Debat

Den gode spiral

Kære politikere: Giv Mads en chance for at blive en samfundsborger, der bidrager til fællesskabet både menneskeligt og økonomisk. Se den lange bane!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg arbejder på en skole, der har skabt den gode spiral

Jeg møder altid tidligere end eleverne, går op i klassen og tjekker, at alt ser ud som det gjorde i går. Jeg får styr på ændringerne, sygdom, vikar, særlige dage, vejret, ja, alt som betyder, at dagen i dag, ikke er, som dagen var i går. Jeg er klar, når de første elever kommer, smilende, nærværende og parat med et klart svar. Eleverne kender mig, de er trygge ved mig, de ved, at de kan stole på mig. Jeg er ikke ironisk, jeg taler langsomt og tydeligt, jeg lytter og anerkender det eleverne siger. Når Mads kommer og siger: ”Jeg gider ikke have matematik i dag”, så svarer jeg aldrig: ”Åh - pjat med dig, det klarer du nok”. Jeg er altid nysgerrig og spørger: ”Hvorfor” og jeg har tid til at lytte, snakke og finde en løsning. 

Mads har autisme og tænker konkret. Han mangler forestillingsevnen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

For ham, er det han ser, virkeligheden.

For ham er det han hører, konkret det, der bliver sagt.

Tænk på disse udsagn: ”Du skal bo i 8A”, ”Har du en forfatter i maven”? Når Mads mangler forestillingsevnen, så er han aldrig forberedt på, hvad der kan ske. Han er konstant i alarm beredskab. Hans stressniveau er så højt, at en lille ændring, kan forårsage en eksplosion. Han hader spontanitet og pludselige indfald.

På vores skole kan Mads gå. Vi har plads til ham og 40 andre børn med autisme. Nu tror du måske, at det er en specialskole, som Mads går på? Men nej, det er det ikke. Mads går på en almindelig folkeskole med 230 elever.

På min skole fungerer inklusionen, fordi hvert barn har et individuelt forløb, som er tilrettelagt efter deres grad af autisme. Lærerne og pædagogerne har en stor faglig ekspertise og er professionelle i alle forhold. Forældrene respekterer vores arbejde, vi deler viden og samarbejder. Børnene på skolen respekterer forskelligheden. Ledelsen viser stor tillid til vores arbejde og afsætter ressourcer.

Det gør Mads, til en tillidsfuld samfundsborger, med høj grad af selvstændighed og dermed livskvalitet.

Kommunen skal spare penge på skoledriften. Det er svært, at se værdien, af de ressourcer, som bruges på Mads. Det er let, at se den korte bane. Kære politikere: Giv Mads en chance for at blive en samfundsborger, der bidrager til fællesskabet både menneskeligt og økonomisk. Se den lange bane!Jeg arbejder på en skole, hvor vi har skabt den gode spiral.

Lad os ikke bryde den ned! Lad os fortsætte den.