Bent Lindhardt

Blog

Om ”Bevægelsen” nok engang

Foreningen DanSMa - Dansk SpecialMatematik - afholdt 25. - 26. sept. deres 5. årsseminar. På programmet havde vi (Pernille Pind og jeg) et oplæg om bevægelse som læringsfremmende element i matematik - når nu det har fået den eksponering i den nye folkeskole reform. Et par fortsatte ord om det i denne blog

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Måske kom emnet frem til seminaret fordi jeg åbenbart tidligere har sat en debat i gang med bloggen ”Man bliver ikke klogere til matematik af at klatre i træer”. En blog jeg kan se der har været over 4000 læsere på - hvilket synes at antyde, at der er brug for at få andre synsvinkler på bevægelse i undervisningen. Jeg skal, inden jeg skriver videre bekende, at jeg ikke ved nok om bevægelse som sundhedsfremmende aktiviteter og fx effekten af såkaldte ”løbebånd” på skemaet. Det er sikkert en god ide at børn og unge får rørt sig - hvis de ellers ikke allerede gør det i forvejen - men som sagt det undlader jeg at komme ind på. Jeg har dog undret mig over, at man er så fokuseret på, at indskolingsbørn skal gennem dette her, idet de synes at være i bevægelse hele tiden. Det er snarere et problem at få den til være i ro en gang imellem som en lærer sagde til mig - men som sagt det er kun en fornemmelsessag.

Til gengæld vil jeg gerne diskutere det indholdsmæssige - og den matematik jeg ser præsenteret i de forskellige materialer og aktiviteter, som er i æteren. Sjovt nok ser det ud som om at det centrale i den nye læringsmålsstyret undervisning - at man ikke skal se på hvad man skal lave men hvad man skal lære - mere eller mindre er fredet i denne sammenhæng. Her synes aktiviteten som målet i sig selv og indholdet klistret på som vedhæng.

Når jeg læser på de aktiviteter, som er udgivet af folk fra ”Bevægelsen” bliver jeg fagdidaktisk bekymret. Hovedoplevelsen - ikke alt - men meget af det jeg ser, hører om og læser opfylder ofte følgende:

  1. Det er udenadslære af forholdsvise banale færdigheder som tabeller og navnestof.
  2. Der er ikke særlig stor sammenhæng mellem den færdighed man lader indgå og så den bevægelse aktiviteten foreskriver.

Ad 1) …  og hvad er der så galt med det? Skal de ikke lære tabeller og fx navne på figurer af forskellig slags? Jo så bestemt men hvor meget skal det fylde i undervisningen? Med fx et krav om at der er bevægelse i hver time, vil jeg påstå at denne udenadslære med dette begrænsede indhold er overeksponeret. For mange elever er der tale om meget lidt ekstra læring. Om alle omstændigheder har det ikke noget med matematik at gøre men er rent hukommelsestræning. Måske kan man sige de bliver hurtigere til at sige at 7 * 8 er 56, men er det tiden værd og i god nok overensstemmelse med den faglighed, som hører til årgangen. 

Skal jeg se på det ud fra elever som bøvler med matematikken, ser jeg nogle elever som opfatter det som mere underholdende men også elever som oplever det ydmygende. Den sidste gruppe er måske elever, som er vant til at arbejde med hjælpemidler og konkrete materialer når de skal få et regnestykke eller en tabel til at lykkes, elever som skal bruge tid på at finde løsning og løsningsmetoder osv. De er langsomme og derfor det bremsende led i aktiviteten - hvis man ikke kobler dem af ved at have andre ved siden af men hvor bliver læringen så af?

Ad 2) At lade matematikken og aktiviteten fremstå som to uafhængige størrelser må cementere den uheldige opfattelse af at matematik er et fag som intet har med virkeligheden at gøre. Et fagsyn vi har arbejdet med i de sidste 30 - 40 år for at få ændret det hen mod at matematik er et vigtigt beskrivelsesmiddel af virkeligheden hvilket blandt andet modelleringskompetencen er et signal om. Og det er ikke kun et nationalt fænomen men det indgår i de fleste nyere læseplanstænkninger over hele verdenen.

