BLOG

Empty article - Subtitle

I anonymitetens land

Om Rambøll, DPU og Undervisningsministeriet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rambøll er et verdensomspændende konsulentfirma med ca. 13.000 ansatte. Firmaet rådgiver virksomheder, regeringer og kommunale administrationer i alt lige fra kloakering til undervisning. Tråden i det hele er normalt effektivisering, måling og kontrol.

I Danmark har Rambøll fået godt fat i det offentlige marked, og på skole- og uddannelsesområdet bliver firmaet brugt særdeles flittigt. Faktisk har Rambøll lavet så mange rapporter for Undervisningsministeriet, at det er helt overskueligt at danne sig et overblik over firmaets reelle indflydelse (nedenfor er oplistet nogle få af de seneste eksempler på Rambøll-rapporter). Det svære er især at afgøre, hvordan rapporterne påvirker henholdsvis politik og forskning. Der er ingen tvivl om, at det sker, for det kan man nøgternt konstatere i diverse referencer, men omfanget og påvirkningens veje og motiver er ikke fuldt gennemskuelige. Især er problemet, at Rambøll selv er så fåmælt om sit virke.

Hvem er dette Rambøll, som åbenbart er så anvendeligt i ministeriel sammenhæng? Det har den vakse cand. pæd. Finn Held spurgt om på Magisterbladets hjemmeside 23/4-2015. Han skriver:

”Forskning eller fusk?

75 millioner kr. til evaluering og forskning om folkeskolereformen til brug for de enkelte skoler. Sådan lød Undervisningsministeriets pressemeddelelse den 25.3.

Forinden havde Formandskabet for Rådet for Børns Læring præsenteret en publikation, udført for Formandskabet, som ønskede indsigt i, hvordan folkeskolerne har taget understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse til sig.

"Rapport Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen” udarbejdet af Rambøll Management Consulting indeholder resultatet af undersøgelsen.

Hvem har foretaget undersøgelsen og skrevet rapporten? Det ved vi ikke. Det får vi ikke at vide. Det er mystisk og uforklarligt. Offentligheden skal kunne identificere og kritisere de personer, der udfører evalueringer og forskning, som skal bruges på de enkelte skoler.

Rådet for Børns Læring er et ”uafhængigt råd”, nedsat af undervisningsministeren og består af et formandskab og af 18 medlemmer, alle udpeget af undervisningsministeren.

Som rapporten nu foreligger anonymt, er det Formandskabet for Rådet og dets 18 medlemmer, der over for offentligheden må fremstå som ansvarshavende. Vi må håbe, de alle ved hvad de gør og hvad de har med at gøre.

Jeg har spurgt Rambøll, hvem forfatterne er og hvilke kvalifikationer, de besidder. Svar: ”Den er udarbejdet af vores uddannelsesafdeling – og det er firmaet Rambøll, der står som afsender”.

I et bilag om datagrundlag giver Rambølls anonyme forfattere eksempler på ”publikationer (herunder forskning), som har informeret nærværende undersøgelse”. 3 af de 7 publikationer er udarbejdet af EVA, 3 andre af Rambøll, heraf 2 i samarbejde med Dansk Clearinghouse, Århus Universitet.

Den ene af de rapporter, som Rambøll udarbejdede sammen med Århus Universitet, hed ”Forskningskortlægning Undervisningsmiljø og trivsel”. Den ”præsenterer resultaterne af en systematisk kortlægning og -syntese af forskningen inden for undervisningsmiljø og trivsel. Som supplement til forskningskortlægningen udarbejdes en praksisrettet publikation om, hvordan forskningsresultaterne eventuelt kan implementeres i en dansk kontekst”.

Denne rapport er også anonym, og jeg har spurgt hos Rambøll, hos Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning og i Undervisningsministeriet, hvem der har udarbejdet og skrevet den. Det får jeg ikke at vide.

Alt, hvad Rambøll er med til at udarbejde for Undervisningsministeriet, ser ud til at være anonymiseret.

Rambøll har også sammen med Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College udgivet publikationen: ”Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel”. Det fremgår ikke, hvem forfatterne er og dermed heller ikke, hvilke faglige, akademiske kvalifikationer de besidder.

