Bachelorprojekt

Elever med autisme inkluderes hverken fagligt eller socialt

Forældre til børn med autismespektrumforstyrrelser oplever, at børnene ikke bliver inkluderet, og lærerne efterlyser uddannelse, så de kan blive klædt på til at klare udfordringerne, siger Anne Hansen og March Stein i deres bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inklusion af elever med særlige behov i folkeskolens almindelige klasser har både en faglig og en politisk vinkel. Det faglige argument for inklusion er, at man både styrker de svage og de stærke elever, og det kan have en positiv effekt i forhold til elevernes almene trivsel og sociale færdigheder. Et andet aspekt handler om et kommunalpolitisk interesseområde, som - ud over forventede faglige gevinster - også rummer muligheder for at spare penge på skoleområdet, skriver Anne Hansen og March Stein i deres professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn ved University College Lillebælt.

"Som kommende lærere, kan vi også se et dannelsesmæssigt aspekt, idet det er vigtigt, at børn bliver bevidste om den forskellighed, der er i samfundet. Når man inkluderer elever i udsatte positioner, er der mulighed for, at de øvrige elever i klassen lærer, at forskelligheder i elevgruppen kan være en styrke, som kan være med til at berige deres liv. Hvis elever i udsatte positioner bliver ekskluderet til specialtilbud, udlignes forskellen i klasseværelserne, og eleverne oplever derfor ikke forskellighederne. Samtidig får barnet, som bliver ekskluderet, ikke muligheden for at spejle sig i sine anerledes fungerende klassekammerater", skriver de. "Inklusionsbegrebet har altså både en faglig, økonomisk, social og dannelsesmæssig betydning og kan derfor medvirke til, at folkeskolens kvalitet bliver højnet". Men der er langt fra idealerne til hverdagsvirkeligheden for børn, forældre og lærere.

Muligheder og udfordringer

I deres bachelorprojekt har Anne Hansen og Marc Stein fokus på elever med autismespektrumforstyrrelser, ASF, og de refererer en undersøgelse fra Landsforeningen Autisme, som viser, at en del af de børn med autisme, som inkluderes i den almene folkeskole, mistrives så voldsomt, at det fører til stress, manglende lyst til at gå i skole og selvmordstanker.

Men, siger de, "vores empiri viser, at inklusion af elever med ASF ikke er en umulig opgave at løfte for lærerne. Elever med ASF kan inkluderes i den almene undervisning". Der kræver dog, at en lang række store problemer bliver løst.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

"Hvilke muligheder og udfordringer synes der at være, når man som lærer forsøger at inkludere elever med autismespektrumforstyrrelser i almenundervisningen, og hvilke socialpædagogiske kompetencer kalder det på hos lærere", spørger Hansen og Stein i deres problemformulering.

Spørgeskemaundersøgelse og interviews

Deres empiri henter de gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, der har børn med ASF, som går i en almindelig folkeskoleklasse. De har desuden interviewet en lærer, der forsøger at inkludere en elev med ASF i sin klasse, og praktiklærere, som arbejder på en skole for elever med ASF.                    

"Vi havde en hypotese om, at det primært er elever med Aspergers Syndrom, som blev forsøgt inkluderet i den almene folkeskole, da børn med denne form for ASF ofte har en høj IQ og derfor umiddelbart har gode forudsætninger for at deltage og bidrage i det faglige fællesskab", fortæller Anne Hansen og Marc Stein. Det er dog langt fra sikkert, at disse elever kan blive socialt inkluderet, da de ofte har store problemer med kontakt til andre, fordi de ofte har svært ved at tolke andres adfærd og intentioner.  

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det også er elever med infantil autisme, atypisk autisme og gennemgribende udviklingsforstyrreler, der bliver forsøgt inkluderet, og svarene fra alle forældre til børn med atypisk autisme viser, at ingen af dem føler, at deres barn er blevet fagligt eller socialt inkluderet i klassen. Det kan skyldes, at børn med denne diagnose ofte er mentalt retarderede, og at de ofte også har et andet handicap eller en anden sygdom, skriver Hansen og Stein med henvisning til Landforeningen Autisme. Det er ikke noget, det næves af forældrene i undersøgelsen.                     

