Søren Peter Dalby Andersen

Blog

LearningTechLab og AP-Møller

Innovation og entreprenørskab er kodeordene for LearningTechLabs store A P Møller-projekt. Projektet gennemfører vi sammen med Flakkebjerg Skole, Hvilebjergskolen og Hashøjskolen. Vores mål er at skabe grobund for en kultur der bygger på brugen af nyeste teknologi, innovative læringsprocesser og tydelige mål til elevernes læring.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

LearningTechLab og AP-Møller.

Søren Peter Dalby Andersen

Så er skoleåret begyndt og jeg er indtrådt som daglig leder af LeaningTechLab. Som indlæggene på LearningTechLabs Tumblr  bærer præg af, så har vi for alvor kickstartet vores store A P Møller-projekt. Projektet blev søsat tilbage i januar, da vi på Antvorskov Skole i fællesskab med vores fødeskoler Flakkebjerg Skole, Hvilebjergskolen og Hashøjskolen fik doneret 1.350.000 kr. til efter- og videreuddannelse af vores lærere.

Målet med projektet er klart. Vi vil skabe motiverende og deltagelsesforpligtende læringssituationer, hvor eleven udvikler sig som bevidst lærende. Rammen er ”Udvikling af teknologiske og digitale kompetencer med høj faglighed i og på tværs af fagene”. Altså falder projektet naturligt ind under LearningTechLab (LTL), hvor vi, de seneste år, har gennemført en lang række projekter inden for innovation, design og teknologi.

Selve projektet løber som en kompetenceudvikling hen over hele året, hvor lærerne på Antvorskov Skole, Flakkebjerg Skole, Hvilebjergskolen og Hashøjskolen uddannes til at kunne arbejde med teknologiinddragelse, læringsmål og innovation i alle klasser og fag fra 0.- 9. årgang. Samtidig er der blevet etableret et samarbejde med Filmstationen Next, Blue Ocean, Klub Kode smart, Minecraft edu, MV-Nordic, Plastindustrien, Concito m. fl. De samarbejdspartnere skal sammen med lærerne udvikle små og store forløb med inddragelse af IT, innovation og filmproduktion.

LTL indfører en innovativ kultur og et fælles sprog.

Innovation og entreprenørskab er indført som et tværgående emne i folkeskolen. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle.

Vi ønsker at opbygge en kultur, hvor vi i fællesskab opfylder kravene til innovation og entreprenørskab. Derfor bliver alle lærerne introduceret for innovationsprocessen ”Design To Improve Life”. Denne proces bruger LTL til at skabe en produktbaseret tilgang til læring så undervisningen giver eleverne mulighed for at arbejde med autentiske problemstillinger og ægte problemløsning.Projektet ”BLOK #3” er eks. på dette. Her co-creater 250 elever med Dong Energy - Se projektets hjemmeside her: BLOK#3 

Hvad håber LTL så på at få ud af AP-møller projektet?

Vi ved, at det er en helt unik mulighed, som vi formegentlig kun får en gang i vores ”skoleliv”, og noget af det vigtigste for os er, at vi sætter læringssituationer i spil på nye måder, hvor elever skal arbejde mere praksisorienteret med at erhverve sig ny viden – både om konkrete ting og om læring om dem selv i forhold til, hvordan de ”lærer at lære”.