Bachelorprojekt

Når også kommunen svigter

Pædagogerne i Sebastians daginstitution alarmerede myndighederne, men der skete først noget, da han som femårig stak ild til familiens lejlighed. Alligevel begyndte han i en almindelig klasse, og det tog to år at visitere ham til et specialtilbud, fortæller Ina Sif Nielsen i sit bachelorprojekt. ”Vi har råbt og råbt, men der skete ingenting”, siger en lærer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grænsen mellem almen pædagogik og specialpædagogik kan være vanskelig at definere. Men specialpædagogikken forudsætter dog, at læreren har viden om vanskeligheder med at lære, sociale og emotionelle forstyrrelser og funktionsnedsættelser, og at hun kender til nogle af de andre barrierer, der kan være for læring og udvikling, siger Ina Sif Erland Nielsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark. Og så skal læreren kunne bruge denne viden til, trods de mange vanskeligheder, netop at skabe betingelser for læring og udvikling, tilføjer hun.

Professionsfaglige og personlige dilemmaer

"Inden for det specialpædagogiske område kan læreren møde børn med så store vanskeligheder, at de ikke kan klares alene med de resurser, som skolen har til rådighed. Det betyder, at læreren må indgå i et tværprofessionelt samarbejde med andre væsentlige aktører for, at kunne behandle en særlig problematik mest hensigtsmæssigt". Her kan der ligge både professionsfaglige og personlige udfordringer og dilemmaer. 

"I mit projekt berører jeg nogle af de komplekse dilemmaer, som læreren kan møde i relationsarbejdet med børn, der kræver en omsorg langt ud over, hvad der normalt gives", siger Ina Sif Nielsen, som mener, at det er relevant at undersøge, "hvilke muligheder og begrænsninger, der kan være i lærerrollen i arbejdet med børn i udsatte positioner".

- Formår læreren, at møde barnet i en udsat position med en form for professionel distance?

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

- Eller involverer læreren sig følelsesmæssigt i barnets situation, så hun risikerer at brænde ud?

- Og møder læreren mon begrænsninger i kraft af sin profession - både i det relationelle og det tværfaglige arbejde?

Spørgsmålene leder Ina Sif Nielsen til følgende problemformulering: "Hvilke omstændigheder kan være afgørende for, om et barn befinder sig i en udsat position, og hvilke muligheder samt begrænsninger er der i lærerrollen inden for det specialpædagogiske område i forhold til børn i sådanne positioner? Herunder lærerens forholdemåder til nogle af de specialpædagogiske handlemuligheder, der ligger i det tværprofessionelle samarbejde omkring målgruppen, samt organiseringen af det tværfaglige samarbejde". 

Ina Sif Nielsen ved, at hun bygger sine antagelser på en smal empiri, der udelukkende består af kvalitativt indsamlet materiale, og at hun derfor ikke kan generalisere de konklusioner, hun når frem til. "Men empirien giver mig dog mulighed for, at studere en situation og problemstilling i dybden og diskutere, hvordan den pædagogiske praksis kan udfolde og udvikle sig", siger hun.

Sebastian - et svigtet barn

'Sebastian' er frivilligt anbragt på en døgninstitution i Esbjerg, og Ina Sif Nielsen har interviewet hans klasse- og dansklærer 'Laila' og hans matematik- og idrætslærer 'Elsebeth'.

Der er tale om en dreng med emotionelle og sociale vanskeligheder, lav selvværdsfølelse, svigtende korttidshukommelse og indlæringsvanskeligheder som følge af omsorgssvigt. Myndighederne gjorde først noget, da han satte ild til familiens lejlighed.

"Sebastians livsomstændigheder bliver af begge lærere beskrevet, som præget af kaos og usikkerhed. Før anbringelsen tilbragte han gennem et år, hver uge tre dage på et andet døgntilbud, mens han de resterende dage var hos sine forældre, mens der blev foretaget en børnefaglig undersøgelse. Sebastian kommer fra et meget resursesvagt bagland og har fra fødslen været udsat for omfattende omsorgssvigt. Hans to år ældre søstre er anbragt på samme døgninstitution. Begge forældre er så dårligt fungerende, at de er ude af stand til at varetage Sebastians generelle omsorg. Sammen med tre ældre søskende er han meget af tiden blevet overladt til sig selv".

Sebastian blev tildelt en resurseplads i et dagtilbud som treårig. Her udtrykte flere pædagoger bekymring for hans generelle fysiske og psykiske udvikling. Han kunne ikke interagere med de andre børn og fremstod fysisk betydeligt mindre end sine jævnaldrene. Hans muskelstyrke var svigtende og han blev beskrevet som 'gennemsigtig'. Herudover var den sproglige udvikling mangelfuld. Han brugte lyde til at kommunikere med, og det var problematisk at træne renlighed med ham. Som femårig satte han ild til familiens lejlighed, og efter det kom der skærpet fokus på familien, refererer Ina Sif Nielsen.  