De samme institutioner har udgivet ”Forskningsbaseret viden om varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp”.Hvem der har skrevet den? Ingen ved det. Ingen har skrevet den.Finn Held, cand.pæd.” 

Altså øves der stor indflydelse på vores demokratiske beslutninger af nogen, man ikke kan få at vide, hvem er. Det er da et problem, ikke? Jo, det vil de fleste nok mene.

Heldigvis kommer det branding-bevidste firma os hurtigt til undsætning. Mikkel Thøgersen, der er direktør i Rambøll Management Consulting, svarer nemlig kort efter på kritikken. Thøgersen skriver:

”Forkert præmis, Finn Held

Finn Held kritiserer i Magisterbladet, at man ikke kan se, hvilke konkrete personer i Rambøll, som har forfattet en række rapporter og formidlingsprodukter, der er udarbejdet for Undervisningsministeriet. Argumentet er, at denne anonymisering svækker mulighederne for at bedømme publikationernes faglige niveau og efterfølgende kritisere dem.

Vi er i Rambøll altid villige til at diskutere det fornuftige i vores dispositioner og dermed også, om vi bør sætte navne på de konkrete forfattere. Det er dog den mindre diskussion i denne sammenhæng. Den større er, om offentligheden fratages mulighederne for at bedømme og kritisere produkternes niveau. Præmissen for den diskussion er fejlagtig. Rapporterne er netop ikke anonyme. Finn Held og andre kan jo den dag i dag læse dem og vurdere, om analyserne er lødige. Der er dermed alle muligheder for at udfordre både metodisk tilgang og resultater. I parentes bemærket kan man i de forskningskortlægninger, som blandt andet kritiseres, se navne på de forskere fra universiteter og professionshøjskoler, som har deltaget i samarbejdet.

Helt overordnet gælder det i øvrigt, at Rambøll ikke får mulighed for at udarbejde de konkrete og lignende opgaver, hvis ikke vores konsulenter har de faglige forudsætninger. I øvrigt ville forskningsinstitutionerne heller ikke samarbejde med os, hvis ikke det faglige niveau er i top. Afslutningsvist et par ord på, hvorfor Rambøll står som afsender.  Vi vil gerne stille firmaets navn og rygte bag de produkter, vi leverer. Det er derfor Rambøll, som står bag forskningskortlægningerne og ikke Mikkel Thøgersen for eksempel. Sådan har det været i over 20 år. Da rapporterne er offentlige, bør diskussionerne i stedet handle om, hvordan man kan bruge resultaterne til gavn for eleverne i den danske folkeskole.Mikkel Thøgersen, direktør i Rambøll Management Consulting”

Rambøll mener altså ikke, at Finn Held har ret i, at det er et problem at Rambølls rapporter er anonyme, fordi man kan ”læse dem og vurdere, om analyserne er lødige”. Det er helt sort! Finn Held kritiserer jo netop, at man ikke kan se, hvem der har skrevet hvad, og dermed fx medtænke på hvilket teoretisk grundlag, rapporternes vurderinger er foretaget. At Rambølls ledelse selv synes, at deres firma er godt, er altså ikke nok! Rambøll må mene, at man ikke skal forholde sig egentligt kritisk til udarbejdelsen af deres rapporter, men i stedet blot fokusere på, hvordan deres anbefalinger kan anvendes ”til gavn for eleverne i den danske folkeskole”. Således kan ministeriet i forbindelse med deres policy-udvikling henvise til noget, ingen kan gå efter i sømmene. Det er jo smart.

