Elever strækker sig for lidt

Idrætslærerne prioriterer ikke elevernes sundhed særlig højt, viser undersøgelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Over halvdelen af eleverne i 9. klasse vil gerne vide, hvordan de kan gøre deres ryg stærkere. Mange klager over, at de har ondt i ryggen mindst en gang om ugen.

Alligevel gør idrætslærerne ikke ret meget ud af at lære eleverne hensigtsmæssige træningsprincipper. Hverken opvarmning, strækøvelser eller træning af ryg- og mavemuskler hører til en almindelig idrætstime. Det skyldes formentlig, at lærerne prioriterer den sociale side af idrætten højere i deres undervisning.

'Hvis idrætsfaget skal have en større sundhedsfaglig profil, skal læreren indlede hver time med en alsidig opvarmning, som tilgodeser elevernes basale styrke og bevægelighed. Alene det vil være til gavn for ryggen', siger fysioterapeut Charlotte Christiansen fra Center for Sygdomsforebyggelse på Amtssygehuset i Glostrup. Hun har undersøgt, hvad 1.518 elever fra 9. klasse på skoler i Københavns Amt mener om idrætsundervisning, motion og sport.

Kun hver tredje elev kan svare ja til, at de altid eller for det meste strækker ud i idrætstimerne, mens næsten hver anden aldrig eller kun sjælent gør det. Endnu værre ser det ud med træningen af ryg- og mavemuskler. Kun hver femte elev har en lærer, som gør noget ud af den side af undervisningen.

Til gengæld varmer knap halvdelen af eleverne regelmæssigt op, men det er stadig for få, mener Charlotte Christiansen.

Hun undrer sig over, at det ikke er alle, der lader eleverne varme op, for idrætslærere bør vide, at det er nødvendigt. Og selv om tiden er knap, så er der lærere, som kan nå det, men det kræver givetvis en målrettet planlægning af timerne. Derfor må resten også kunne, mener Charlotte Christiansen.

'Idrætslærerne kan ikke være eksperter i alt. Derfor foreslår jeg i min rapport, at idrætslærerne får efteruddannelse i de sundhedsmæssige aspekter af idræt. Det kan for eksempel ske i samarbejde med fysioterapeuter, der kender til forebyggelse og sundhedsfremme i idræt', siger Charlotte Christiansen, der mener, at idrætslærerne kan gå i spidsen for arbejdet med at opprioritere den sundhedsfremmende indsats for kroppen i skolen.

'Der har måske ikke været tradition for at fokusere målrettet på de sundhedsfremmende elementer i idrætsundervisningen. Men fra andre undersøgelser ved vi, at unge, der dyrker meget motion, også i højere grad har bedre sundhedsvaner på andre områder, blandt andet gode kostvaner og bedre tandhygiejne'.

Mellem 40 og 60 procent af eleverne angiver i undersøgelsen, at de gerne vil vide mere om emner som kost og sundhed, om træningens indvirkning på hjerte-kar-systemet og om, hvordan de kan mærke kroppens spændinger og signaler. De vil også gerne lære om idrætsskader, og så efterlyser et markant flertal praktiske øvelser, så de kan opnå velvære i kroppen.

Piger skal motiveres

Udspænding, afspænding, massage, dans, yoga og rytmisk gymnastik til god musik er oplagte områder at tage fat på, når eleverne skal føle velvære og blive mere smidige, ikke mindst for pigerne, som måske ikke altid har lyst til at stor-svede.

'Det ser ud til, at der er et særligt behov for, at idrætslærerne ser på, hvordan de kan motivere flere piger til at deltage i idrætstimerne'.

Lærerne kan også sætte fokus på velvære i teoretiske forløb, eventuelt i samarbejde med lærere fra andre fag. Det kan for eksempel handle om, hvordan man fremmer sundhed i idrætten.

'Eleverne kan se på, hvad motion gør ved kroppen, og hvordan det påvirker ens sindstilstand. Så lærer de, at det hjælper at lunte en tur, når man er i dårligt humør. Man får mere energi af at dyrke idræt', siger Charlotte Christiansen.-Henrik Stanek er freelancejournalist