Debat

EFTERLYSNING: Aktionsberedte og –interesserede mennesker

Der foregår en intens og kritisk debat om skolens udvikling og fremtid – især ført an af de pædagogiske filosoffer (og vi siger: mange tak!). Debattens berøringsflade synes dog til en vis grad kun at inkludere fagfolk, og de, som kan lægge afgørende pres på beslutningstagerne for forandring, nås derfor sandsynligvis ikke.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været en heftig måned inden for dansk pædagogik og skolepolitik. For seriøse følgere, herunder især direkte implicerede, må det forståeligt have føltes heftigt siden 2013. Hvorfor jeg alligevel vælger at pege på den forløbne måned, så skyldes det, særligt for mit eget vedkommende, en stærkt tiltagende erkendelse af den alvorlige krise, som dansk pædagogik befinder sig i, hvilket jeg synes er kommet eksplicit til udtryk ved fx:

Tillæg til ovenstående bl.a. Rømers kritiske (og vigtige) forholden til og udpegning af DPO’s aktører samt Mårtenssons (ligeså vigtige) bog ”Konkurrencestatens pædagogik” fra tidligere i år.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Fælles for de her nævnte begivenheder er, at de synes at have foregået over hovedet på de fleste af folkeskolens forældre. Det er en påstand, indrømmet. Men taler det ikke herfor, at det for ovennævnte i udpræget grad har været en både akademisk og indsnævret debat?

Tag eksempelvis demonstrationen arrangeret af Iben, hvor vi kun var ganske få der deltog, og (måske som konsekvens heraf) dækkede pressen uden for folkeskoleområdet (dvs. alt andet end folkeskolen.dk) ikke begivenheden. Desuden, og med al respekt for debatørernes skrive- og tænkeevner, så tror jeg bare ikke den aktuelle debat ophidser eller ryster den gennemsnitlige folkeskoleforælder alvorligt. Jeg mener, er der nogen som seriøst regner med, at man hjemme hos Jensen, Hansen eller Salah midt i madpakkesmøringen, oprydningen eller omkring kagebordet hiver Rømer, Mårtensson, dannelsesbegrebet eller konkurrencestatens iboende totalitarisme og konformisme frem til hygge-diskussion? Måske hos en minoritet.

Vi, os der har fulgt debatten, læst kritikken og/eller måske selv står midt i den politikerskabte suppedas, har sammen med en øget erkendelse og dermed evne til at se problemets ’sande’ omfang og dens baggrund også tilegnet os et ordforråd og dybdeforståelse, der i højere grad end tidligere gør os i stand til at italesætte og indramme den bekymrende og mere bombastisk formuleret samfundstruende tilstand, som dansk pædagogik befinder sig i. Men lykkedes vi i nok omfang med at dele denne erkendelse og forståelse med forældrene og resten af borgerne? I mine øjne – og det er faktisk lidt tragisk-komisk taget vort fag og uddannelse i betragtning – ser det ud til, at det i et vist omfang kniber med formidlingen. Sådan fortolker jeg det i hvert fald.

Lad mig inden jeg kommer med et forslag til en omgåelse af dette dilemma kort opsummere: 

  • Der foregår en intens og kritisk debat om skolens udvikling og fremtid – især ført an af de pædagogiske filosoffer (og vi siger: mange tak!).
  • Debattens berøringsflade synes dog til en vis grad kun at inkludere fagfolk, og de, som kan lægge afgørende pres på beslutningstagerne for forandring, nås derfor sandsynligvis ikke.
  • Bortset fra Ibens demo har alle forsøg på meningspåvirkning indtil videre – i store træk – været baseret på ord.

Det sidste er lidt interessant, fordi ’vi’ ofte selv lige præcis efterspørger handling (især fra flosklernes superbrugere). Det er her min efterlysning (jf. titlen på indlægget) kommer i spil.

