BLOG

Empty article - Subtitle

Hvem vinder kapløbet om læringsplatformen – KMD, Minuddannelse eller Meebook?

Sat på spidsen. Vi kan lave computersystemer til alt, men vinderen i forhold til læringsplatformen bliver den systemudvikler, der imødekommer lærerens dovenskab og skolelederens resultatløn. Det synes jeg er ærgerligt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Så kan jeg spare tid”, ”det er sgu da smart”, ”så kan jeg genbruge” er nogle af de hyppige udtalelser jeg hører, når snakken går på forskellige LMS systemer (learning management systemer).  Gevinsterne ligger i lean, genbrug og muligheden for at leve op til UVM´s krav om målstyring. Men er det intentionen vi har med vores nye systemer? 

Jeg savner et nyt fokus, hvor vi i stedet for at lave tjeklister på påstået læring, skaber og udvikler rammer for læring. Altså det der i folkemunde hedder undervisning. Siden Anders Fogh Rasmussen angreb på samtale-pædagogikken i 2006 og med Pisa-indtoget, har begrebet undervisning nærmest været et fy-ord.   

Nu står vi så med aben. 

De 3 learning management systems, der alle er smarte i forhold til målstyring og tilmed logger data på eleverne. Lærerene har fået et planlægnings- og styringsredskab, der kan påvise et gennemført curriculum, så forældrene ved hvad børnene har "lært".  Skolelederne er også tilfredse. Al denne data kan indgå i et regnskab og dermed konkurrere på et pseudomarked, hvorefter de kan måle fiktive diller.   

Synlig læring er målet- ikke fordybelse, ikke interesse og ikke udfoldelse. 

I praksis kan vi være heldige, at de nye systemer er så smarte, at de ligesom en elektrisk græsslåmaskine hurtigt kan slå græsset, så vi kan komme gang med at spille fodbold og udvikle os - men lur mig om vi ikke bare finder nye græsmarker som skal slås, og som vi kan sætte et flueben ud fra. Det er let, der er ro på og vi får gennempløjet en masse indhold. Men er det dét, som vi gerne vil opdrage vores elever til? Får vi ikke tilpasset individer som kan præstere i forhold til styring og kontrol, frem for tænkende og handlende mennesker, der tager stilling? 

Men hvad skal systemerne så? 

Jeg ønsker, at de nye systemer skal iscenesætte leg, samarbejde og samskabelse. Jeg ønsker naturligvis også et fundament at bygge dette på; men fundamentet må ikke være det eneste eleverne skal stå tilbage med, når de forlader folkeskolen efter 9 års skolegang. 

Jeg er naturligvis ikke så fanatisk, men p.t. bliver vi stille og roligt kogt som frøer, der ikke anderkender mulige konsekvenser af systemernes indtog.