Bent Lindhardt

Lektor på University college Sjælland Formand for DanSMa - dansk specialmatematik. Forfatter og redaktør på mange lærebøger i matematik for folkeskolen Koordinator i Kompetencecenteret for matematikdidaktik for UC Lektor i matematik ved læreruddannelsen i Roskilde/Holbæk

Men hvad så … Er det her blot en klagesang fra en gammel mand, som har bidt i et surt æble eller ..? Lad os se på nogle muligheder.

Bevægelse som udgangspunkt for dataindsamling. Det er en motiverende og interessant tilgang til matematik, at elever selv opsøger de data, der skal analyseres og beskrives ved brug af matematik. Det involverer stofområder som måling, brug af digitale værktøjer, udvælgelse af relevante data, systematisering af datahjælpemidler, udformning af spørgsmål, som har rødder i matematikken osv. En masse god matematik. Det kan være løb, vandring, cykling, spring, atletik i alle afskygninger osv. Her kan kombinationen af høj puls og matematisk beskrivelse indgå hånd i hånd. Her er matematikken meningsfuld. Der er klare relationer til natur og teknologi eller fysik/kemi - så der er også grobund for tværfagligt samarbejde.

Bevægelse som kropslig erkendelse (embodied mind) synes efterhånden påvist i flere sammenhænge - også i matematik. Man skaffer sig erfaringer med hvor lang en meter er til forskel fra en decimeter ved at opleve det kropsligt. Man kravler ind i en kubikmeter og finder størrelsen. Man går på en tallinje og fornemmer afstanden 1 ved bevægelse fra tal til tal. Der ligger også erkendelser knyttet til oplevelser af rundt - kantet - spids - hjørne - lige langt fra et punkt. Der ligger erkendelser af spejling og symmetri osv. Det skal dog siges at der kan være kropslige forløb som kan grundlægge flere misopfattelser end godt er, idet den fysiske verden ikke altid harmonerer med den abstraktion men ønsker at eksemplificere. Det har jeg blandt andet set i et projekt man omtalte som dansematematik - her bliver dansetrinene til algebraopgaver bogstaver fx er f + g + f til fald - gestik - fald. Så langt så godt men dyrker man lidt simpel bogstavregning svarer det til 2f + g hvilket er bevægelsen fald - fald - gestik som er en helt anden dans men samme regneudtryk. Det skal ikke være nemt. Nogle af de bevægelseslege, som knytter sig til indskolingen kan med held omformes til denne kategori - hvis ikke det allerede er gjort. De naturlige tal er her taknemmelige idet de forholdsvist nemt kan omformes til bevægelse. Det er mere kompliceret, når vi kommer ind i brøker, procent, kvadratrødder osv. på ældre klassetrin - og måske skal man helt holde sig fra det.

Bevægelse som vektor er en beskrivelse af selve bevægelsen. Man starter et sted og bevæger sig i en bestemt retning i en bestemt afstand og når en position. Retning kan derefter ændre sig, så man drejer et antal grader og begynder en ny rute med en retning og en afstand. Eleverne kan have dirigeringslege, hvor de netop bruger ovenstående matematiske begreber. De kan også få matematiske beskrivelser af en bevægelse, som de skal eftergøre.

Bevægelse som dramatisering hvor eleverne arbejder med at gestikulere eller fantasere over matematiske emner og sammenhænge. Jeg har set tilløb til sådanne i bl.a. skuespil som indeholder matematiske problemstillinger om fx gådeløsning, geometriske former og deres egenskaber m.m. Måske et område som ikke er udforsket nok som udtryksform.

I kan bruge overstående til at ”tage en snak i fagteamet”. Kig fx på nogle videoeksempler fra nettet - eller hvad nogen har gjort på skolen. Analyser og vurder den faglige kvalitet - men husk hav respekt for at nogen har gjort noget.