DLF: Desværre ikke en enestående sag

Arbejdsskadestyrelsen ved, at der er tale om en eneforsørger med økonomiske problemer, og hun bør have førtidspension, siger sagsbehandler i DLF. Styrelsen siger, at den prioriterer folk i økonomisk nød og med livstruende sygdom. Alligevel er ventetiderne voldsomt lange.

Publiceret

FAGFORENINGER RYKKER FOR SVAR

Mange faglige organisationer og hovedorganisationerne LO og FTFhar den seneste tid rykket Arbejdsskadestyrelsen for afgørelser isager om erhvervsevnetab. Alle oplever enormt lange ventetider påområdet.

Fagforeningen 3F har her i sommer bedt Arbejdsskadestyrelsen omen redegørelse i forbindelse med de lange sagsbehandlingstider.

Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund ogMalerforbundet har her i september skrevet tilbeskæftigelsesministeren, at de forventer, at ministeriet hurtigstmuligt finder en løsning, så sagsbehandlingstiden nedbringes, udenat kvaliteten i afgørelserne forringes. »Vi havde forventet, attildelingen af ekstra resurser til Arbejdsskadestyrelsen havdemedført bedre og hurtigere sagsbehandlingstid«, skriverfagforeningerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvis bare Arbejdsskadestyrelsen kunne træffe beslutning om Linda Textors erhvervsevnetab, kunne hun redde sin økonomi og sit hjem«, siger sagsbehandler i Danmarks Lærerforening Majken Tingstrøm.

»Linda bør have førtidspension. Hun har ikke fået det bedre, i de tre år der er gået. Men hendes sag er slet ikke enestående ... Desværre. Ud af mine mange sager handler 40 om afklaring af erhvervsevnetab, og der er kun fire sager, der er blevet afgjort. Dertil kommer alle mine kollegers sager«.

Majken Tingstrøm fortæller, at Arbejdsskadestyrelsen jo ved, at der her er tale om en eneforsørger i økonomiske problemer. Hun har rykket for afgørelse flere gange, og Linda Textor har også selv ringet til styrelsen.

»Arbejdsskadestyrelsen har étårsfrister, som den slet ikke kan overholde. Vi ser nu konsekvenserne af de besparelser, der har ramt styrelsen. Besparelserne har betydet, at der var for få sagsbehandlere i Arbejdsskadestyrelsen, og det gik hårdt ud over kvaliteten af sagsbehandlingen. Det fik Kammeradvokaten til at foretage en undersøgelse, hvor der blev fundet fejl i et stort antal sager. Det betyder, at der nu kun er få medarbejdere i styrelsen, der må træffe afgørelser om tab af erhvervsevne. Det giver simpelt hen en prop i systemet«.

»Det er fint, hvis der nu træffes de rigtige afgørelser, men det betyder, at folk må vente i enormt lang tid, hvor de jo mangler hele deres forsørgelsesgrundlag«, siger Majken Tingstrøm.

Hun har i en anden lignende sag netop modtaget brev fra Arbejdsskadestyrelsen om, at afgørelsen kan forventes til september 2017.

Lærer har ventet tre år på afgørelse i sag om elevtrusler  

Fastholdt på for lav ydelse

Linda Textor er ramt ekstra hårdt, fordi Arbejdsskadestyrelsen giver en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab. Det gør styrelsen altid, men den midlertidige afgørelse er næsten altid lavere end den endelige afgørelse, der typisk først fastsættes, når den skadelidte er endeligt afklaret i det sociale system.

Det midlertidige erhvervsevnetab er sat til 20 procent i Linda Textors sag. Majken Tingstrøm vurderer, at det bør være på mindst 70 procent.

»1. januar 2013 kom en ny lov om sygedagpenge. Den betyder, at den kommunale afklaring kan trække ud i årevis. Derfor får Arbejdsskadestyrelsens praksis og den meget lange sagsbehandlingstid - hvor man fastsætter et midlertidigt erhvervsevnetab for lavt - meget store økonomiske konsekvenser for de skadelidte«, fortæller Majken Tingstrøm.

I Linda Textors tilfælde betyder det, at hun nu bliver fastholdt på en lav social ydelse. Alt for lav, i forhold til hvad hun ville have, hvis hendes sag var afgjort, og hvis hendes sag var færdigbehandlet i jobcentret.

Arbejdsskadestyrelsen har endda tidligere skrevet, at man ville se på hendes sag 1. februar 2014. Det er endnu ikke sket.

»Alt i Lindas sag er nøjagtigt dokumenteret i arbejdsskadeanmeldelsen. Hun er ovenikøbet blevet undersøgt af fire forskellige speciallæger. Arbejdsskadestyrelsen har for længe siden indhentet alle akter, nu er det bare at supplere med de nyeste akter fra jobcentret og så træffe en afgørelse«, mener Majken Tingstrøm.

»Man fastholder mennesker som Linda i et socialt system, hvor de ikke hører hjemme. Man ved, at hun aldrig kommer i arbejde igen. Og Arbejdsskadestyrelsen behandler hendes sag, som om hun kan arbejde 80 procent, hvilket er helt urealistisk«.

Majken Tingstrøm understreger, at alle sager ikke kan færdigbehandles på et år. Det er hun godt klar over, men det her er alt for lang sagsbehandlingstid, og det går ud over de personer, der har arbejdsskader og er i akut økonomisk nød.

»Arbejdsskadestyrelsen siger, at man prioriterer dem, der er i økonomiske problemer. Det er ikke vores oplevelse. Hvis bare styrelsen ville fortælle, hvilke oplysninger den mangler i sagerne, så vil vi sende dem«.

Kvantificeret sagsbehandling:
 Arbejdsskadestyrelsens afgørelser er ofte helt tilfældige