"Skolernes motionsdag er blevet et tomt ritual, som skolerne gentager hvert eneste år (...) Det kunne ellers være et årligt målstyret, socialt og kundskabsmæssigt stolthedsprojekt med mening og oplevelsesværdi, hvor fag arbejder sammen før og under afviklingen. Som kunne aftvinge respekt hos elever og forældre samt styrke skolens tvivlsomme etos i forhold til bevægelse."

Sådan skriver selvstændig konsulent og tidligere seminarielektor Per Ryt-Hansen i et debatindlæg i gårsdagens Politiken. I 23 år uddannede han lærere og idrætslærere, som alle satte fysiske, psykiske og sociale mål for al deres undervisning - noget, Per Ryt-Hansen i den grad mener mangler ved Skolernes motionsdag, som han betegner som "hjernedødt løberi og fri klokken 11.30". 

For fem år siden lavede han en selvbestaltet undersøgelse, hvor han spurgte elever fra 25 skoler fra hele landet om, hvad Skolernes motionsdag var blevet brugt på. Med et yderst nedslående resultat, skriver han.

Dansk Skoleidræt: Skolerne gør klare fremskridt

Formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen kan godt genkende billedet af, at nogle skoler holder fast i kun at arrangere løb på den sidste dag før efterårsferien. Men han mener, der bliver arbejdet meget med at udvikle dagen på skolerne.

"Der er selvfølgelig forskel på, hvordan skolerne griber dagen an - og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det, Per Ryt-Hansen beskriver, ikke er tilfældet på nogle skoler. Men vi ser flere skoler nu, som bruger uge 41 på at sætte motionen ind i en større kontekst", siger han. 

Derfor mener han også, det billede, debatindlægget tegner, er mere dækkende for situationen for flere år siden, end det er for situationen i dag.

"Skolerne gør klare fremskridt, og vi kan se, at flere bruger vores inspirationstilbud. Der er kommet langt mere fokus på at bruge motionsdagen som afsæt for en fornuftig, målstyret undervisning fremfor et løsrevet event blot for eventets skyld", lyder det fra Finn Kristensen.