Men hvem er Rambøll? Det er, som Finn Held påpeger, svært at finde ud af. På deres hjemmeside står der ikke meget om hvem, der er ansat, og hvem, der laver hvad. I mine studier af pædagogisk litteratur har jeg dog fundet ud af lidt hist og her. De toneangivende Rambøll-ansatte der fortrinsvis arbejder med skoleområdet har ikke overraskende nogle betydende bånd til den pædagogiske elite omkring professor Jens Rasmussen, DPU/ Aarhus Universitet og professor Lars Qvortrup, Aalborg Universitet. Mest synligt fremgår det nok af det ambitiøse værk Pædagogisk Sociologi, som er redigeret af lektor Hans Dorf og professor Jens Rasmussen. I bogen, der skal give et repræsentativt billede af disciplinen pædagogisk sociologi i dansk sammenhæng, medvirker – naturligvis sammen med bl.a. førnævnte Lars Qvortrup – to Rambøll-ansatte: Chefkonsulent Line Renate Gustaffson og afdelingsleder Thomas Jordan Johannessen. Til sammen udgør de en sjettedel af bogens forfatterbemanding, og hertil kan lægges de øvrige forfatteres samarbejde med Rambøll i diverse projekter, arbejdsgrupper m.v. (se et par eksempler nedenfor). Det er selvfølgelig helt fint, at Rambøll har dygtige folk med interesse for den variant af pædagogisk sociologi, som prioriteres af de to redaktører, men bemærkelsesværdigt er det, at ingen andre pædagogiske discipliner mig bekendt er så tæt knyttet til et enkelt firma. Man kan, redaktørernes og forfatternes øvrige virke taget i betragtning, spørge sig selv, hvor henholdsvis Rambøll, DPU og policy-udviklingen i Danmark starter og slutter. Jeg kan i hvert fald ikke gennemskue det.

Dog virker det i et demokratisk samfund helt urealistisk, at følgende finder sted:

  1. At toneangivende forskere fra DPU har tætte relationer til toneangivende personer i Rambøll.
  2. At toneangivende forskere fra DPU har tætte relationer til toneangivende personer i Undervisningsministeriet.
  3. At toneangivende personer i Undervisningsministeriet har tætte relationer til toneangivende personer i Rambøll.
  4. At Undervisningsministeriet bestiller rapporter m.v. hos Rambøll, at Rambøll deler en række grundantagelser med eliten på DPU, og at ministeriet derfor hører nogenlunde det samme fra henholdsvis DPU og Rambøll.
  5. Således kan de principielt give hinanden ret, og henvise til hinanden i al evighed i et lukket kredsløb.

Jeg påstår bestemt ikke, at tingene forholder sig sådan. Det kan sagtens være tilfældet, men jeg kan simpelthen ikke vide det eftersom Rambøll er anonymitetens land. Måske er ovennævnte og andre sammenfald helt tilfældige? Måske er Rambøll - selv om det ikke umiddelbart virker sådan - et langt mere mangfoldigt og kritisk foretagende? Jeg ved det ikke. Kun Gud, Rambøll, folk af Jens Rasmussens kaliber og Undervisningsministeriet har vist den slags indsigt.

Litteratur/ henvisninger:

Dorf, Hans og Rasmussen, Jens (2014): Pædagogisk Sociologi. Kbh: Hans Reitzels Forlag

Rambøll og EVA i samarbejde med Jens Rasmussen og Niels Egelund (2013): Kortlægning og analyse - Opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kbh: Rambøll/ EVA.

Finn Helds indlæg og Rambølls svar: http://magisterbladet.dk/blogogdebat/forskningellerfusk

Rambølls kortlægning af effektiv undervisning: http://uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2014/Okt/141002-Ny-analyse-sammenfatter-kendetegn-ved-virkningsfuld-undervisning

Kritik af Rambølls arbejde for Undervisningsministeriet: http://www.folkeskolen.dk/550015/forskningen-viser

Rambøll og Trygfondens rapport om mønsterbrydere: https://www.folkeskolen.dk/570997/folkeskolen-skaber-for-faa-moensterbrydere

Kritik af Rambølls analyse af matematikundervisningen: https://www.folkeskolen.dk/566693/sandhed-eller-statistik

Om Rambølls evaluering af de nationale test: https://www.folkeskolen.dk/518690/ramboell-skal-evaluere-de-nationale-test

Rapport om læreruddannelsen, udarbejdet i et samarbejde mellem bla. Per B. Christensen, Jens Rasmussen og Rambøll (på baggrund heraf blev læreruddannelsen ændret i 2013): http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiv/bilag/93/1066885.pdf

Om Rambøll: http://www.ramboll.com/

Powered by Labrador CMS