Undervisningsministeriet tager stigningen i elevernes karakterer med varsomhed, men det giver slet ikke mening at sammenligne, mener Peter Allerup, professor i statistik.

Eleverne scorede bedre karakterer ved prøverne i år end i 2014

Karaktergennemsnittet i næsten alle bundne 9.-klasseprøver er steget fra 2014 til 2015. Det viser de netop offentliggjorte karakterer fra sommerens afgangsprøver. I dansk retskrivning er eleverne blevet en hel karakter bedre. Alligevel er der ingen grund til at råbe hurra, siger en statistikprofessor.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bortset fra i dansk læsning er karaktergennemsnittet steget i alle de bundne 9.-klasseprøver fra sommeren 2014 til prøverne et år senere. Særligt i dansk retskrivning, matematisk problemløsning og matematiske færdigheder er der sket en større stigning. Karaktergennemsnittet i dansk retskrivning er således steget fra 6,2 til 7,2, mens stigningen i matematisk problemløsning er fra 6,3 til 7 og i matematiske færdigheder fra 6,8 til 7,3.

Trods stigningerne er der ingen grund til at bryde ud i jubel, mener Peter Allerup, professor i statistik på DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

"Undervisningsministeriet laver en omsætningstabel, som siger, at ti procent af eleverne skal have 12. Derfor tager man stikprøver af elevernes besvarelser, som man lægger karakterniveau efter, så  i bedste fald viser stigningen, at ministeriet ikke har haft styr på tabellerne i 2015", siger han.

Forskellige prøver gør det meningsløst at sammenligne karakterer

Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside, at sammenligningen af karakter fra år til år altid skal ske med en vis varsomhed. For ud over faglig fremgang eller tilbagegang kan en del af forskellen også skyldes ændrede prøveformer, prøveoplæg og hjælpemidler eller ændrede faglige mål.

Peter Allerup tillægger ikke ministeriets forbehold den store værdi.

"Man kan ikke blot tage sammenligninger fra år til år med varsomhed. Netop fordi prøverne ikke er de samme, er det meningsløst at sammenligne, siger han.

For nogle år siden lavede man elektroniske prøver i biologi og geografi, hvor eleverne fik deres karakterer, så snart de var færdige med prøven. Eleverne fik højere karakterer end ventet, og et blev tilskrevet lærernes indsats. Men årsagen var, at man ikke havde justeret teknikken til, siger statistikprofessoren.

"Det lærte man af, så i dag samler man lynhurtigt et antal prøver ind til at lægge niveau efter. Hvis prøverne er for lette, retter man ind, så der stadig er ti procent af eleverne, som får 12. Vi kender dermed den samlede fordeling af karakterne på landsplan, men ministeriet har åbenbart ikke lært mere, end at man nu ævler om, at man altid skal tage sammenligninger med varsomhed, selv om karaktergennemsnittet fortæller mere om omsætningstabellen", siger Peter Allerup.

Hvis man vil sammenligne elevernes præstationer år for år, skal man ty til de nationale test, hvor resultaterne indplacereres på sammenlignelige skalaer, tilføjer han.

Et svirp til folkene bag omsætningstabellerne

Stigningen i karaktergennemsnittene til prøverne i dansk retskrivning, matematisk problemløsning og matematiske færdigheder kan skyldes, at prøverne ved sommerterminen 2015 har været lettere end prøverne året før, medgiver ministeriet og tilføjer, at der så ikke er taget tilstrækkeligt højde for dette ved karaktergivningen.

Det skal ikke ses som en kritik af censorerne, mener Peter Allerup.

"Det er igen et svirp til dem, som har lavet omsætningstabellerne. De laves som sagt ud fra stikprøver, og hvis det har fulgt de almindelige besparelser i det offentlige, har antallet af stikprøver været for få", siger han.

Ifølge Undervisningsministeriet kan stigningen i karaktergennemsnittet også forklares med, at der blev konstateret en fejl i prøvesystemet i 2015, hvor nogle elever blandt andet fik mulighed for at gå om og vælge den bedste karakter af to mulige.

Prøve uden computer i morgen på grund af fejl i prøvesystemet

Det var den digitale læseprøve, som var behæftet med fejl. I stedet fik 13.600 elever mulighed for at gentage prøven på papir med garanti for at få skrevet den bedste karakter på afgangsbeviset.

Aflyste digitale prøver betyder ekstra rettearbejde