Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Tysklærerdag og genforeningsdag

Den 3. oktober er det 25 år siden, at flertalsformen for Tyskland blev afskaffet og "det det var" (det tidligere DDR) blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland. Som optakt til dette glædelige jubilæum mødtes 70 tysklærere dagen før på Gammel Avernæs på Fyn for at afholde landets første egentlige tysklærerdag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en generøs donation fra den tyske ambassade i København blev det muligt for Tysklærerforeningen for Grundskolen at afholde sin første tysklærerdag med et alsidigt program med tre foredragsholdere og to workshops. Lene Lauersen, læringskonsulent fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, lagde ud med Grammatik, ja, men hvilken og hvordan? og et budskab om kommunikativ samdrægtighed af form og indhold og lagde hermed glimmerende op til Jette von Holst-Pedersens Kreative Textsarbeit für den Deutschunterricht med eksempler på, hvordan de såkaldte chunks (bedst oversat til lækre pølseskiver i tyskfaglig kontekst) effektivt kan bruges i tyskundervisningen.  Nana Michelsen og Jacob Chammon stod for hver sin workshop: hhv. med titlen Bewegung, bitte! Fokus på bevægelse i tyskundervisningen og Det kan cooperative Learning også! Dagens sidste oplægsholder var Siegfried Matlok, politisk kommentator og tidligere chefredaktør for Danmarks tysksprogede dagblad Nordschleswiger, der bandt en knude til 25 året for Tysklands genforening med mange selvoplevede anekdoter og det dansk-tyske forhold i almindelighed.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Til de mange der desværre ikke kunne findes plads til:Verzweifelt nicht! Der kommer en ny tyskerlærerdag i 2016. Den tyske genforening skete på et historisk heldigt tidspunkt. Tysklærerdagen er på lignende vis kommet godt fra start. Enighed gør som bekendt stærk og én forening for tysklærere i Danmark burde ses som en vision der forhåbentligt ikke må vente til engang om 25 år.

Powered by Labrador CMS