Globalt studie afslører en godt gemt hemmelighed: Piger er ikke kun bedst til sprog, men også til matematik og naturfag.

Blev det en dreng eller en pige? Det er ofte det første, der bliver spurgt om, når et barn kommer til verden. Med barnets kønsbestemmelse følger nemlig markant forskellige forventninger, forhåbninger og reaktioner til den lille nye. Det fortsætter også i skolen, ikke mindst i forventninger til ’pige- og drenge-fag’. Tidligere forskning viser her, at forældres og læreres opfattelser af kønsforskelle i intelligens spiller en vigtig rolle for piger og drenge i skolen. Den første forskningsbølge har rapporteret om klare kønsforskelle i sprog, hvor pigerne er de bedste. Drenge overgår til gengæld pigerne i matematik og naturfag. Disse første studier har bekræftet manges stereotype opfattelser af mænd og kvinders uddannelses- og erhvervsvalg. F.eks. hvorfor så få kvinder er ingeniører og fysikere, og hvorfor så mange bliver pædagoger og sygeplejersker.

Problemet med den tidlige forskningsbølge har imidlertid været, at undersøgelserne enten har været små, handlet om særlig udvalgte grupper, eller at mange studier ikke har været kendt. Men en enestående og meget omfattende metaanalyse har samlet og undersøgt forskning fra 30 lande i verden (fra Norden: Norge, Sverige og Finland) i alt 538,710 drenge og 595,332 piger. I stedet for at tage udgangspunkt i enkeltstående her-og-nu præstationstest (f.eks. nationale tests), analyserede forskerne drenge og pigers præstationer i sprogfag, matematik naturfag over længere tid vurderet af deres lærere i fagene. Det gav forskerne et meget troværdigt billede af, hvad eleverne faktisk kunne i fagene. Resultaterne viste dette:

- Samlet set klarer piger sig signifikant bedre end drenge i alle fag. Den største kønsforskel ses i sprog og den mindste i matematik, men stadigvæk i pigernes favør i alle fag.

· Ingen resultater viser nogen mandlig faglig dominans overhovedet. Det er altså en myte, at drenge generelt er bedre end piger i ’drengefagene’.

· Forskellene mellem piger og drenge er de samme, når man sammenlignede de ældste undersøgelser (helt tilbage til 1914) med de nyeste. For tiden debatteres meget, at ”drengene sakker bagud” i uddannelsessystemet. Men at det skulle være et nyt fænomen dokumenteres som en myte af undersøgelsen. 

Forskerne påpeger selv, at resultaterne modbeviser to populære stereotyper: Piger er gode til sprog, men drenge er til gengæld bedst til matematik og naturfag. De kalder det ligefrem en ”godt gemt hemmelighed” i offentligheden og i medierne, fordi den første forskning, som påviste pige-forspringet, faktisk blev offentliggjort for årtier siden.

Men hvorfor klarer pigerne sig bedre end drengene? Forskerene peger på flere forklaringer. Tre vigtige er: 1) Forældrene: De er generelt mere opmærksomme på, og opmuntrer og hjælper piger mere og oftere end drenge med lektier. 2) Stereotypien ’den flittige pige’: Forældre og lærere forventer, at piger er bedre, mere vedholdende og pligtopfyldende end drenge. Det får en negativ indflydelse på drenges lyst til at fastholde et længevarende engagement i fagene. Aktivitets-forskelle: Piger er generelt mindre urolige og ’udadgående’ end drenge, hvilket kan mindske drenges læringsudbytte.  Piger udviser desuden generelt mere selvdisciplin end drenge. Tidligere forskning har her påvist, at selvdisciplin faktisk er vigtigere end intelligensen for, hvordan man klarer sig, ikke blot i skolen, men også senere i uddannelsessystemet.

Resultaterne indikerer, at for at hjælpe drengene bedre fagligt i skolen er snuptagsløsninger ikke vejen frem. Tidligere forskning har her påvist, at de positive/negative forventninger læreren har til en elev er vigtigere for resultaterne i skolefagene, end elevens faglige potentialer. Er lærerforventningen f.eks. negativ eller skeptisk ”lever” eleven op til dette og klarer sig dårligt; men ændres holdningen i positiv retning, stiger elevens faglige kompetencer markant. Så hvis ”drengene sakker bagud”-problemet skal løses, bliver bearbejdning af forældres/læreres forventninger til drenge, samt klasseledelse mhp. på at skabe arbejdsro, vigtige temaer.

Kilde: Voyer, D. & Voyer, S.D. ‘Gender Differences in Scholastic Achievement: A Meta-Analysis’. Psychological Bulletin, 2014, No. 4, 1174-1204.