Hvis lille Peter i børnehaven har stablet nogle Duplo-klodser oven på hinanden til et lille tårn og derefter stabler endnu 2 klodser ovenpå, så kommer det ikke som en overraskelse for ham, at det nye tårn er to klodser højere end det oprindelige.

Men når et flertal i Folketinget tager et skoleskema og lægger 2 timer oveni, så kommer det som en overraskelse, at skoledagen bliver 2 timer længere.

Baseret på samme intellektuelle fundament har samme flertal modigt trådt nye innovative stier i det didaktiske landskab – jeg nævner i flæng:

Elevernes udbytte af den mundtlige undervisning er omvendt proportionelt med den tid, læreren har til at forberede samme: Jo mindre forberedelsestid, jo bedre udbytte. (Ups, undskyld, jeg glemmer, at der ikke længere finder undervisning sted i folkeskolen, men læring, som ikke kræver forberedelse).

Det samme gælder den skriftlige under… undskyld, læring: Eleverne bliver desto bedre til dansk, engelsk, tysk, matematik og fysik, desto færre opgaver de afleverer. Men hvorfor overhovedet have skriftlige afleveringsopgaver, når lærerne ikke har tid til at rette dem?

Endelig er den erkendelse heldigvis slået igennem på Christiansborg, at fagligt dårlige lærere sikrer den fagligt bedste læring. Det er baggrunden for, at reformen har elimineret lærernes rum til faglig ajourføring og reduceret deres adgang til videre- og efteruddannelse til et minimum.

Onde tunger, der vil folkeskolen ondt, tøver ikke med at kritisere disse fremskridt udtænkt af de skarpeste hjerner på Christiansborg. Det er derfor velgørende, at forældreorganisationen Skole og Samfund - af hensyn til elevernes læring - ikke lader sig rive med af reaktionen, men støtter den mindre forberedelsestid og de færre skriftlige afleveringer, samt at medierne holder den kritiske fane højt, som når Politiken i sin leder den 12. august fastslår: »På papiret er skolereformen fortsat det bedste, der er sket for folkeskolen i næsten 50 år.«