Det er min stærke overbevisning (og en ofte brugt floskel), at der skal actionbag ordene. Jeg foreslår derfor, at vi – altså de, som finder ideen interessant – danner en aktionsgruppe, hvis primære mål vil være at bringe fakta og viden omkring skolens usunde tilstand ud til folket. Med andre ord kære lærere og læsere inviteres du hermed til at træde mere aktivt ind i kampen!

Her følger umiddelbare indskydelser til mulige projekter for en kommende aktionsgruppe (som altså blot er ideer):

FUNDRAISING

Hvis vi vil en ændring alvorligt, må vi også ty til kommercialismens veje. Helsidesannoncer, busreklamer og stoppestedsplakatopsætning koster (mange) penge, og derfor ville vi nødvendigvis skulle opsøge midler hertil. Det kan være fra fonde, bevægelser og foreninger, men kan også bestå af egen indtjening i form af kagesalg, bilvask, strøg- og torvoptræden (ja, kun fantasien sætter her grænsen).

DOKUMENTAR/ANIMATION

Mulige plot:

  • Gennemgang og aflivning af løgne om folkeskolen og dens lærere (dyreste folkeskole, testresultater, forskningsmisbrug, ’lærer-knockouten’ m.v.)
  • De udemokratiske tendenser inden for skole og uddannelse (Erik Schmidt, Rømer, Mårtensson, den håndplukkede arbejdsgruppe omkring fællesmål m.v.)

Mulige titler:

  • Knockoutet – Folkeskolen til tælling (lockout reference, men også en samtidig tilstandsbeskrivelse)
  • Da konkurrencestaten erobrede folkeskolen (direkte reference til Brians kronik)
  • I konkurrencestatens tjeneste
  • Det store kup

I sidste ende afhænger det af både vinkel og fokus for dokumentaren. Så titel er selvfølgelig nok for nærværende mindre relevant.

Note: Vi ville ikke nødvendigvis være afhængig af værdiløsheder (læs: penge), da dagens produktion af film i en vis forstand kan gøres gratis. Ved en animationsfilm kunne man med et par gode tegnere eller kreative sjæle f.eks. lade sig inspirere af de intelligente RSA-videoer.

DEMONSTRATIONER/HAPPENINGS

Mere Iben og gerne mere drømmen. Kunne vi arrangere en ugentlig tur rundt i byen i lighed med hvad Ungdomshuset gjorde med deres ’torsdagsdemo’? Det kunne fx ligge en lørdag eller søndag, og gøres ekstra hyggeligt og inkluderende i forhold til børn og ’civile’. Venskaber og bånd ville kunne knyttes. Og man ville undervejs kunne uddele trykte informationer, som fx forklarede skolens og pædagogikkens situation, og/eller information der ’debunkede’ de fleste af de løgne, som har været spredt henover især de sidste år.

KONFERENCER/DISKUSSIONSFORA

Alt og ingenting, og det imellem. Didaktik, filosofi, fagbøger, didaktik, politik, pædagogik…

ANNONCEVÆRKSTED/PR

Det afhænger selvfølgelig lidt af muligheden for at finde økonomisk støtte eller indtjening, men ellers ville der være behov for at samle kreative og kløgtige kræfter, som i forening kunne arbejde på ideer og udkast til helsidesannoncer, plakater, ’memes’, youtube-videoer og karikaturtegninger m.v.

WORKSHOPS

Eksempler/ideer kunne omfatte:

  • Skriv et ’godt’ debatindlæg
  • Dannelsesdidaktik som gennemsyrende element i dit fag
  • Hjælp til forældre med at hjælpe deres børn med lektier

Igen, det er kun fantasien, som sætter grænsen. Men målet må dog altid være den hensigtsmæssige formidling. ’Mass-appeal’ kunne være et nøgleord.

Tanker, kommentarer, ideer, velvilje, modvilje, kritik, ros… kom med det :)

Powered by Labrador CMS