Over 200 embedsmænd, lærere og organisationsfolk hørte på, da forskere på DPU fortalte en anden historie om skolen end den, som politikere plejer at fortælle.

Forskere: Folkeskolen er langt bedre end sit rygte

Politikere taler meget om, at det står elendigt til i den danske folkeskole. Det er i strid med kendsgerningerne, fastslog forskere på en konference på DPU i går. Danske elever er i den internationale top i matematik, læsning og naturfag. Og nummer ét i samfundsfag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da forskerne havde sat sig tilrette i panelet efter deres oplæg ved konferencen "Folkeskolens formål til eftersyn" i Festsalen på DPU, Campus Emdrup, i København i går, rejste lærer Niels Christian Sauer sig. En kvinde gik hen til ham og rakte ham en trådløs mikrofon.

"Har I oplevet, at politikerne har benyttet jeres resultater til at tale skolen op?" spurgte Niels Christian Sauer, der også sidder i styrelsen i Danmarks Lærerforening.

Professor Peter Allerup rykkede sig frem i stolen og sagde ned i sin mikrofon:

"Næ, tværtimod - de har gjort, hvad de kunne, for se bort fra dem. Faktisk har jeg oplevet, at politikere har misbrugt mine resultater. Dét bliver så mit øreklaplænestol-projekt, når jeg bliver rigtig gammel".

Der blev helt stille i den propfyldte festsal. Det var, som om tiden gik i stå. Som om samtlige embedsmænd fra stat og kommuner, samtlige lærere fra folkeskoler, professionshøjskoler og universiteter og samtlige organisationsfolk, 200 i alt, godt og vel, synkront - et kort øjeblik - sad og tænkte på professorens kommende erindringer, og hvad der mon mere præcist kommer til at stå i dem. Så gik tiden i gang igen, nye indlæg og oplæg fulgte.

Forsker om folkeskolens formål: Læring som livsform

Lever skolerne op til formålsparagraffen?

Op til dette punkt havde de fire forskere - udover Peter Allerup var det Jan Mejding, Jens Bruun og Jonas Lieberkind, alle ansat på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - besvaret spørgsmålet: Lever den danske folkeskole op til folkeskolelovens formålsparagraf? - med et ja.

Forskerne konkluderede, at den danske folkeskole målt på sine resultater er en succes, og undrede sig over, at den politiske elite og medie-eliten gennemgående fremstiller skolen som en fiasko, der ikke leverer varen.

Forskere diskuterer skolens formålsparagraf på stor konference

Forfaldsfortællingen stemmer ikke overens med empiriske kendsgerninger, påpegede forskerne.

Danmark er i toppen i matematik og naturfag

Peter Allerup og Jan Mejding tog sig af de første sætninger i formålsparagraffen, dem om, at skolen skal "give eleverne kundskaber og færdigheder".

"Jeg har givet mit oplæg overskriften 'Fra rødder til kvadratrødder', fordi det er gået støt fremad med matematik og natur/teknologi i 4. klasse siden 1995, selv om Lars Løkke siger noget andet", sagde Peter Allerup, der har været dansk forskningsmedarbejder i forskersammenslutningen IEA, der løbende gennemfører internationale, komparative undersøgelser af skolelevers færdigheder i matematik og naturfag i mere end 20 år. Timss-undersøgelserne hedder de.

Ja, ikke kun er det gået støt fremad, danske elever er helt i top, fortalte professoren.

"Vi har fået udviklet eleverne i 4. klasse, så de er blandt de bedste i verden i matematik og natur/teknologi - og det er en helt anden historie end den, politikerne fortæller", fastslog Peter Allerup.

4. klasser klarer sig godt i matematik og natur/teknik 

Danmark er i top 5 i læsning

Og i læsning er det også kun gået én vej: Opad - fortalte lektor Jan Mejding, der har været dansk medarbejder i IEA i mere end 25 år. Det viser Pirls, som er en løbende IEA-test af elevers læsefærdigheder i 4. klasse.

"Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top i læsning. De var grimme ællinger, nu er de i det pæne selskab", sagde Jan Mejding.

"Det går faktisk meget bedre, end rygtet siger. Nu er Danmark i top 5 med seks andre lande. Vi har faktisk opnået, hvad Lars Løkke sagde: At Danmark skal ligge blandt de fem bedste i verden. De gør vi nu med en delt femteplads, og eleverne er stadig glade for at læse", tilføjede Jan Mejding.

Men i Pisa, der tester elevernes læsefærdigheder i 9. klasse, ligger Danmark dog stadig i midten, sagde Jan Mejding.

Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5 

Pisa og IEA er to forskellige ting

Pisa og IEA er to forskellige ting, påpegede Peter Allerup. IEA er en sammenslutning af forskere og er styret af forskere. Pisa er styret af politikere og OECD, sagde han, uden dog at uddybe, hvad det eventuelt kan betyder for testdesign og resultater og formidling af resultaterne.

Danmark er nummer ét i politisk dannelse

Med hensyn til den sidste del af formålsparagraffen, den med, at "folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre" - så leverer skolen i den grad varen.

Danske elever i 8. klasse blev således nummer ét i den internationale test af politisk dannelse, som IEA gennemførte i 2009, kaldet ICCS, International Civic and Citizenship Education Study. 4.000 danske elever fra 40 skoler deltog i testen, som i øvrigt bliver gentaget her i efteråret.

"Danmark kom ud som nummer ét af de 38 lande, herunder de europæiske, der deltog i testen. Det er første gang, vi er på niveau med Finland, der delte førstepladsen med Danmark", sagde lektor Jens Bruun, der er dansk medarbejder i ICCS.

"Det er et enestående resultat. Det opnår man ikke uden, at eleverne er på et højt niveau. Måske går det bedre i folkeskolen, end mange har talt om i mange år", tilføjede han.

Så må eleverne også være dygtige til at læse

Eftersom ICCS-testen er skriftlig - og svær -, kræver det gode læsefærdigheder at klare den, anførte Jens Bruun.  Og antydede måske dermed et - indtil videre uforklaret - misforhold mellem den jævne placering i Pisa i læsning i 9. klasse og IEA's ICCS-test i 8. klasse.

"De danske elever ville ikke have været i stand til at få så flotte resultater i ICCS-testen, hvis de ikke kunne læse", fastslog Jens Bruun.

Første pladsen i politisk dannelse er også "fantastisk" set i lyset af, at eleverne kun har haft samfundsfag i otte måneder, når de bliver testet, sagde Jens Bruuns kollega i ICCS, lektor Jonas Lieberkind.

"Så det er selve den ramme, som skolen udgør, der er med til at danne eleverne politisk", tilføjede Jonas Lieberkind.

"For eksempel oplever 93 procent af de danske elever, at klasserummet er åbent. Det er flere end i Finland. Det danske tal er helt oppe i toppen. De danske elever oplever, at læreren opmuntre dem til at sige noget i klassen. Alle holdninger må komme frem. Alle elever bliver budt velkommen", fortalte Jonas Lieberkind.

Indvandrer-elever i Danmark blandt verdens dygtigste til politik 

Den overarbejdende folkeskole

Andre oplæg på den daglange konference diskuterede også paragraf 1 i folkeskoleloven, for eksempel skulle lektor Hanne Knudsen ifølge programmet besvare spørgsmålet: "Har vi en samarbejdende folkeskole?" - jævnfør den første sætning i formålsparagraffen om, at folkeskolen skal samarbejde med forældrene.

"Ja", svarede Hanne Knudsen. "Jeg vil sige, at vi har en overarbejdende folkeskole".

Hun havde forskellige forslag til, hvordan forældresamarbejdet kan forbedres og forenkles, men det er en anden historie. Det, der står tilbage fra konferencen, er påvisningen af en bemærkelsesværdig uoversstemmelse mellem to fortællinger om skolen i Danmark, politikernes forfaldshistorie og forskernes sejrshistorie.