Bachelorprojekt

Lyrik beriger og provokerer – og giver modstand

Arbejdet med lyrik handler ikke blot om at forstå, men også om at sanse sproget og lege med det. I denne leg ligger et stort didaktisk- og læringsmæssigt potentiale, skriver Rasmus Godsk i sit bachelorprojekt. Det virker dog paradoksalt, at man skal opstille mål for elevernes individuelle processer, men målstyring er et vilkår, som man er nødsaget til at navigere indenfor, mener han.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleven Maja spørger: 'Rasmus? Hvorfor skal vi egentlig arbejde med lyrik?'

Rasmus: 'Så vi kan sanse, se, smage og føle sproget! Måske lærer I også at analysere og fortolke et digt?'

Maja: 'Jamen, hvad skal jeg bruge det til efter skolen? Hvad får jeg ud af at læse digte?'

"Jeg har altid været fascineret af danskfaget, både i folkeskolen og på gymnasiet. Særligt på læreruddannelsen har faget haft mit absolutte fokus. Men når årsplanen foreskrev et forløb om lyrik, gik jeg som regel i baglås. Hvad skulle jeg bruge det til? Hvorfor skulle jeg analysere og fortolke? Ville det ikke være meget nemmere, hvis forfatteren blot skrev, hvad han mente? Præcis som mit didaktiske nærbillede beskriver, var det netop sådanne spørgsmål, jeg selv stod overfor i praksis", fortæller Rasmus Godsk i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via University College.

"Nu var det bare mig som stod på den anden side af katederet og skulle levere et fyldestgørende svar. Det kan derfor synes paradoksalt, at jeg efter fire års intensivt arbejde, frustrationer og glæder, i mit afsluttende projekt, svendestykkes pendant, har valgt at beskæftige mig med lyrikgenren. Men af natur er jeg født nysgerrig, så lyrikgenren skulle afprøves i mine forskellige praktiktikker".

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Æstetisk dannelse

I bachelorprojektet argumentere Rasmus Godsk derfor for, at et forløb med og i lyrikgenren og med fokus på det æstetiske på den ene side giver eleverne mulighed for at opnå og udvikle kompetencer, mens det på den anden side samtidig giver eleverne mulighed for et identitetsskabende arbejde med fordybelse, forundring, fantasi og indlevelse i centrum.

"Disse forskellige overvejelser har ledt mig frem til følgende problemformulering: "Hvordan kan arbejdet med lyrik i danskfaget i udskolingen styrke elevernes æstetiske dannelse? Og hvordan kan den æstetiske dannelse evalueres?"

"Som led i min danskundervisning i 7.a på Sejs Skole ved Silkeborg foretog jeg løbende observationer. Disse observationer nedskrev jeg som en form for logbogsnotater. De fleste af observationerne havde karakter af strukturerede observationer, da mit fokus var elevernes reaktioner blandt andet i forhold til introduktionen af lyrikkens æstetiske univers". Gennem mit praktikforløb har jeg løbende indsamlet en række forskellige elevprodukter, herunder elevernes egenproducerede digte og lommefilm samt elevlogbøger".

Hvorfor overhovedet læse skønlitteratur?

Dorte Østergren-Olsen og Lene Herholdt beskriver i 'Litteraturlyst og læring' helt centrale forhold i arbejdet med og læsningen af skønlitteratur: 'Hvorfor overhovedet læse skønlitteratur i skolen, kunne man udfordrende spørge. […] fordi den giver det enkelte menneske mulighed for at skabe indre billeder, spejle egne idéer og tænke over, hvad det vil sige at være menneske […] Litteraturen kan tage os med ind i rum, der er vanskeligt tilgængelige i den fysiske verden: den kan sætte os over for personer med alle hånde dagsordner, holdninger og synspunkter i andre tider og på andre steder. Derfor kan den få læseren til at tænke og stille spørgsmål til forhold i eget liv'.

"Skønlitteraturen kan arbejde refleksivt og drage læseren med ind i en metafysisk verden, hvor man aldrig havde troet man kunne befinde sig. Gennem disse indre spejlinger stiller den spørgsmål til læserens eget liv, forholder sig til og udfordrer det allerede eksisterende", skriver Rasmus Godsk.

Lyrikken er en undergenre til skønlitteraturen. Men hvad gør lyrikken særlig? Hvad gør den speciel, spørger han.

"Rent litteraturhistorisk er lyrikken tæt forbundet med sangen, og derfor ikke altid fiktion. Lyrikkens mindste enhed kan karakteriseres som retoriske og stilistiske figurer: metaforer, gentagelser, modsætninger etc. Det er først når disse mindre enheder sættes sammen, at der bliver tale om egentlig lyrik. Lyrikken er endvidere kendetegnet ved omfangsrige tomme pladser og en åben referentialitet. Tekstens koder kan henvise til en række forskellige ting. Det poetiske sprog indeholder altså en dobbelthed. Sproget bliver på en og samme tid både konkret og symbolsk".

