Kommunerne og de to svenske lærerforbund sagde lige før jul ja til et mæglingsforslag om ny læreroverenskomst. Ved vejledende urafstemninger i begge forbund havde medlemmerne i foråret sagt nej til en ny femårig aftale - denne gang vurderede forbundenes højeste myndigheder, at deres krav i så høj grad var opfyldt, at resultatet ikke skulle til urafstemning.

I det nedstemte aftaleforslag var der også lagt op til en gennemsnitlig lønstigning over aftaleperioden på 20 procent, men kun halvdelen var centralt garanteret - denne gang er der fuldstændig garanti for, at lønstigningerne udmøntes - den enkelte lærer har dog fortsat ingen sikkerhed for at få del i pengene. I den forkastede aftale var der sat penge af til lokale lønstigninger på fire procent i år 2000, to procent i år og 1,5 procent årligt de tre følgende år - denne gang er der ikke sat faste procenter på de sidste tre overenskomstår. Desuden er det upopulære overenskomstdokument 'Resultat i fokus', som koblede lønstigninger med skoleudvikling og elevpræstationer, taget ud af aftalen. Men det fremgår dog stadig af overenskomsten, at der er en sammenhæng mellem løn og opfyldelsen af riksdagens mål for skolen.

Den nye overenskomst er en videreudvikling af den decentralisering, som lå i overenskomsten for 1995-2000. Kun én lønsats ligger fast, nemlig lønnen efter ét år som lærer - derudover er lønningerne individuelle. De enkelte forbundsafdelinger kan vælge mellem to lønforhandlingsformer. Enten er det den enkelte lærer, som diskuterer sin løn med skolelederen i en årlig lønsamtale, hvorefter arbejdsgiveren udformer et lønforslag, som forbundsafdelingen skal godkende - eller også er det som i dag lokalafdelingen, der forhandler løn med kommunen. Desuden skal der indgås lokale aftaler om arbejdstid, arbejdsmiljø, arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling med videre, og der skal arbejdes systematisk på hver eneste skole med at forbedre lærernes arbejdsmiljø og mindske arbejdsbelastningen støttet af en arbejdsgruppe i hver kommune.

De svenske lærerlønninger er steget betragteligt de seneste år som følge af en voksende lærermangel, men da den nye overenskomst faldt på plads, skrev lederskribenten i dagbladet Dagens Nyheter: 'Lærerlønningerne kommer til at stige. Men paradoksalt nok kommer dette i første omgang til gunst for lærere, som er klar til at forlade deres elevgrupper og søge nye arbejdspladser. Stadig savnes de karrieremuligheder, som kunne bidrage til at stimulere dygtige lærere til at forblive i deres fag og på deres skole'.

Den nye overenskomst er en videreudvikling af den decentralisering, som lå i overenskomsten for 1995-2000. Kun én lønsats ligger fast, nemlig lønnen efter ét år som lærer - derudover er lønningerne individuelle