Jens Raahauge

Blog

Vær belæst

Forudsætningen for at kunne vælge litteratur til sin undervisning, er at man har overblik over hvad der er at vælge imellem. Men vilkårene efter skolereformen er blevet så forringede at eleverne må fortære det drøvtyggede. En nødløsning kan være at kigge efter seminarer der lukker lidt op for skatkisten.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Navnet Gunnar Jakobsen - med -k, ellers kom brevet retur med "adressaten ubekendt" - siger måske ikke yngre lærere så meget, men han var det moderne skolebiblioteks far, og han var en øretæveindbydende, kompetent børnelitteraturanmelder ved Folkeskolen i mange år.

Når jeg trækker ham af stalden nu, så skyldes det en sætning han engang tordnede ud over et auditorium: Skal man være en ordentlig skolebibliotekar eller dansklærer, SÅ SKAL MAN VÆRE BELÆST! Man kan ikke træffe kvalificerede valg, hvis man ikke har en anelse om hvad der er at vælge imellem. Og han talte vel at mærke om belæsthed i både den ældre, den nyere og den aktuelle litteratur.

I en del år har belæstheden været under pres:

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

1. Skolens litterære og kulturelle omdrejningspunkt, skolebibliotekarerne, har gennem det seneste tyveår fået dårligere og dårligere vilkår for at kende indholdet i det de skal købe og formidle, indtil de nu endelig har fået afskaffet deres stillingsbetegnelse som er blevet erstattet af den mere dækkende og helt instrumentelle: pædagogisk læringscentermedarbejder. Hvor blodfattigt kan det blive som engang var kultur? 

2. Dansklærerne har længe været ramt på eftruddannelsesmuligheder. Årskurser har i mange år været et minde fra en svunden tid. Men selv muligheden for et tretimerskursus på CFU'er med et nødtørftigt litterært brush up har mange været afskåret fra. Og efter reformerne er den da helt gal, når forberedelsestiden ikke engang tillader det nødtørftige.

3. Skolens litteraturundervisere må fæstne deres lid til at de værdifulde læsevejledere interesserer sig for mere end deres abc, og at der i nogle år endnu er nogle ældre kolleger der slæber rundt på en belæsthed til fælles afbenyttelse.

Vilkårene gør, at dansklærere  i højere og højere grad bliver henvist til at levere en litteraturundervisning der består af færdigproducerede materialer, og så kan man med Pinochio synge nok så meget: Der er ingenting der binder mig!

Det svarer egentlig til at man giver børn fast food der er tygget én gang. I tidligere tider advarede Sten Larsen mod tankpasserpædagogik, i dag er risikoen i lige så høj grad at eleverne får drøvtyggerpædagogik - hvis vi ikke arbejder sammen om at undgå det.

Litteraturundervisning der vil eleverne noget, må tilrettelægges med så stort et kendskab til eleverne OG litteraturen som muligt. Eleverne har vi, så hvad kan vi gøre for at kende mere til det stof der er at vælge imellem:

A) Læse for vores egen fornøjelses skyld

B) Lave læsekredse rundt om skolens danskfagudvalg

C) Lad den eller dem fra skolen der har mulighed for det, deltage i kurser, konferencer eller seminarer der giver større indblik i litteraturen. Og pres på for at det bliver muligt.

I januar afholder Selskabet for Børnelitteratur, IBBY, og Københavns Hovedbibliotek et statusseminar 2016. Det er en videreførelse af den formidable årlige statusbegivenhed som blev grundlagt af det Center for Børnelitteratur som blev slagtet i forbindelse med en grotesk omstrukturering af Aarhus Universitet. Den dekan der førte kniven, er heldigvis, men alt for sent, blevet fyret. Andre har glædeligvis holdt statusseminaret i hævd.

Her kunne litteraturhungrende dansklærere og pædagogisk læringscentermedarbejdere eller mere realistisk læsekonsulenter begynde. Læs her:   

http://www.bibliodan.dk/sem/statusseminar2016.pdf