Debat

Velkommen til Ekspert-gruppen i Inklusion

- Men hvad er gruppens opgave?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da inklusionsloven blev vedtaget i 2012 var målsætningen at 96 % af alle elever i folkeskolen skulle undervises i det almen pædagogiske område.

Derved fik man politisk fastsat et ”fysisk” og målbart kriterie uden ret meget unødig ”skæven” til, den indholdsmæssige side af inklusionen. Der var således ingen kvalitetskrav til, hvad inklusionen skulle eller burde indeholde.

Således undgik man behændigt at forholde sig til, hvad den pædagogiske og undervisningsmæssige side af sagen handlede om. Konsekvensen af dette har derfor efterfølgende været, at alle de interessenter, der er involveret i arbejdet med inklusion, i vid udstrækning selv har defineret, hvad der er ”god inklusion”.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Bag den nedsatte ekspertgruppe er der en noget større referencegruppe, der har en lang række medlemmer, som fx Danmarks Lærer Forening, Kommunernes Landsforening, Danske Handicapforeninger (der fx har Autismeforeningen som medlem) m.fl., der også har et bud på, hvordan ”god inklusion” ser ud.

Det problematiske heri er, at der ikke er en fælles definition af, hvad inklusionsopgaven går ud på. Eller hvornår den løst tilfredsstillende samt under hvilken ramme, inklusionsdagsordenen skal løftes.

Selvom regeringen og ministeren sikkert – og forhåbentlig – også har gjort sig overvejelser over, hvad der er ”god inklusion”, så er de tanker, der aktuelt foreligger stadig underlagt målsætningen i kommuneaftalen mellem regering og KL:

  • 96 % af eleverne skal undervises i inkluderede fællesskaber,
  • flere elever skal have hævet niveaet til mere end karakteren 2, og
  • elevernes trivsel skal fastholdes i takt med øget inklusion.

Den manglende fælles definition af, hvad der er ”god inklusion” – eller hvad inklusionsbegrebet overhovedet dækker over – betyder at den enkelte lærer, der varetager inklusionen kommer til at stå til ansvar for, hvornår opgaven er løst, og om den er løst tilfredsstillende.

Denne manglende fælles forståelse kommer meget præcist til udtryk, når man kan læse, at skolelederne mener at det går godt med inklusionen, mens lærere og forældre har en noget anden opfattelse.

Udover det uhensigtsmæssige i, at hele succeskriteriet for inklusionsdagsordenen er bundet op på en talværdi med de 96 %, så efterlader det den enkelte lærer med endnu en opgave, der ikke er afsat tid eller uddannelse til.

Atter en underfinancieret opgave, hvor ansvaret er lagt helt ud i klasselokalet, men hvor midler og ressourcer ikke er fulgt med.

En opgave, der ikke giver mening, da man ikke ved, hvad succeskriteriet er, fordi man ikke har defineret, hvad opgaven indeholder eller går ud på.

Er det eksempelvis ”god inklusion” at:

  • ”Matrikel-inkludere”, så en gruppe af elever undervises i en afdeling eller fløj af skolen?
  • Inkludere hørehæmmede elever uden at sikre dem opdaterede høretekniske hjælpemidler?
  • Lade skolebestyrelserne afgøre, hvad der er ”god inklusion”?
    • Og betyder det, at hvad der er ”god inklusion” på den ene skole i kommunen kan være helt anderledes, end hvad der er ”god inklusion” på en anden skole?
  • Tale om ”inklusionselever”, da de jo ikke findes, fordi alle elever er ligeværdige i det inkluderede fællesskab
    • Og kan der så søges støtte- eller ekstra-ressourcer til enkelte elever, der er inkluderet i et inkluderende fællesskab?
  • ….. o.s.v., o.s.v. (der er et væld af fantastiske eksempler, der viser at opgaven ikke er beskrevet)

Spørgsmålene nærmest hober sig op, fordi der ikke er nogen fælles definition af begrebet Inklusion. Derfor var der ingen – heller ikke Danmarks Lærer Forening – der i udgangspunktet var imod inklusion, da loven blev gennemført i 2012.

Der har bare vist sig, at der er meget forskellige opfattelser af, hvad begrebet indeholder eller dækker over. OG lige præcis i dén sammenhæng bliver det rigtig interessant at spørge, hvem der har definitionsretten over begrebet i denne her sammenhæng: Er det politikerne med deres 96 pct.’s målsætning, ekspert-gruppen eller læreren i klasselokalet?

Uden af forklejne ekspert-gruppen med, hvordan man kan være ekspert på et indhold, der ikke er defineret, men hvor målsætningen er en talværdi, så anerkender jeg behovet for, at hele inklusionsbegrebet og dets målsætning bliver taget op.

MEN mit spørgsmål til ekspert-gruppen er stadig:

Hvad er opgaven?

– og ud fra hvilket kriterier skal eftersynet foregå?

_________________

Fakta-boks:

Begrebet inklusion stammer fra det latinske Inclusio, der i udgangspunktet betyder indespærring.

Iflg. Wikipedia:

Inklusiv pædagogik eller inklusionspædagogik er en tilgang til pædagogik, hvis grundlæggende princip er mangfoldighed i uddannelse og opdragelse. Fortalere for inklusiv pædagogik betragter forskelligartethed som det udgangspunkt, der anses for normen. De opfordrer til at der oprettes skoler som opfylder de uddannelsesmæssige behov for alle elever

Powered by Labrador CMS