Anmeldelse

Madallergi i madkundskab

Der er gode intentioner i dette digitale materiale, men desværre drukner de i en uigennemtænkt udførelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Materialet består af en kort lærervejledning, der kan downloades fra Astma-Allergi Danmarks hjemmeside. Resten foregår digitalt med en opskriftdatabase, der findes som app til iPad og iPhone, samt diverse oplysende materiale om allergi, som kan tilgås via foreningens hjemmeside. Lærervejledningen indeholder forslag til undervisning, bygget op omkring en case, med aktiviteter og læringsmål, som skal dække nogle af Fælles Mål.

Fakta:

Titel: Madallergi

Forlag: Astma-Allergi Danmark

Eleverne skal arbejde med allergi generelt og med allergi i forhold til at læse deklarationer og finde opskrifter og tilberede maden under hensyntagen til de angivne allergier. Undervejs skal de selv finde informationer blandt andet via Astma-Allergis hjemmeside. Appen med opskrifter er nem at arbejde med, og den indeholder – ud over opskrifter i forskellige kategorier - faner for indkøbsliste, livretter og allergier. Har du tastet dine allergier ind, vil de opskrifter, der indeholder allergenet, automatisk blive udelukket.

Ideen er god, idet mellem fem og syv procent af børn i en klasse vil have allergi, og at alle elever får viden om, hvad allergi er, og hvordan man tackler den i praksis, er også vældig fint. Des mere uheldigt er det, at materialet har flere problemer:

Appen med opskriftdatabasen er udelukkende beregnet til Apple. Pc-udgaven er kun en opskriftsamling, det vil sige, at den ikke er interaktiv, og dermed falder ideen med at bruge den i undervisning til jorden. Det kan også betvivles, hvorvidt 4.- og 5.-klasseelever kan navigere rundt i og forstå det omfattende informationsmateriale på hjemmesiden.

Det er svært at se, hvilke kriterier man har valgt opskrifterne ud fra. Databasen indeholder en blanding af opskrifter med almindelige ingredienser og opskrifter med erstatningsingredienser. Men der er ingen konsekvens i valget, idet nogle indeholder almindelige ingredienser som hvedemel, margarine og æg, andre specialprodukter som Jyttemel, mælkefri margarine og ægerstatning, og det altså før man har indtastet sine allergier. Indtaster man en allergi – for eksempel glutenallergi – skulle de opskrifter, der indeholder glutenholdigt mel, være udelukket, men det er de ikke nødvendigvis. Det gælder for eksempel pølsehorn, som indeholder hvedemel. Indtaster jeg hvedemel som allergi, kan jeg bage afrikansk brød med både grahamsmel og durumhvede. Det er graverende fejl, som skal rettes, hvis materialet skal have nogen anvendelse.

At man vælger at bruge specialprodukter i mange af ”basisopskrifterne”, gør det både mere besværligt og mere dyrt for læreren. Og det er unødvendigt, da man jo på forhånd ikke ved, hvilke allergier der skal tages hensyn til. En opskrift baseret på almindelige ingredienser, der kan udskiftes efter allergi, vil gøre materialet langt mere brugbart i undervisningen. Så kan børnene vælge en ret, som kan laves i almindelig og allergivenlig version, hvilket giver langt større indsigt og læring.

Alt i alt drukner dette gode initiativ i alt for mange løse ender og problemer, som læreren skal arbejde med, når eleverne kommer til kort, hvad enten det gælder søgning af forståelig information eller tilrettelæggelse og tilberedning af en menu for allergikere.