Meddelelsen for meddelelsens egen skyld

"Som individer er vi vant til, at folk henvender sig, fordi de vil os noget. Der er altså et formål med kommunikationen. Når jeg som forleden åbner min postkasse og finder et personligt underskrevet brev fra Søren Pape, er det fordi han har et formål. Jeg skal stemme på ham eller hans parti", siger Rasmus Godsk.

Når vi modtager farvefyldte og inspirerende reklamer i e-mail-indbakken, er det fordi multinationale selskaber har et formål. De vil sælge et produkt. Men lyrikkens henvendelse kan ofte være en anden. Det er meddelelsen for meddelelsens egen skyld. Det ændrer altså fundamentalt betingelserne for kommunikationen i en formålsorienteret tid, og det er måske også en af grundene til, at så få elever læser og udforsker lyrikkens verden. I arbejdet med lyrik handler det altså ikke blot om at forstå, men også om at sanse sproget og lege med det. I denne leg ligger et stort didaktisk- og læringsmæssigt potentiale, den leg forsøgte Rasmus Godsk at etablere et rum for i sin praktik, fortæller han.

Sansning af og leg med sproget

"Eleverne skulle danne en sætning, uden at kende hinandens ord, men ved hjælp af ordklasser. Til sidst skulle ordene sættes sammen. Her er nogle eksempler på de sætninger eleverne dannede:

'Det mærkelige træ smed den gule skøre paraply'.

'Det blå lår lemlæstede glædeligt den pæne negl'.

'Det flyvende hus cykler langsomt med den seje spade'.

"Sætningerne får nærmest karakter af nonsensgenren, som vi kender den fra børnelitteraturen. "Træet smed sin gule paraply" kan være dets krone. Måske i overgangen fra efterår til vinter? Her var opgaven dog ikke at fortolke og analysere. Meningen med sætningerne blev sansningen af og legen med sproget".

Når vi arbejder med lyrik, skal vi som læsere forsøge at begribe, hvad der siges ved at fokusere på, hvordan det siges. Sproget bliver altså særligt centralt, og netop sproget adskiller sig i lyrikken væsentligt fra hverdagssproget og den episke genre. Både formen og indholdet er radikal anderledes.

Det mærkelige træ smed den gule skøre paraply / Det blå lår lemlæstede glædeligt den pæne negl / Det flyvende hus cykler langsomt med den seje spade

"Det lyriske digt kan karakteriseres som en kort tekst med en høj betydningstæthed, hvor retoriske og stilistiske figurer tilsammen udgør sproget. Det lyriske digt bryder med kommunikationens normalitet, og åbner et metafysisk univers for læserens selvrefleksivitet, hvor virkeligheden udfordres, og gennem det poetiske sprog møder eleverne her et sprog, som de ikke er fortrolige med. Denne kompleksitet i sproget kan være en af årsagerne til, at eleverne distancerer sig fra lyrikken".

Mødet mellem det fundamentale og det elementære

I formålet for danskfaget 2015 i de nye Fælles Mål står blandt andet: 'Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet.  Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse'.

"Eleverne skal udvikle det fagformålet definerer som æstetisk forståelse. 'Forståelse' må her betyde, at opnå et indblik i. Formålet fastslår således, at danskfaget (ud)danner mennesker både personligt og kulturelt".

Lærer: 'Ved I hvad lyrik er for noget? Kender I til det?' Ingen markeringer.

Lærer: 'Nu skal I prøve at høre'. Læreren sætter musik på: Jokeren - Havnen.

Lærer: 'Musiktekster er lyrik. Er der nogle af jer som skal konfirmeres næste år?'

Mange markeringer.

Jens: 'Ja, det skal de fleste af os!'

Lærer: 'Jeres konfirmationssange er også lyrik!'

"Dette didaktiske nærbillede stammer fra min undervisning i forbindelse med introduktionen af mit emne. Jeg har her så vidt muligt forsøgt at åbne stoffet for eleverne ved at bygge på deres forforståelse. Netop forforståelsen er et af de elementer, som forskningen peger på indgår i den motiverende og gode undervisning. Den vigtigste opgave for læreren er at lytte til eleven. Det kan give læreren et større indblik i elevernes forforståelse og mulighed for at koble det, eleven skal lære, op på ting, emner eller begreber, som eleven kender i forvejen. Undervisningens formål bliver derfor at skabe dette møde mellem det fundamentale (subjektet) og det elementære (objektet)", skriver Rasmus Godsk.  "Det skulle dog vise sig, at være en udfordring at facilitere denne begejstring og åbenhed i forhold til lyrikken", tilføjer han.

