Jens Raahauge

Blog

Løkke, Henriksen og Støjberg

Her er tre usaglige (og dog!) indspark om billedassociationer og sprogudvikling. De kan læses i relation til den danske flygtningedebat i særdeleshed og til danskundervisning i almindelighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikens tegner, Mette Dreyer, har en lavet herlig illustration til en leder om flygtningehjælpen: Flygtningevenner går Lars Løkke-regeringens ærinde (12.09.2015 kl. 00.01).

På billedet ser man Lars Løkke ved årerne i en robåd fuld af flygtninger på vej mod Malmø i Sverige.

Det er oplagt at se Lille Lars fra Græsted følge i kølvandet på de heroiske menneskesmuglende fiskere fra Gilleleje som man i øvrigt er ved at lave film om. Lille Lars har jo sidder i kommunalbestyrelsen i Græsted-Gilleleje. Men hvad er forskellen på bådsmanden nu og dengang? Tja, dengang satte man livet på spil for at redde jøderne, mens tegningen viser en mand der søger at redde sit politiske liv ved at spille flygtningene videre. En god diskussion må være om billedet illustrerer lederen eller om det fortæller sin egen historie.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

For nogen tid siden satte jeg mig for at indvi en gruppe drenge i den satiriske tegnings mysterier. Drengene er af det man kalder anden etnisk herkomst, selv om de er født og opvokset i Danmark.

Jeg lagde en bunke satiretegninger foran dem, og vi fik en god samtale om sagerne, indtil en af dem pegede på en tegning af et lidt griselignende menneskeansigt på en dyrekrop. "Jeg kan ikke lide ham. Men man kan ikke tillade sig at tegne ham som gris," sagde den ene. Og jeg spurgte ham hvorfor han ikke kunne lide ham. "Han er racist. Han kan ikke lide os perkere," svarede han.

Hvad drengen ikke vidste og ikke kunne se, var at tegningen stammede fra Akaris billedsamling over krænkelser af profeten. Drengen så jo tegningen ude af kontekst og havde kun en art lighed at holde sig til.

Billeder tager farve af konteksten. Og det er glimrende undervisningsstof, ikke mindst ved analyse af netlayout. I går så jeg på ekstrabladet.dk et billede af syriske flygtninge og en annonce: "Visit Sveden".

Endelig en lille spøjs historie. medlemmer af et politisk udvalg som jeg traf for nogen tid siden, havde været i Prag, hvor de havde haft en guide der havde lært sig selv dansk for at kunne læse Søren Kierkegaard på originalsproget.

Hans dansk bar umiskendeligt præg heraf, ikke mindst fordi han talte gammeldags og i øvrigt anvendte selvgjorte ord. Fx pegede han på en anordning på taget af en bygning og fortalte at det var en sandhedsforstyrrer fra kommunisttiden. Det viste sig at han havde udpeget en støjsender. Og det er da meget morsomt, fordi det minder om den måde man laver ord på i fx Island, men vel også fordi vi pt. har en politiker der har betegnelsen som øge- og/eller kælenavn.

Sandhedsforstyrrer.  

Powered by Labrador CMS