Store problemer med de sociale relationer

"I vores spørgeskemaundersøgelse svarer over halvdelen af forældrene, at deres barn har store problemer med at indgå i de sociale relationer i skolen. Størstedelen af børnene med ASF har ifølge forældrene koncentrationsbesvær, er meget lydfølsomme og har brug for ro og struktur", skriver Anne Hansen og Marc Stein i projektkonklusionen.

Dertil kommer, at forældre har oplevet, at deres børn udvikler stress, angst, skolefobi og generelt reagerede negativt på at begynde i en almenklasse. "Det kan synes at være en stor udfordring, når vedkommende samtidig har en lang række andre elever, der også skal tages hensyn til", siger de.

Anne Hansen og Marc Steins undersøgelse viser, at lærere oplever det særligt problematisk, at de ikke er rustet til at løfte inklusionsopgaven. De efterlyser pædagogisk viden, så de kan inkludere elever med særlige behov. De savner viden om, hvordan de etablerer og udvikler inkluderende undervisningsstrategier.  Og elevernes forældre er enig med dem.

"Mange af forældrene i vores spørgeskemaundersøgelse mener heller ikke, at lærerne er rustet til at varetage inklusionsopgaven", og mange efterspørger, at deres barns lærere bliver uddannet til at håndtere de specielle behov, og de ønsker, at lærerne får større kenskab til ASF.     

"Vores praktiklærer, som til daglig arbejder med elever med ASF, mener at det er vigtigt, at lærerne i almenklasserne har kendskab til differentierede læringsmiljøer", skriver Anne Hansen og Marc Stein og referer en rapport fra Evalueringsinstituttet, hvor det fortælles, at inklusionen i særlig grad lykkes på skoler, 'hvor man formår at lave en differentieret faglig undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger'.

Det rationelle perspektiv

"Inklusion af elever med ASF kan være komplekst, da der ikke findes ét entydigt svar på, hvad der bedst fremmer inklusion. Skoler, lærere og elever er alle forskellige; det er derfor også forskelligt, hvad der fungerer bedst i en inklusionspraksis", siger Anne Hansen og March Stein, samtidig med, at de fremhæver, at der er en række forhold, som det er vigtigt at have fokus på, når man skal forsøge at inkludere en elev med ASF. Ifølge inklusionskonsulent, ph.d. og eksterne lektor ved DPU, Trine Basse Fisker, kræver inklusionsopgaven, at man ser den i et helhedsorienteret perspektiv, det såkaldt rationelle perspektiv, refererer de.

Inklusion handler blandt andet om at se på fællesskabet frem for at se på individet, siger hun. "Lærerne må forsøge at flytte fokus fra at se problemer og vanskeligheder, som noget der bor inde i barnet, til at se problemer og vanskeligheder som noget, der ligger i individets interaktion med fællesskabet".

Når læreren skal inkludere en elev med ASF, er det vigtigt, at skolen har etableret en inkluderende kultur. Det er nemlig gennem kulturen, at skolens medarbejdere i praksis kan fastholde og videreudvikle ændringer og strategier.  

Klasseledelse og en positiv fortælling

Det er vigtigt, at lærerne har fokus på barnets resurser og konstruerer en positiv fortælling om eleven. Det kan blandt andet ske ved at sætte ord på elevens potentialer, da det vil hjælpe eleven til at skabe et positivt billede sf sig selv og dermed kunne føle sig som en resurse i det faglige og sociale fællesskab.

I Christina Hjerrilds artikel 'Inklusion på fire ben' på folkeskolen.dk fremhæves det, 'at klasseledelse altid er en vigtig faktor, når der arbejdes med børn med autisme. Lærere bør være rolige, strukturerede, være i stand til at guide eleverne, være tillidsvækkende, anerkendende og styrende i deres undervisning, når de forsøger at inkludere en elev med ASF", refererer Anne Hansen og Marc Stein. Og så bør lærerne gøre en stor indsats for at etabler et dialogisk samarbejde, hvor forældrene opfattes som en resurse, understreger de.            

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Inklusion af elever med autismespektrumforstyrrelser

Powered by Labrador CMS