Hvad kan jeg bruge det til?

Lærer: 'I dag skal vi kigge på et digt som hedder Min Skat. Digtet handler om kærlighed. Er I klar på det!?' To elever rækker hånden i vejret.

Freja: 'Hvorfor skal vi læse et digt om kærlighed?' En anden elev får ordet.

Albert: 'Jeg synes heller ikke kærlighed er særlig spændende. Hvorfor skal jeg læse det?'

"Hvorfor har eleverne ikke en naturlig iboende lyst til at læse lyrik? Hvad kan skræmme dem, og hvordan kan jeg som lærer motivere dem til læsning af lyrik som æstetisk symbolsk form, spørger Rasmus Godsk.

"De unge har i dag adgang til uanede mængder information, og samtidig spejler og orienterer de sig i forhold til deres indre livsverden. I min praktik oplevede jeg fra elevernes side ofte spørgsmål som: Hvorfor skal jeg vi læse det her digt? Hvad kan jeg bruge det til?"

Helene Illeris, lektor i billedkunst, beskriver det således: 'Når subjektiveringen skydes ind som et filter mellem den unge og omgivelserne/lærestoffet kan det nemlig ske, at erkendelsesformen følelse, forstået som umiddelbar og førsymbolsk sansning af verden, i praksis overlejres af spørgsmålet om umiddelbar personlig relevans. Spørgsmålet "siger det her mig noget?" overskygger så at sige følelsen af at være i åben kontakt med virkeligheden og hermed udfordres den didaktiske fordring om sansebaseret interaktion som grundlag (for) produktion'.

Når man læser digte og arbejder med æstetisk virksomhed, er det en forudsætning, at man er i stand til at give noget af sig selv, mener Rasmus Godsk. Det poetiske sprog betyder, at vi som læsere skal investere noget. Som læser og elev skal man åbne sig for stoffet og overskride sig selv i mødet med lyrikken. Men elever har i dag en bestemt forståelse af verden, som har sit epicenter i deres indre livsverden.

Bernt Gustavsson beskriver udfordringen på følgende måde: 'Alle mennesker har på forhånd en bestemt forståelse af verden. Det svære ved at lære sig det nye er at kunne åbne for det ukendte og fremmede. At møde noget nyt er på den vis et ganske besværligt forehavende. For det tvinger os til dels til at opgive vores tidligere tolkning af verden. At omfortolke virkeligheden betyder, at man sætter sig selv på spil'.

Det er altså lærerens - her Rasmus Godsks - opgave at forsøge at få eleverne til at overskride selvet, fortæller han.

Det kan ifølge Thomas Ziehe blandt andet gøres ved, at man motiverer til decentrering. At opfordre eleven til at søge andre tilstande af sig selv til fordel for andres oplevelser og opfattelser, og decentreringen tilvejebringes gennem det Ziehe definerer som god anderledeshed.

"Det bliver derfor min opgave at ødelægge, eller i det mindste ryste elevernes selvfølgelige opfattelser. I denne sammenhæng at motivere eleven til at sanse, smage, mærke og føle lyrikkens univers".

De bruger lyrik i pauserne

Flere gange i løbet af praktikken lagde Rasmus Godsk mærke til, at elevernes brugte lyrik i pauserne, fortæller han. Det kan synes som et paradoks, at når eleverne bevæger sig uden for klasserummet, tændes musikken på anlæg eller i hovedtelefoner.  Her viser de ikke umiddelbart modstand mod lyrikken, men nynner, synger med og diskuterer teksterne.

"Jeg spurgte lektor ved Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet Stefan Kjerkegaard, hvad dette paradoks kunne skyldes.  Han peger på, at lyrik skal læses langsomt, og det er vanskeligt i en tid, hvor alt foregår hurtigt. At man som læser nærmer sig den proces, som digteren var i, da digtet blev skrevet og dermed også ser ordene, digtet, verset osv. som materiale. Det er en vanskelig øvelse, og den er ikke blevet nemmere i en tid, hvor alt går hurtigt, og hvor man er vant til at konsumere kulturprodukter".

Et andet bud kunne være den antagelse, at lyrik betragtes som noget finkulturelt, uforståeligt og svært, mener Rasmus Godsk.

