For tiden får flere skoler i Halsnæs leveret mad udefra, men målet er, at alle skoler i løbet af året har produktionskøkken og kantinepersonale.

Halsnæs: Lang skoledag kræver skolemad

Sunde måltider er et vigtigt fundament for læring på lange skoledage, mener politikerne i Halsnæs. De næste tre år har byrådet sat 2,3 millioner kroner om året af til kantinepersonale på byens skoler.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I år bliver skolemad og skolekantiner rullet ud på Halsnæs Skoler. Målet er, at der vil blive tilbudt sund og nærende mad på alle skoler. Eleverne skal til en rimelig pris kunne købe mad og drikkevarer. Prisen bliver omkring 20 kroner for et frokostmåltid. 

Udbuddet i kantinerne vil bestå af eksempelvis en varm ret, sandwich med magert pålæg, fiskefrikadeller rørt med grøntsager, hjemmebagt groft brød, udbud af forskellige grøntsager, frisk frugt, nødder, rugbrødsbar, hjemmelavet knækbrød. Grønt vil udgøre en stor del af måltiderne, og råvarerne vil så vidt muligt være økologiske.

"Det ligger os meget på sinde, at eleverne på vores skoler kommer til at få et fagligt løft. Det fortjener de. De skal blive så dygtige, som de kan, og det kræver, at de trives og har energien til at lære - både formiddag og eftermiddag. Derfor er det et vigtigt tilbud og supplement til medbragte madpakker", lyder det fra borgmester Steen Hasselriis i en pressemeddelelse.

Leder: Lange skoledage kræver god mad Malene Nyenstad, som er pædagogisk leder på Hundested Skole afdeling Storebjerg, er glad for, at kommunen prioriterer skolemaden. "Det er især vigtigt i en pendlerkommune som vores. Her bliver mange børn afleveret kl. 7 og hentet kl. 16.30, fordi forældrene har lang transport til arbejde. Derfor er det vigtigt, at de får et sundt måltid", siger hun til folkeskolen.dk og fortæller, at der også for de mindste elever, der går i SFO lægges vægt på et sundt og nærende eftermiddagsmåltid. "Ordningen betyder, at eleverne har mulighed for at få ordentlig mad at spise - også selv om der er travlt derhjemme. Der bliver sendt en madplan ud hver uge. Maden er fortrinsvis økologisk, og der er tilført grøntsager alle steder, det er muligt".

Blog: Sæt nu øget fokus på mad og måltider

Dannelsesaspekt i fællesspisning Malene Nyenstad har ikke overblik over, hvor mange elever der benytter tilbuddet. "Der er rigtig stor søgning. Der er næste udsolgt hver dag. Når der er frikadeller og boller i karry kunne der godt sælges mere, mens det kan være sværere på dage, hvor det er mere utraditionel mad". Hun håber, at kantineordningen med tiden vil få betydning, der rækker ud over elevernes energiindtag. "Når det hele falder på plads og skoledagene er tilrettelagt ordentligt, så ligger der et dannelsesmæssigt aspekt i det at have et måltid sammen". Kommunens bevilling går udelukkende til driften af kantinerne. Mens udgifter og indtægter til maden skal hvile i sig selv.