Bachelorprojekt

Lærere skal dele it-viden og stjæle hinandens ideer

Funktionel integrering af it kræver, at lærerne har en grundlæggende teknologiforståelse, og at skolen styrker elevernes computer- og informationskompetencer, ellers bliver læringen ikke bedre, så er det blot undervisningen, der ændrer form, siger Helle Forbech i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"I mine praktikker har jeg oplevet, hvordan eleverne altid har kunnet hive en computer, en tablet eller en smartphone op af skoletasken. Jeg har også oplevet, hvordan it kan motivere mange elever, og hvordan det åbner for nye måder at tænke og planlægge undervisning på. Siden min første praktik har jeg været optaget af, hvordan jeg som dansklærer kan integrere it i min undervisning. Jeg har fundet ud af, at den fysiske integrering går relativt nemt, og der, hvor jeg oplever en udfordring, er ved spørgsmålet om, hvordan jeg funktionelt kan integrere it, så det faktisk gør en didaktisk forskel og ikke blot, så at sige, bliver gammel vin på nye flasker", siger Helle Forbech Christensen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via University College.

Det undrer mig

'Danske elever er gode til it - men har meget at lære' hed en overskrift i dagbladet Information i november 2014. 'Millioner spildes på it i skolen' lød en overskrift i dagbladet Politiken i februar 2015. To overskrifter, to forskellige historier. I den første interviewes Jeppe Bundsgaard, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). I den anden interviewes Cathrine Hasse, som er professor ved samme institut.

"Når jeg læser de to artikler og går dybere ned i forskningen, oplever jeg en optimisme hos Bundsgaard, som jeg ikke ser hos Hasse. Det undrer mig", siger Helle Forbech. Hvordan kan to kompetente mennesker, der undersøger det samme felt inden for samme tid, ende med at fortælle to så forskellige historier? Hvem har ret, og hvad skal der til for, at jeg som dansklærer kan lykkes med at integrere it på funktionel vis", spørger hun.

"Hvordan integrerer man funktionelt it i dansk i udskolingen", lyder hendes overordnede spørgsmål i projektets problemformulering.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Forskerens og observatørens dobbeltblik

I mine praktikker har jeg foretaget observationer, som jeg dels har beskrevet i en logbog dels har beskrevet som cases. De observationer, jeg benytter i mit bachelorprojekt, har det til fælles, at de indebærer total deltagelse, hvilket vil sige, at jeg så vidt muligt søger at være en del af den praksis, som udspiller sig, fortæller Helle Forbech.

Ifølge Bo Jacobsen, Line Hillersdal og Hanne Walker skal forskeren - og her den observerende lærer - besidde et dobbeltblik, hvor man er deltager og får "insider-kendskab" og samtidig beholder rollen som observatør. Derfor er det vigtigt, siger de, at skelne mellem at beskrive og forklare, og at være bevidst om sin egen forforståelse. Det kan man gøre ved at foretage strukturerede observationer.

"I mine observationer har jeg forsøgt at skelne mellem at beskrive og forklare for at højne validiteten.  Set i bakspejlet kunne mine observationer godt have været mere strukturerede, da jeg ofte blot før undervisningen har haft et fokuspunkt i baghovedet, observeret i undervisningen og efterfølgende beskrevet situationerne i min logbog eller som cases", skriver Helle Forbech.

Undervejs har hun gemt sine opgaveformuleringer, indsamlet elevprodukter og gennemført kvantitative spørgeskemaundersøgelser. "Observationer og elevprodukter hører til erfaringer fra min verden, men jeg har også interviewet for at blive klogere på andres verden", siger hun.  På Parkvejens Skole i Odder Kommune er Dorte Halberg og Tina Erland blevet interviewet. (Halberg vandt i 2013 Lærerprofession.dk's særpris om it og undervisning. TT)

Meningsfuld, virkelighedsnær, motiverende undervisning

"Grunden til at det overhovedet giver mening at integrere it i danskundervisningen er, at det giver mulighed for at skabe en meningsfyld, virkelighedsnær og motiverende undervisning, hvor læringen bliver synlig, undervisningsdifferentiering og samarbejde mulig, og hvor eleverne kan komme op på et højt fagligt niveau", skriver Helle Forbech i projekts konklusion.

