Inklusion

Et fælles retvisende billede efterlyses!

Der er en tendens til, at jo længere væk de ansvarlige befinder sig, jo mere positivt billede tegnes der. Meldingen fra lærere og børnehaveklasseledere er, at det langtfra er muligt  at skabe inkluderende undervisningsmiljøer i klasserne, og at ressourcerne ikke følger med, når elever flyttes fra specialundervisningstilbud til den almindelige folkeskole.

Med til billedet hører også, at der i mange klasser er et mindst ligeså stort problem med at give god undervisning til den store gruppe elever, der fagligt, socialt eller adfærdsmæssigt  har brug for støtte af mindre vidtgående karakter. Elever som på grund af færre penge på skolerne tilbringer al tid i klassen uden mulighed for ekstra hjælp og støtte.

Arbejdstilsynet er med besøg på 150 skoler  i gang med at afdække det psykiske arbejdsmiljø på grundskoleområdet, blandt andet på parameteret: ’Følelsesmæssige krav i arbejdet’. Her er det min forventning, at det tydeligt kommer til at fremstå, at der er en række fundamentale undervisningsopgaver i forhold til de førnævnte elevgrupper, som vi ikke er i stand til at løse godt nok.

Regeringen har  netop nedsat en ekspertgruppe, der skal analysere inklusionsindsatsen. Jeg kan frygte, at der ikke er et reelt ønske om at tage politisk hånd om situationen. Men i modsætning til tidligere ekspertgrupper, er der denne gang lærere inddraget i arbejdet. Det vil sige kolleger der i praksis arbejder på at skabe faglighed, sammenhæng og trivsel for disse elever.

Samtidig med at DLF politisk kæmper for at ændre rammevilkår for inklusionsindsatsen på skolerne og for, at det ikke er den enkelte lærer, der står alene med problemerne, så skal vi huske, at der er elever, der fagligt, socialt og menneskeligt har stor udbytte af at være en del af et ’segregeret’ specialundervisningstilbud. Et specialundervisningstilbud, hvor der også arbejdes med at skabe inkluderende fællesskaber.

Og så lige de grundlæggende økonomiske præmisser der gør, at skolerne er presset af for mange opgaver og for lidt tid – de økonomiske rammebetingelser for kommunal velfærd. Det er en kamp, vi skal tage sammen med blandt andet BUPL, FOA, SL og HK kommunal . På positivlisten har jeg noteret mig, at KL nu også, langt om længe anerkender, at der ikke er sammenhæng mellem de velfærdsopgaver kommunerne skal løse og den økonomi, der stilles til rådighed.