Små gelatinedesserter blev sendt rundt blandt deltagerne i workshoppen "Andre aspekter ved tang", da Insero Science Academy inviterede til den årlige lærerkonference 'Naturfagene ud af boksen' i Horsens tirsdag og onsdag. I desserterne lå morgenfrueblade og lakridskugler lavet af alger og lakridspulver. Desserten var krydret med citron. Og det hele var et forsøg på at vise, at det er muligt at få en god smagsoplevelse ud af tang. Men også en undervisningsmulighed. Tang er alger med store potentialer, fortalte biolog og lektor ved University College Lillebælt, Beth Wehner Andersen.

Op af en spand hev hun nyhøstet blæretang fra Lillebælt, tog en plante og hældte kogende vand over den brune tang. Det yderste af planten skiftede farve til grøn og så straks langt mere grøntsagsagtig og appetitlig ud.

"Man skal kun spise de grønne skud, og så skal man selvfølgelig skylle tangen godt inden. Pluk kun tang i vand med god strøm", lød de gode råd, og så blev små stykker tang sendt rundt som smagsprøve. For tang er mere end den sorte og dyre Nori-tang rundt om sushi. Tang kan også plukkes i de danske farvande. Der er ingen tang, der er giftig i Danmark, hvis man plukker den ude i havet i god strøm. Et sted hvor man ved, at der ikke ledes spildevand ud.

Tang i mange fødevarer

Beth Wehner Andersen fortæller, at hun går ind for tværfaglig undervisning, og her er tang en god mulighed. Alger kan vokse flere centimeter om dagen og blive et godt produkt som fødevarer for mennesker og dyr. Et firma i Vejle producerer allerede foder af alger. Men tangproduktion er også bæredygtigt, kan bruges som bio-energi. I gamle dage brugte bønderne tang som gødning på markerne. Eleverne kan arbejde med et projekt om algers mange muligheder i alle naturfagene. Det kan for eksempel blive et projekt i en fællesfaglig naturfagsprøve.

"Vi bruger allerede alger mange steder i vores fødevarer. Det bliver brugt som stabilisatorer og fortyknng i is, frugtdrikke, kakaomælk og tandpasta. Alle E-numre fra 400 til 407 er algeprodukter. Når vi spiser oliven med et stykke rød peberfrugt i, så er det egentlig peberfrugt kogt med tang og formet ensartet, så produktet passer i en oliven", fortæller Beth Wehner Andersen.

"En frossen pizzabund er overtrukket med alginat fra alger, så bunden ikke bliver for våd af fyldet på pizzaen".

Hun sender også et glas Caviart rundt i gruppen som smagsprøve. Et meget rødt og helt igennem alginat-produkt, der skal minde om caviar.

Tang er smagsneutralt, indeholder mange proteiner og har komplekse kulhydrater, der binder store mængder af vand. Det kan udføre fotosyntese, indeholder alle vitaminer, sænker indholdet af cholesterol og har kaliumsalte i stedet for natriumsalte. Så det er meget sundt. Kun er der store mængder jod i, så man skal tænke på, hvor meget man spiser. Især hvis man har en stofskiftesygdom.

Bæredygtigt fiskeopdræt

Beth Wehner Andersen fortæller om Hjarnø Havbrug, der opdrætter ørreder. Her ønsker man at have et rent havbrug, men problemet ved fiskeopdræt er, at der kommer for meget foder i vandet og dertil kommer fiskenes afføring, der forurener vandet. Altså er det ikke bæredygtigt.

"Men havbruget har sat alge-net op som biorev, hvor tang vokser på reb, der hænger ned i vandet. Algerne skal rense vandet. Desuden er der net med muslinger på snor, der også skal være med til at rense vandet. Algerne bliver brugt til grisefoder, og muslingerne kan sælges og spises. Så fremtiden kan blive opdræt af muslinger, tang og ørreder. Og det kan for eksempel være et emne til 9. klasses prøve - produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget".

Hun viser tangens stamtræ. Der findes 6.000 arter af rødalger, 2.000 arter af henholdsvis grønalger og brunalger.

Workshopdeltagerne prøver selv at producere alge-kugler med lakridssmag. Det er ikke helt let at få kuglerne tilpas faste. På nettet findes mange opskrifter, hvor tang indgår. Desuden findes undervisningsforløb. Blandt andet på NTSnet.dk er der forløb med alger og mad.