I industrisamfundet kunne man bruge tilegnelsesmetaforen til at beskrive den måde, man tænkte læring på. I dag befinder vi os i vidensamfundet, hvor deltagelsesmetaforen er vundet frem.  Under deltagelsesmetaforen findes konstruktionsmetaforen, der ifølge professor Per Fibæk Laursen fra DPU handler om, at den lærende er håndværkeren, entreprenøren, arkitekten eller forener alle tre roller i én person. Viden og kunnen er en konstruktion, der fremkommer som resultat af læring. I konstruktionsmetaforen er det lærerens opgave at facilietere og stilladsere elevernes læring. Stilladseringsbegrebet skal forstås sammen med Lev Vygotskys begreb om zonen for den nærmeste udvikling. Jørgen Asmussen definerer didaktisk design som lærerens didaktiske refleksion over og planlægning af undervisning, der involverer it-medieret læring i processer, hvor den lærende har aktiv indflydelse på valg af videnresurse, (sam)arbejdsformer og vidensprodukt.

"Det uendelige landskab af læremidler, som læreren i dag står overfor, har medført, at vi er begyndt at bruge designmetaforen i undervisningssammenhænge, da læreren, grundet de mange muligheder, er nødt til aktivt at designe undervisningsforløb frem for blot at hive et lærebogssystem frem. I det didaktiske design er det først og fremmest lærerens rolle at planlægge undervisningsforløbet ved at starte med at træffe valg om mål, indhold, form og evaluering. I processen skal læreren som sagt facilitere og stilladsere elevernes læring. Derudover skal hun også undervejs vejledere og til sidst vurdere". 

Den måske vigtigste opgave for dansklæreren er at stille den gode opgave for at undgå web 2.0-trivialiteter, og det er vigtigt, at hun holder sig opdateret om it, da det er forudsætningen for, at hun kan tænke det ind i en didaktisk sammenhæng, siger Helle Forbech og understreger, at. eleven ikke er didaktisk designer som læreren.

For at integreringen af it i undervisningen bliver funktionel er det ifølge Jeppe Bundsgaard, vigtigt, at dansklæreren løbende sætter fokus på at styrke elevernes computer- og informationskompetencer. Og for at integreringen bliver funktionel, skal dansklæreren ifølge Cathrine Hasse besidde teknologiforståelse. "Når man integrerer it i danskundervisningen, skal man være opmærksom på, at man kan risikere, at læreren blot bruger den nye teknologi til, så at sige, at fylde gammel vin på nye flasker, og dermed ikke formår at nytænke det didaktiske indhold, men blot formen", skriver Helle Forbech. Det kan man undgå ved at benytte den såkaldte SAMR-model når man designer sit forløb, mener hun.

SAMR-modellen er udviklet af ph.d. Ruben R.  Puentedura som et værktøj til lærere, der ønsker at integrere it i deres undervisning. Modellen kan bruges til at:

-        reflektere over egen brug af læringsteknologi

-        inddrage i planlægningen af egen undervisning

-        vurdere digitale læremidler - især programmer, tjenester og apps.

Modellen er delt i fire kategorier: Substitution, Augmentation, Modification og Redefinition. De to første handler om teknologier, der styrker læreprocessen, og de to sidste handler om transformation af læreprocesser.

"Ved at bruge SAMR-modellen til at reflektere over mit undervisningsforløb, kan jeg synliggøre, om jeg formår at inddrage it funktionelt, og dermed også, om jeg undgår, at integreringen bliver en sovepude", siger hun.

For at samle sin viden fra teorien og forskningen og sine erfaringer fra min empiri, så hun nærme sig et svar på problemformuleringen har Helle Forbech udviklet en model for funktionel integrering af it i danskundervisningen. (Se projektet side 42.)

Læreruddannelsev og skoleledelse

Funktionel integrering af it i undervisning forudsætter, at læreren besidder teknologiforståelse og er opdateret på apps, web 2.0-teknologier og anden it. I undervisningen skal hun kunne facilietere og stilladsere elevernes læring samt vejlede og vurdere dem undervejs. Det er altafgørende, at hun formår at stille gode opgaver, siger Helle Forbech i sin opsamling. 

Alt det kommer ikke af sig selv, derfor er det fundamentalt vigtigt, at læreruddannelsen formår at klæde fremtidens lærere på til det, og det er vigtigt, at det også er muligt for folkeskolens lærere at blive opdateret gennem efter- og videreuddannelse. Den proces skal skoleledelsen planlægge og rammesætte.

Når læreren har den grundlæggende teknologiforståelse og viden, er det vigtigt, at fortsætte med at være nysgerrig og holde sig opdateret. Det er oplagt, at dette sker i et samarbejde mellem kolleger i danskfaglige team, hvor man kan dele med og stjæle fra hinanden, siger Helle Forbech Christensen, som slutter med et citat, der minder hende om, hvor vigtigt arbejdet med problemformuleringen har været, og hvor vigtigt det er også arbejder videre med det i dit fremtidige arbejde som dansklærer:

"At designe læring er jo at designe fremtiden".

               Staffan Selander og Gunther Kress

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Funktionel integrering af it i danskundervisningen

Powered by Labrador CMS