Sagsbehandlerne synes, de har gjort alt, hvad de kunne, for Marcus. Omvendt mener hans mor ikke, at der er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til ham. Til sidst trækker kommunen en streg i sandet med en børnefaglig undersøgelse, som konkluderer, at han skal anbringes i et døgntilbud. Men den konklusion er til debat.

Sådan sammenfatter Kirsten Callesen forløbet med 11-årige Marcus fra Herlev. Hun er en af landets førende psykologer inden for autisme og ADHD og har arbejdet med at stabilisere Marcus efter en række forliste skoletilbud mellem 2010 og 2014. Hun er både psykolog og initiativtager til specialskolen Søstjerneskolen på Østerbro i København.

»En mor som Hanne Pedersen gør alt, hvad hun kan, for at hjælpe sin søn. Allige­vel bliver hun underkendt af kommunen, hvor den i stedet bør spørge, hvordan den kan støtte hende. Marcus er stærkt sanse­forstyrret, og både lyde, lugte og synsind­tryk kan stresse ham. Han går hele tiden rundt med fornemmelsen af, at noget er forkert. Derfor tager det lang tid at stabi­lisere ham, og man må hele tiden opfinde nye måder at gribe opgaven an på. Men kommunen har tænkt, at der var noget galt med hans mor«, siger Kirsten Callesen.

Mens kommunen har beskrevet, at Hanne Pedersen har svært ved at sætte grænser, betragter Kirsten Callesen hende som en dygtig mor, der gerne vil lytte til råd og vejledning.

»Hanne stiller sig til rådighed og ønsker at samarbejde, men Marcus' stresstilstand fik ham til at slå og kaste med ting. Det gjorde kommunen bekymret, for hvad hvis han gør skade på sig selv eller sin mor? Og hvordan skal man sikre, at han får en ud­dannelse? Jeg oplever ikke, at kommunen ville fjerne Marcus i trods, men fordi den var bekymret«, siger Kirsten Callesen.

Kommunen har følt sig magtesløs, fordi man ikke har den nødvendige specialviden til at håndtere et sårbart barn som Marcus, vurderer Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

»Da inklusionsloven blev vedtaget, lovede politikerne, at kommunerne ville trække på specialskolernes viden, men det sker ikke. Kommunerne har haft så travlt med inklusion, at de har glemt, hvorfor vi har specialskoler«, siger Heidi Thamestrup.

Tvangsfjernelse kan føre til øget stress

Til sidst blev Hanne Pedersen truet med en tvangsfjernelse, men det er et enormt ind­greb over for børn med autisme, som har brug for at have deres forældre som tolke i deres liv, siger Kirsten Callesen.

»Man ville ikke have kunnet gøre det om, hvis det havde traumatiseret Marcus at blive fjernet fra hjemmet. Hanne elsker ham, og jeg har 100 procent respekt for, at hun er den, som kender Marcus bedst«, siger psykologen.

Det har været afgørende for Marcus, at ingen forstår, hvad autisme betyder for ham, mener Heidi Thamestrup. Heller ikke hans mor.

»Konsekvenspædagogik virker ikke på en dreng som Marcus, for han forstår det ikke. Børn med autisme kan bandlyse en skole eller en voksen i mange år, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Det sker 

ofte, når den voksne griber ind i en social konflikt, fordi børnene ikke forstår sociale sammenhænge. Derfor kan de ikke se, hvad der får den voksne til at reagere. Ydermere optrapper den voksne ofte konflikten ved at gå tæt på barnet, se det i øjnene og sige: 'Nu skal du …'. Det kan barnet ikke håndtere«, siger Heidi Thamestrup.

Det var en graverende fejl, at Herlev Kom­mune lod Marcus begynde i en almindelig klasse i folkeskolen, mener hun.

»Man kan ikke klandre lærerne for, at de ikke så hans behov, for børn vil gøre alt for at undgå at falde igennem. Det koster så mange kræfter, at de kan gemme sig under dynen i et døgn. Men i det øjeblik moren eller en læ­rer gør opmærksom på, at der er problemer, skal man udrede barnet og finde ud af, hvor han har sine kompetencer, hvor meget man kan presse ham skolemæssigt, og hvor lang hans skoledag må være. Man kan nå langt, hvis man formår at skabe stærke relationer til barnet, men det er umuligt, når der er mange elever til én lærer«.

Relationerne skal være på plads

I dag går Marcus på Søstjerneskolen i Køben­havn. Kirsten Callesen åbnede skolen i april sidste år i samarbejde med Københavns Kom­mune. Den har 15-16 elever, som alle har haft skolevægring.

»Søstjerneskolen er til børn som Marcus. På de fleste dagbehandlingstilbud skal eleven selv møde op, så hvis barnet ikke kommer, tror mange, at det er forældrene, som svigter. De vil gerne køre barnet i skole, men barnet vil ikke af sted, fordi tilbuddet ikke er det rig­tige. Hvor andre tilbud kun kommer hjem for at hente barnet, tager vi ud for at undervise barnet, så vi skaber den relation og opbygger den tillid, barnet skal læne sig op ad for at kunne møde op i skolen«, siger Kirsten Cal­lesen.

Som psykolog og leder af et skoletilbud, der skal sikre sig elever, har Kirsten Callesen en dobbeltrolle i sagen. Men hun understre­ger, at Søstjerneskolen ikke har problemer med at få pladserne fyldt op.