Den runde by Cirkularum vandt konkurrencen. Elever fra 8. klasse på Holsted Skole i Næstved vandt førstepræmien i samarbejde med erhvervsskolen EUC Sjælland. Modellen af Cirkularum har diagonal metro under jorden med indlagt lys, bygninger af kobber, vindmøller og forbrændingsanlæg.

De fem hold af elever har arbejdet mellem et par uger og et par måneder med deres byer. Det er Danish Science Factory og Nordeafonden, der står bag konkurrencen om at arbejde innovativt. Der er fagligt brobygning involveret og masser af naturfag. Det ses både i det overordnede billede af de fem modelbyer og så ned i detaljerne. Slutarrangementet fandt sted torsdag på Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg.

"Nu tænker du nok, hvorfor en rund by? Det ses ikke så tit. Det er anderledes, men det er også smart, fordi alle let og hurtigt kan komme frem fra deres bolig ude i cirklen og ind til centrum", sagde en dreng til en af dommerne under fremlæggelsen.

"Vi startede med at holde byrådsmøde. En brainstorm over hvad vi vidste om bæredygtighed og byplanlægning, og så hvad vi skulle finde ud af. Vi delte det op i emner og hver gruppe arbejdede med bæredygtighed indenfor deres emne", fortalte en pige til dommerne.

Eleverne arbejdede i flamingo, gummihud og træ. De har produceret film om dele af deres by - energi og elforsyning, daginstitutioner, transport. Arbejdet blev præsenteret på en forældreaften.

"Vi har haft mange ideer, som vi har udsat for konstruktiv kritik og så kasseret igen eller arbejdet videre med dem", siger en dreng.

Den diagonale metro hjælper folk til at bringe indkøb hjem uden at forurene. Det er EUC-eleverne, der har indlagt lys i modellen og hjulpet med at konstruere metroen under jorden på modellen i et oplyst rør.

"Vi har brugt alle vores lektietimer og spisepauser på at bygge", fortalte en pige fra gruppen. Enkeltvis præsenterede de del-emner af deres projekt for dommerne. 

Disciplin og tålmodighed

Cirkularum-gruppen har en håndfuld gode råd til elever, der skal i gang med et lignende projekt: man skal være disciplineret, hjælpe hinanden så ingen går rundt uden at lave noget i perioder, tålmodighed, fordi det tager lang tid og så er det rart at gå i dybden med nogle emner og få en grundlæggende viden, forklarer eleverne.

"Var I uvenner undervejs?" spurgte en dommer.

"Ja, nogle syntes ikke, at andre arbejdede nok. Vi var også uenige om, hvordan noget skulle se ud og hvor bæredygtigt det var. Vi har bygget noget om fire gange, men det har været sjovt og vi har lært meget", svarede eleverne.

I alt 30 elever har været med til at bygge Cirkularum.

I Sentensia-gruppen fra Fladsåskolen har 25 elever fra Praktisk Videnskabslinje i samarbejde med EUC Sjælland bygget byen med vindkraft, bio- og solkraft, 0-energihus med grønne tage og deletrafik. Folkeskoleeleverne er fra 7.-9. klasse.

"Navnet Sentensia betyder mening på latin. Vi har fokus på naturen, på flora og fauna, at dyr ikke skal krydse vejene. Vores kontroltårn ligner en kirke, fordi videnskaben er vores tro. Vi har grønne tage i byen, og dugfangerne ved kysten fanger vandmolekyler og vanddråberne løber så ned i nogle render og bliver samlet op", forklarede en flok drenge fra projektet.

De 26 elever har arbejdet med at lære hinanden at kende og at være nyskabende sammen.

"Vi skrottede de fleste af vores oprindelige ideer, fordi nye ideer kom, da vi begyndte at bygge efter en uge", fortæller Lucas.

"Vi har lært meget om energi især solceller. Nogle af de andre i gruppen har arbejdet mere med at bygge og være kreative. Det er jo ellers noget, vi mister, når vi kommer i overbygningen".

Eleverne har fremlagt deres projekt for eleverne på EUC og samarbejdet undervejs. Det er eleverne fra teknisk skole, der har lagt lyslederen ind i byen. Gruppen har en masse plancher, men de er ændret meget undervejs, efterhånden som de lærte mere og ændrede planer for byen. 