"På trods af det begyndte Sebastian som seksårig sin skolegang i en normalklasse, og han blev først visiteret til et specialpædagogisk tilbud på en anden skole, da han var otte år. I papirerne er han visiteret på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder". Sebastians to primære lærere, Laila og Elsebeth, var efter anbringelsen hans tætteste relationer, han reagerede kraftigt på anbringelsen. Specialrækkerne, hvor Sebastian går, flytter i august 2015 til en tredje skole. Men de to lærere flytter ikke med!

I fem uddrag fra interviewet med de to lærere peges der på Sebastians situation og lærernes dilemmaer.

Han husker ikke noget

Laila: Men Sebastian snakker aldrig om sin børnehave, så hvis vi spørger ind til, hvor han gik i børnehave, så ville han ikke kunne svare. Han ved ikke noget om det.

Elsebeth: Han kan ikke huske det.

Laila: Han ved ikke, hvem de voksne var, han ved ikke, hvem han har leget med. Han har intet. Altså prøv at forestille dig at være en blomst, der bare bliver flyttet fra en lejlighed til en anden - nu skal du stå i den næste for at pynte, og nu skal du stå i den næste for at pynte her. Han har ikke nogen relationer i sit eget liv.  

Intet specialtilbud til dreng, der havde sat ild til forældres hjem

Vi gisner

Ina Sif Nielsen: Jeg tænker sådan rent pædagogisk, hvad gør I?

Laila: Vi kan jo ikke få et klart svar fra barnet, så når vi gør noget, så gisner vi jo.

Ina Sif Nielsen: Så man famler lidt i blinde? 

Laila: Det synes jeg, man gør. Men vi gisner nok. Forskellen på at være lærer og psykolog, altså os med vores erfaring, det er at vi mærker efter, fordi vi er der hele tiden. Vi er der hver dag. Så vi mærker. En psykolog ville jo nok følge en eller anden teori, ikke? Det er jo ikke det vi gør. Vi har selvfølgelig nogle teorier, men altså, vi mærker jo. Så derfor kan du jo godt ændre lidt i din tilgangsmåde alt efter hvor barnet er, for ellers kunne barnet jo ikke sidde på skødet i en time eller to. Og der mærker vi jo rigtig meget. 

Elsebeth: Vi oplevede, da han var på børnecentret, at når de afleverede ham hjemme, så oplevede de, at han ligesom gik ind i en osteklokke omkring sig, inden han gik ind af døren.

Ina Sif Nielsen: Han ændrede sig, når han skulle hjem? 

Laila: Ja, og det tror jeg stadig, han gør. Nu er man så vant til, at han gør nogle ting, inden han skal hjem. Han har ikke lyst til at svare, når vi spørger, hvad han skal i dag. Der er han allerede begyndt at sætte sin klokke op.  

Der var de nødt til at gøre noget

Ina Sif Nielsen: Når man læser hans fil, er der så mange indikatorer, røde lamper, der blinker, før der overhovedet sker noget.

Laila: Ved du, hvornår der rigtig først skete noget? Det var da han satte ild til lejligheden. Der var de nødt til at gøre noget. 

Elsebeth: Så satte de en lille smule hjemmehos'er på.

Ina Sif Nielsen: Hvor gik han, dengang det skete? 

Laila: Vi ved det ikke. Vi kendte ham ikke.

Vi får ingen tilbagemeldinger

Ina Sif Nielsen: Hvor meget information får man fra de andre instanser man arbejder sammen med? 

Laila: Vi får ingen tilbagemelding. 

E: Når vi afleverer en statusudtalelse, får vi besked om, at den er modtaget, men ikke hvordan den bliver brugt. 

Ina Sif Nielsen: Er det noget, man bare "tager med", eller er det også et dilemma? 

L: Det er utilfredsstillende, men sådan er vilkårene. Vi har ikke ret til at vide mere. 

Elsebeth: Så er det afhængigt af om forældrene kan og vil fortælle noget. Vi skal informere forældrene ved statusudtalelser. 

Laila: De skal faktisk læse den. 

Ina Sif Nielsen: Men man ved ikke ret meget. Men når der er tværmyndighedsmøde, så får I vel nogle informationer? Sat ind i tingene? Eller I er der bare? 

Laila: Vi bliver spurgt, kan svare og eventuelt spørge.

Du er i Esbjerg Kommune

Ina Sif Nielsen: Hvad skal der til, før man tvangsfjerner et barn? 

Elsebeth: Vold, eller misbrug. Ingen mad. Man skal langt ud. Det er Esbjerg Kommune, du er i, og der er blevet strammet gevaldig op, men vi har arbejdet under de vilkår førhen. Vi har råbt og råbt, men der skete ingenting!

Omend sent i Sebastians forløb….

"I analysen har jeg fundet frem til, at der er flere medvirkende faktorer, som kan være afgørende for, hvorvidt et barn befinder sig i en udsat position. Der er tale om både en samfundsmæssig kontekst, hvor familiens sociale afvigende adfærd er i strid med samfundets normsættende værdier for, hvilke forhold et barn skal vokse op under", skriver Ina Sif Nielsen i projektets konklusion.

