermed.

Anni Herfort

formand for DLF