Større ansvar for kloden

Hvad tager I med hjem fra projektet? lød et spørgsmål fra en dommer til grupperne.

Svarene var disciplin, medejerskab, engagement, at være modig. Nogle svarede, at de var blevet bedre til anvendt matematik, til at samarbejde og hitte på. En fortalte, at han var blevet et større legebarn undervejs. Og Sentensia-gruppen havde regnet ud, at et kilo kød koster ligeså meget energi som hvis en person bader hver dag i et halvt år. Flere mente, at de havde fået et større ansvar for kloden.

Får I højere karakter til afgangsprøven, spurgte en dommer. Flere elever mente, at det var der en chance for. De havde lært meget - og meget forskelligt.

"I bygger ikke bare en by, I bygger vores fælles fremtid", lød det fra en taler ved arrangementet.

"Vi arbejder videre på at få alle skoler i landet til at arbejde på denne måde", sagde en anden taler og priste den høje detaljeringsgrad i projekterne.

"Jeg har lært en del om social bæredygtighed her i dag", sagde han.

Hjælper naboen

Kildemarkskolen i Næstved havde hele to projekter med i finalen - Vigen og Greenlight. Vigen er bygget op omkring en central kanal, der forsyner byen med strøm og vand. Det er forbudt at bruge benzin- og diesel-biler til andet end varetransport, så man går rundt, cykler, kører segway eller låner en el-bil.

"Man hjælper hinanden, laver mad til naboen og gør meget kollektivt. Her i byen har vi sat fokus på familier med små børn", forklarer Emily.

Byen har grønne områder, urtehaver og så får beboerne kød og æg fra andelsdyr i byen.

Greenlight er også en familievenlig by bygget op om et godt socialt miljø. Der er haver på tagene med vandsamlere, og vandet bruges til toiletskyl. Plejehjem og daginstitution er naboer, så de ældre og børnene kan være sammen. Også her er der forbud mod benzin- og dieselbiler.

En elev fortæller om sikkerheden, en anden om transport, en om energi og en om naturen.

Flere elever fortæller, at de har været overraskede over, hvor svært det har været at bygge en bæredygtig by, at de skulle tænke over meget forskelligt.

"Vi har regnet på meget - energien, lys og vindmøllerne, og der er meget fysik i det", siger en elev.

Alger i glasruderne

Naturbyen har bjerge med boligblokke. Glasruderne er dobbelte og der er blågrønne alger imellem de to lag glas. Algerne lever af CO2 og næringsstoffer. Når de vokser, kommer de over i biogasanlægget og bliver til gas. Men den grønne farve betyder, at der ikke trænger så meget lys ind, så bygningen ikke bliver for varm.

Her har eleverne gjort ekstra ud af køkkenet og bygget et højskab, hvor krydderurter kan gro og holde sig i længere tid. Det er eleverne fra teknisk skole, der sidder ved modellen og så en enkelt folkeskoleelev via Skypeforbindelse til Tasmanien. Eleverne fra Egebakkeskolen i Aarhus kunne ikke være med til finalen, fordi de spiller teater. Men én elev er flyttet til Tasmanien, og hun taler med dommerne via Skype. Forbindelsen er dog ikke lige god hele tiden.

"Folkeskoleeleverne vidste mere om bæredygtighed end os, men så bad de os om at skære en klods ud i et bestemt mål. Vi må jo bruge maskinerne, så de har været hos os en uge. Vi samarbejder tit med elever fra folkeskolen. Det fungerer fint", fortæller Christian, Toufie, Benjamin, Nickie og Anders fra Aarhus Tech.

Flere grupper viste film og lysbilleder fra arbejdsprocessen på finaledagen, og så fik deltagerne et frisk pust fra tre mands-orkestret Habengoods, der trommede og spillede på støvsugerslanger, plasticdunke, metallåg, svensknøgler og hamrede løs med en slags dejskrabere i et stomp-show over musik fra film fra 30'erne og op til i dag.

Vinderne fra Holsted Skole og EUC Sjælland drog hjem med to 3D-printere, et kursus i at bruge dem og en pengegave.