Nej til forringelse

Ja til retfærdige løsninger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I tidens løb har jeg engageret mig i organisatorisk arbejde, i skoleverdenen og i andre samfundsforhold. Jeg har været lærerrådsformand, og under mit cand.pæd.-studium på Danmarks Lærerhøjskole blev jeg valgt i de styrende organer, og jeg har været formand for Religionslærerforeningen.

Jeg har siden 1992 været valgt som delegeret for Fraktion 4.

Fraktion 4's medlemmer må konstatere, at der er sket forringelser i pensionerne, både i forhold til den procentstørrelse, der blev stillet os i udsigt ved ansættelsen og i forhold til aktive læreres lønudvikling.

Da lærerne i 1993 overgik til kommunal ansættelse, forblev pensionisterne under Finansministeriets styring. Der er altså ikke længere fælles forhandlingsmulighed, og de nye lønformer - også den decentrale løn - influerer på regulering af pensionerne.

Skattereformen i 1994 medførte også forringelser. For eksempel blev enliges skattefradrag kraftigt reduceret. Folkepensionen blev en større del af den samlede pension, og med det røre, der nu og da er vedrørende folkepensionens størrelse, og om, hvem den tilkommer, kan vi risikere, at der vedtages nedsættelse eller bortfald for den del af vor pension. Der er intet i loven, der sikrer os. Denne utryghed og andre problemer har kolleger fra Kreds 12 og jeg haft lejlighed til at forelægge finansministeren i et foretræde.

Jeg vil gerne fortsætte som delegeret en periode til, dels for kontinuitetens skyld, dels for at kæmpe for retfærdige løsninger på de skævheder, der har indsneget sig.

Edel Hertz

Hellerup

Powered by Labrador CMS