Undervisning i æstetiske fag giver bedre muligheder i livet

"Gennem mit arbejdet med mit projekt, er jeg stødt på en bred vifte af forskellige spørgsmål, hvor særlig to synes at poppe op igen og igen. Hvordan kan den æstetiske læreproces styrke elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan legitimeres en undervisning med udgangspunkt i en sådan proces?  Forskere fra University of California har gennem 12 år fulgt 12.000 skolebørn. En gruppe af disse skolebørn havde henholdsvis meget undervisning i æstetiske discipliner som billedkunst og dans, hvorimod en anden gruppe havde ganske lidt af samme undervisning. Det viste sig, at de skolebørn, som fik megen undervisning i æstetiske fag, generelt klarede sig bedre senere i livet. Ifølge Merete Sørensen er den æstetiske læringsmåde særligt kendetegnet ved, at vi reflekterer, sorterer og skaber mening i vores indtryk ofte i fællesskab med andre og udveksler idéer og synspunkter. En proces som ifølge Merete Sørensen har stor betydning for elevernes læring. Ved hjælp af den æstetiske proces bliver eleverne i stand til at kommunikere, dele og skabe forståelse for netop deres oplevelse af verden. Samtidig giver arbejdet eleverne rig mulighed for at arbejde kreativt og innovativt. Det kreative opstår netop i transformationen fra en sansning til et æstetisk udtryk", skriver Rasmus Godsk. I mit tilfælde blev digtet det kreative udtryk, som eleverne skulle kommunikere deres indre sansning og oplevelse igennem, tilføjer han.

"Lyrikken er en særlig udtryksform, hvor virkeligheden kan udfordres på sprogets præmisser. Lyrikkens form bryder med kommunikationens normalitet og åbner et metafysisk univers for læserens selvrefleksivitet gennem tekstens tomme pladser", hedder det i projektets konklusion.

Egencentering og komplekst formsprog

Æstetikken og dennes erfaring mulighed for at erkende og forstå verden på en ny måde, som den logiske erkendelse ikke har adgang til. Den æstetisk symbolske er blandt andet sanselig, kommunikerer til, fra og om følelser og er helhedsorienteret. Lyrikken og digtet fremstår som en æstetisk symbolsk form. "En form som via en æstetisk læringsproces gennem mediering formidler individuelle sansninger, oplevelser og erfaringer med verden. Det æstetiske univers indbyder til et samspil mellem litteraturens univers og elevernes individuelle livsverden, som både kan rumme dannende og uddannede elementer".

Men, siger Rasmus Godsk, selv om lyrikken inviterer til samspil, kunne jeg konstatere, at eleverne ikke altid viste åbenhed og nysgerrighed i forhold til emnet. Særligt to faktorer gjorde sig gældende, mener han. "For det første det, jeg har valgt at kalde elevernes egencentrering. Elever i det senmoderne samfund har en bestemt forståelse af verden. En forståelse som har sit epicenter i deres indre livsverden, så de ofte er skeptiske overfor en ny erfaring og ikke nødvendigvis er villige til at sætte sig selv på spil. For det andet rummer lyrik et komplekst formsprog, som gennem koncentreret læsning tillægges merbetydning".

Ryste elevernes indre livsverden

Begge disse udfordringer forsøgte Rasmus Godsk at navigere i forhold til.

"Det blev altså min opgave at ryste elevernes indre livsverden og give dem de fornødne redskaber til at analysere og producere lyrik. For at vække elevernes naturlige interesse etablerede jeg rum for sansning og erfaring uden for klassens fire vægge", fortæller han.

Ved hjælp af deres lyriske værktøjskasse fik eleverne mulighed for at mediere og redesigne deres oplevelser i form af digte og 'lommefilm'. "Ved hjælp af nykritiske elementer og med- og omskrivningsøvelser inspireret af en læserorienteret litteraturtilgang blev det muligt at arbejde med den æstetiske læreproces, hvor det skabende arbejde er centralt".

Undervisningen styrker elevernes æstetiske forståelse og dannelse, mener Rasmus Godsk. Men, spørger han, er det overhovedet muligt at evaluere en subjektiv erfaring, For at kunne evaluerer elevernes udbytte af undervisningen, lod han dem mediere og re-designe deres personlige sansning og erfaring og betragtede det som et udtryk for deres læring.

Individuelle processer og nødtvungen målstyring

"Når man arbejder med lyrik gennem en æstetisk læreproces udvikler eleverne deres kompetencer og egne potentialer. En proces som styrker elevernes kreativitet, og samtidig giver rum for fordybelse, sansning og oplevelse. Elementer som gør dem i stand til at navigere i og forholde sig til det senmoderne samfund", skriver Rasmus Godsk.

Det kan dog virke paradoksalt, at man skal opstille mål for en individuel proces, men målstyret undervisning er et vilkår for den moderne dansklærer, som man er nødsaget til at navigere indenfor, mener han.  "Man kan umuligt komme udenom, at når man taler om æstetik og dannelse er processen individuel. En proces som kan synes vanskelig at målstyre, hvilket en række forskellige professorer også peger på. Imidlertid har jeg forsøgt at operationalisere danskfagets æstetiske dimension ved hjælp af målstyring, som er et krav for den moderne folkeskolelærer".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Æstetisk dannelse. Undervisning i komplekse lyriske tekster.

Læs mere

Powered by Labrador CMS