En gruppe elever bygger to huse på euro-paller. Et 60'er-hus og et nutidshus. Sammen med Silkeborg Forsyning har de skaffet genbrugspapir til isolering af nutidshuset og skal undersøge, hvordan man efterisolerer gamle huse.

En anden gruppe har interviewet beboerne på en vej om nabofællesskab. Om de udnytter hinandens resurser på vejen. De har som forberedelse set Thomas Blachmans udsendelser i tv om ensomhed (kan ses via udlånssamlingen.dk).

Hele klassen har set videoen "Sorry" (se link til højre) om, hvordan vi ødelægger miljøet ved at fjerne træerne og skaber mere ørken i verden.

De 22 elever i 9.c har været vidt omkring. En gruppe arbejder med affaldssortering, en gruppe med selvforsyning og andre med madspild og spisevaner. I alt er der seks grupper.

Det hele sker under overskriften "modstandskraft og bæredygtighed" under EU-projektet Schools for Resilience, som  læreruddannelsen i Aarhus samarbejder med fem andre lande om - Spanien, Italien, Wales, Irland og Letland.

Meningen er, at eleverne skal blive opmærksomme på, hvilke værdier de lægger vægt på i deres lokalområde - socialt og miljømæssigt. Modstandskraft - "resilience" - handler om, at vi skal kende vores værdier for at kunne værne om dem.

At håndtere forskellighed

Modstandskraft - resiliens - er evnen til at håndtere forskellighed, lære af sine erfaringer og dermed blive stærkere, forklares det i projektets beskrivelse. Samfundsmæssig modstandskraft er den evne et lokalsamfund har til effektivt at håndtere og lære af forskelligheden. Socioøkonomisk modstandskraft har til formål at styrke lokalsamfunds evne til at tilpasse sig miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, som en nødvendighed del af en bæredygtig fremtid

"Eleverne skal tage udgangspunkt i deres lokalområde og koble de globale klimaforandringer og udfordringer til lokalområdet. Projektet foregår i seks EU-lande med vidt forskellig undervisningskultur og det hele skal munde ud i et undervisningsforløb", fortæller Pernille Ulla Andersen, der er cand. scient. og lektor i biologi på læreruddannelsen i Aarhus. Hun står for den danske del af projektet sammen med sin kollega Benny Johansen.

"Et af undervisningens mål er, at eleverne forstår, at de også med små indsatser kan være med til at gøre en forskel. Ikke en skræmmekampagne som miljøundervisningen i 80'erne var, men en anerkendelse af at selv små tiltag kan være medvirkende til, at vi også i Danmark for eksempel bidrager til at mindske CO2-udslippet".

Undervisningsforløbet forventes færdigt omkring sommeren 2016.

Eleverne udstiller

"Eleverne har besøgt Silkeborg Forsyning og blandt andet set, hvordan de omdanner papir til isoleringsmateriale", fortæller Jeppe Pedersen, der er lærer på Sejs Skole og underviser i geografi og dansk. Sammen med sin kollega Gitte Bjørnø har han kørt projektet i 9.c siden foråret.

"Nogle har interviewet beboere på en vej i Aarhus, hvor nabofællesskab er i højsæde. De har siddet med alle interview og lavet en lille undersøgelse".

Han fortæller, at projektet begyndte i geografi, biologi og lidt af dansktimerne i begyndelsen af juni, og her efter sommerferien kører klassen i alle timer undtagen sprogtimerne. Den 3. september har de inviteret forældre, undervisere fra læreruddannelsen, lokalråd, interesserede og involverede til en messe, hvor det bliver muligt at se de to huse, udstilling om affaldssortering og genbrug, og der vil være smagsprøver på nogle af de madvarer, der er dyrket i nogle byhaver, som eleverne har besøgt.

Alle seks grupper skal have lavet et kreativt produkt til udstillingen og en folder med informationer.

"En gruppe har for eksempel registreret madspil en uge derhjemme, undersøgt hvor meget supermarkeder skiller sig af med, fordi salgsdatoen er overskredet. De har set på spisevaner. Hvad det betyder for CO2-udslippet, at man har valgt at spise oksekød", siger Jeppe Pedersen.

Øjenåbner for alle

Projektet i klassen var lærerstyret i begyndelsen, men da eleverne kom dybere ned i deres områder, dukkede nye udfordringer op, og eleverne fandt ud af, hvad de ville undersøge nærmere.

"Eleverne har interviewet en masse mennesker, og det har været en øjenåbner for os alle, hvor stort madspildet er, og hvad der har betydning for den globale opvarmning. Eleverne har været meget begejstrede for måden at arbejde på. At det foregår i deres eget nærområde og at de kan se, hvilken indflydelse de selv kan have på miljøet. Det er deres egen virkelighed. Samtidig er en gruppe af de ikke så boglige elever meget glade for også at kunne arbejde med hænderne, bruge søm og skruer", fortæller Jeppe Pedersen.

Lektorerne fra læreruddannelsen har været med ude på skolen under projektet og set, hvordan tingene foregår.

Passer ind i reformen

"Det har vist sig, at projektet på Sejs Skole passer rigtig godt ind i folkeskolereformen", siger Pernille Ulla Andersen.

"Eleverne skal til en tværfaglig mundtlig naturfagsprøve efter 9. klasse og dette forløb kunne være et eksempel på et tværfagligt forløb. Ligeledes er reformens tanker om den åbne skole blevet afprøvet, da det har været et krav, at eleverne skulle kontakte personer i lokalområdet og indhente oplysninger her. Når undervisningsforløbet ligger klar, håber jeg, at det kan køre af sig selv".

Forløbet vil komme til at indeholde tips og erfaringer fra pilotafprøvningerne i de forskellige lande.