Klarere mål og også delmål efter hvert klassetrin, men ingen stramninger. Det er undervisningsminister Margrethe Vestagers budskaber i Folkeskolen nummer 50-52. Det stritter, og man bekræftes gennem alle forsikringerne om, hvad det ikke er, ministeren vil.

Det kan være fornuftigt at gøre uklare mål klarere, men det er betænkeligt at gøre dem meget mere detaljerede. Det er heller ikke ønskeligt med en strammere og stærkere definition af fagene, når skolen bevæger sig bort fra princippet med én lærer i én klasse i én time - med ét fag på dagsordenen. Man kan således også sætte spørgsmålstegn ved fremgangsmåden.

Det skal være gennemskueligt, hvad børnene lærer, for lærernes, forældrenes og børnenes skyld, fremstår som begrundelsen. Brugerne skal have mulighed for et kvalitetstjek. Men er det den form for forældresamarbejde, vi ønsker som grundlag for skolens og forældrenes udelelige ansvar for børnenes udvikling?

Ministeren anfører andre begrundelser i Aktuelt 15. december. De hentes åbenlyst i det sorterende eliteorienterede uddannelsessystem, som der tages afstand fra i udtalelserne til Folkeskolen: Folkeskolens opgave er at forberede til gymnasiet, hvis opgave er at forberede til universitetet. Det er her hovedargumentet, og det er et tilbageskridt i forhold til folkeskoleloven.

Ifølge folkeskoleloven skal undervisningens udgangspunkt væreden enkelte elevs - og dermed alle elevers - forudsætninger og behov. De kan være temmelig individuelle, men også lokalt prægede. De sociale, etniske, geografiske lokale miljøer, eleverne i kommunen og navnlig på skolen kommer fra, skal sætte deres præg på undervisningen, hvis det skal være en god skole. Vi skal ikke sætte det vigtige til side for en national manual til, hvad der præcist skal ske.

Nogle klemte lærere ville elske en manual for, hvordan og i hvad de skal undervise: Ingen bøvl med elever og forældre og væk med de tidsrøvende diskussioner med kollegerne. Men skal billedet af vor tids lærer være mellemteknikeren?

Jeg ønsker skoler, der tager udfordringerne op, når der er problemer, og tingene forandrer sig. Jeg ønsker skoler, der eksperimenterer og udvikler sig. Det får man ikke med detaljerede manualer, men med værdier og rummelighed.

Professionen som lærer skal være andet end at undervise. Lærerne skal reflektere over deres samfundsmæssige praksis i en permanent udvikling af fremtidens skole. De skal aktivt deltage i samarbejder, beslutninger og diskussioner med elever, kolleger, forældre og skolens øvrige omgivelser.

Den danske skole er præget af et demokrati. Ud fra deres forudsætninger skal eleverne i klassen diskutere undervisningen og være med til at præge indholdet. Forældresamarbejde og indflydelse er et andet værdifuldt element. Og samfundet eksisterer ikke alene på nationalt, men også lokalt niveau.

Jeg ser gerne, at man sikrer rammerne for en fælles folkeskole af høj kvalitet, men vil også gerne så blæst om en for ensartet folkeskole.

Per Bregengaard

uddannelses- og ungdomsborgmester,

København