"Der sanktioneres derfor med social kontrol ved en frivillig anbringelse, om end noget sent i Sebastians forløb. Herunder tidsperspektivet, hvor der både i Barnets Reform, samt hos Thormann tales for en tidlig intervention i forhold til at styrke barnets muligheder for at mestre sit eget liv og skabe kontinuitet i barnets liv, samt herved at reducere belastningerne for barnet med en større modstandskraft som følge heraf".

Hvis skolens samarbejde med andre vigtige aktører ikke er præget af ligeværdighed, kan det resultere i uenigheder, der risikerer at overskygge det egentlige formål med det tværfaglige samarbejde. Derved svigtes og overses barnet, med risiko for fastholdelse i en uhensigtsmæssig position, siger Ina Sif Nielsen.  

Barnet møder både lærere og andre børn, og det har betydning for, om barnet befinder sig i en udsat position, da barnet i kraft af omgivelsernes stempling og kategorisering risikerer at forstærke stemplingen, så han/hun kommer til at se sig selv, som omgivelserne ser barnet. "Dermed kan afvigelsen blive en del af barnets selvforståelse, og barnet kan herigennem udvikle en afvigeridentitet".

"Læreren og de andre professionelle, der omgås barnet dagligt, må derfor have en velfunderet teoretisk viden og bevidsthed om egne uformelle forventninger, for netop ikke at afstedkomme kategorisering og monoklausale forklaringer på komplekse problemstillinger og derved fastholde barnet i en udsat position". 

Barnets konkrete oplevelser med omsorgssvigt er også afgørende for graden af afvigende adfærd. Barnets medfødte psykiske udrustning, graden af omsorgssvigtet, og hvornår dette sætter ind, er vigtige elementer, understreger Ina Sif Nielsen. Der er sammenhæng mellem belastningsfaktorerne, den afvigende adfærd, barnets sårbarhed og de beskyttende faktorer.  

Læreren kan være beskytter

"Da jeg undersøgte, hvilke muligheder og begrænsninger der kan være i lærerrollen i forhold til børn i udsatte positioner, viste det sig, at læreren ofte spiller en central rolle i forhold til barnet i en udsat position, læreren kan nemlig være en beskyttende faktor", siger Ina Sif Nielsen og understreger, at det er meget vigtigt, at læreren er bevidst om sit eget menneskesyn og sin tilgang til barnet.

På samme måde er det vigtigt, at man som lærer har et velfunderet teoretisk grundlag, som må være grundlæggende for, at kunne forstå de komplekse processer, så kategorisering og tabuisering ikke betyder, at man forholder sig uhensigtsmæssigt til barnet og dets livssituation.

Det er også vigtigt, "at læreren har en brugbar viden om tilknytning, så der i det pædagogiske arbejde kan være en målrettethed mod, at afkræfte barnets tidligere erfaringer og forventninger", skriver Ina Sif Nielsen.

"I Sebastians tilfælde er det vigtigt, at arbejde med en kompenserende tilknytning, da hans livssituation er kaotisk og præget af mange brud med vigtige omsorgspersoner. Der ligger et massivt ansvar hos de to lærere, og det kræver, at der på skolen er tilkoblet en kommunikativ orden, og udefrakommende supervision, hvis relationsarbejdet skal lykkes, uden at lærerne risikerer at blive personligt overengagerede og udbrændte".

Lærerne må altså have en professionel identitet, og sigtet med det pædagogiske arbejde må være at give barnet færdigheder, strategier og kompetencer til at mestre sin situation. Men i forholdet til Sebastian er lærerne underlagt en strukturændring, som gør, at de ikke har mulighed for at fortsætte med det relationelle arbejde, siger Ina Si Nielsen.

"Der må derfor udvikles en strategi for, at udvikle det tværprofessionelle samarbejde, så hele barnets livssituation tages med i betragtning, når han flyttes over til det nye tilbud i august".  

Hvis kommunen svigter

Lærerne er underlagt lovgivningen på området, og at det kan være en begrænsning, hvis sagsbehandlingen i kommunen ikke lever op til de lovmæssige krav, siger Ina Sif Erland Nielsen. "Kommunerne har ansvaret for at fastlægge rammerne for det tværprofessionelle samarbejde, og det må i dette tilfælde formodes, at der både i håndteringen af sagsbehandlingen og tilrettelæggelsen af samarbejdet har været flere barrierer for dette arbejde internt i kommunen. Derudover kan der ligge begrænsninger i det tværprofessionelle samarbejde, hvis der ikke er en lige magtbalance mellem professionerne De forskellige professioner besidder hver deres interesser og viden, derfor kan det være hensigtsmæssigt at arbejde hen mod en tilkoblet kommunikativ orden, så de implicerede har et fælles fagsprog, som kan bygge bro mellem professionerne - og dermed udvikle en helhedsorienteret analyserende og reflekterende praksis mellem professionerne, hvor problemorientering og opgaveløsning omkring barnet må være centralt".  

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Børn i udsatte positioner - lærerens rolle og handlemuligheder

Powered by Labrador CMS