Sådan ser det ud i de 12 kommuner, som forskningsinstitutterne DPU og SFI har set på siden 2013 for at følge inklusionsindsatsen. I år var der sat ekstra midler af til at gennemføre kvalitative interview og se på kommunale nøgletal. Det viser sig, at inklusionspengene generelt er fulgt med ud i skolerne. Faktisk er udgifterne per elev steget med 1,4 procent fra 2012 til 2014. Men flere kommuner øremærker ikke længere resurser til inklusion. Og det sker på samtidig med, at kommunerne har skåret på det samlede budget til skolerne.

Det viser sidste del af det Dokumentationsprojekt, der har fulgt inklusionsområdet siden 2013, som Undervisningsministeriet har præsenteret i dag.

Før eftersyn: Ministeriet har inklusionsrapporter liggende

Hvor otte af de undersøgte kommuner i 2013 ørermærkede midler til supplerende undervisning og anden faglig støtte, er det faldet til tre kommuner i dag. I 2013 budgetterede ni kommuner med øremærkede resurser til inklusionsfremmende initiativer. I 2015 gælder det for fem kommuner.

Inklusion: Tvivl om ministeriets måling 

I stedet bliver pengene fordelt på skolerne som led i den almindelige tildeling af resurser. Det gør det svært for lærere og pædagoger at spore de penge, der skulle følge med de inkluderede elever ind i de almindelige klasser. Lærerne oplever derfor ikke, at de får ekstra støtte til den opgave, der ligger i at rumme de inkluderede elever. Og når resurserne ikke er øremærkede til specifikke indsatser, bliver det endnu sværere at gennemskue, hvad pengene går til, når 11 af de 12 deltagende kommuner i undersøgelsen har skåret i budgetterne til folkeskolen siden 2013. 

I rapporten erkender en skoleleder, at der er god grund til, at det kan være svært at få øje på inklusionspengene. For de generelle besparelser har simpelthen oversteget de ekstra kroner fra de inkluderede elever.

"Vi er nok ved at løbe fra det, vi har lovet - det virker som om, at man giver 180.000 kr. med den ene hånd og tager 260.000 kr. med den anden (...) Jeg taler lige ud af posen, der blev reduceret med først 5 procent, så 10 procent på det specialiserede område".

Ifølge rapporten resulterer de færre resurser typisk i færre støttetimer eller tolærertimer.

Ekspertgruppe får et halvt år til eftersyn af inklusionen

Selvom lærerne har mere end vanskeligt ved at se den økonomiske effekt af at byde inkluderede elever ind i undervisningen, har hovedparten af undersøgelsens kommuner et økonomisk system, der giver incitament til inklusion. For ikke nok med at skolerne får penge for hver elever, de inkluderer, skal de selv betale, hvis de modsat henviser en elev til en specialklasse eller en specialskole.  

Lærerne utilfredse med efteruddannelsen Rapporten konkluderer samtidig, at lærerene "kun i meget begrænset omfang oplever at være blevet tilbudt kompetenceudvikling" til at magte opgaven med at rumme inklusionseleverne i klasserne. Således er der i perioden sket en stigning i andelen af lærere fra 37 procent til 43 procent, der angiver, at de ikke er blevet tilbudt nogen form for kompetenceudvikling. Og de lærere, som har været på kursus, klager over, at tilbudene ikke har klædt dem på til at håndtere inklusion. Lærerne ønsker kurser med værktøj til at håndtere inklusion, men de oplever, at kurserne har været for teoretiske. Lærerne føler derfor, at de står i klasserne uden de nødvendige redskaber til at håndtere "akutsituationer", og de savner samtidig information om elevernes diagnoser og hvordan de kan planlægge undervisningen af elever med disse diagnoser. Skolelederne ikke taget med på råd Lærernes kritik af kurserne bakkes op af skolelederne. For de fortæller, at valget af kurser bygger på top-down-beslutninger, hvor skoleforvaltningerne ikke har taget dem med på råd, når det skulle besluttes, hvilke kompetencer skolerne har manglet.

Status: Inklusionen er problematisk

Markant færre lærere oplever desuden at have adgang til inklusionsvejledere. For hvor ni ud af ti lærere i 2013 angav, at de havde adgang til en inklusionsvejleder, gør det samme i dag gældende for under en tredjedel af lærerne. Flere skoler er i den sammenhæng udfordret af, at de har uddannet flere vejledere, men mange af dem har skiftet job, efter at de har fået vejlederkompetencer, da det er en eftertragtet kompetence flere steder på arbejdsmarkedet.

Hertil fortæller flere, at arbejdstidsloven, Lov 409, har givet udfordringer. For hvor lærerne i de foregående to undersøgelsesår har givet udtryk for, at har oplevet ventetid på at få aftaler med PPR, betyder lærernes arbejdstid, at de nu ikke har tid til møder med psykologerne.  

Konservative: Drop målet om 96 procents inklusion

Eleverne er stadig glade for at gå i skole

Det er en politisk målsætning, at elevernes trivsel fastholdes under den øgede inklusion. Her viser undersøgelsen, at målet er opfyldt, da elevernes trivsel ikke har ændret sig væsentlig siden 2013, hvor både de store og små elever svarer, at de er glade for at gå i skole. 

Til gengæld har 11 af de 12 kommuner oplevet et stigende antal elever, der får karakteren 2 eller derunder i læsning og retskrivning, selvom den politiske målsætning lyder på en reduktion af netop dette.

Siden 2010 har kommunerne på landsplan øget andelen af elever i den almene undervisning i folkeskolen fra 94,2 procent til 95,2 procent. Målsætningen var, at andelen i år skulle været nået op på 96 procent.

SF: Meget problematisk at lærerne ikke klædes på til inklusion