Kraftig stigning i antallet af tvangsindlagte børn og unge

Der er aldrig blevet tvangsindlagt så mange børn og unge som nu, skriver Metroxpress. Ifølge tal fra Statens Serum Institut var der sidste år 225 tvangsindlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien. Året før var der 165. Klinikchef Jan Kristensen fra børne- og ungdomspsykiatrisk center i Region Hovedstaden, fortæller, at det oftest drejer sig om unge mellem 14 og 18 år, der er præget af svære psykoser, depressioner og spiseforstyrrelse med samtidige selvmordsforsøg eller selvskade.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Metroxpress: Historisk mange unge bliver tvangsindlagt