Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Metodefrihed
Som en forlængelse af indlægget ”Er forenklede fælles mål = målstyret undervisning?” nedenstående, der forholder sig til begrebet metodefrihed.
Jeg har i en artikel den 31.07.2015 ”Er forenklede fælles mål = målstyret undervisning?” http://www.folkeskolen.dk/567595/er-forenklede-faelles-maal--maalstyret-undervisning sat spørgsmålstegn ved, om vores metodefrihed er blevet truet ved indførelse af begrebet målstyret undervisning: “Den målstyrede undervisning er af nogle blevet beskrevet som en metode, og som bekendt har vi metodefrihed i Danmark”.
Jeg er ikke uenig med de kolleger, der betragter udviklingen efter den reviderede folkeskolelov som en ændring fra en indholdspræget til en målrelateret undervisning. Sådan har lovgiverne besluttet det.
Det centrale for mig er, at indholdet – og det er elegant beskrevet i tyskfagets lærervejledning – er og bliver det væsentlige. Se evt. http://www.emu.dk/modul/tysk-fælles-mål-læseplan-og-vejledning
Jeg og alle andre undervisere kan ikke leve med, at vi ikke selv – sammen med eleverne - beslutter, hvordan vi når frem til målet. Her har jeg som professionel hovedansvaret.
Jeg vil ikke have presset nogen form for metode til min undervisning ned over hovedet.
Metoder har lige siden undervisning i fremmedsprog tog sin begyndelse været en inspirationskilde, der har kunnet øses af.
Først havde vi grammatik-oversættelsesmetoden. Det var på et tidspunkt, hvor sproget stort set var ”dødt” eller blot litterært. Senere fik vi i 60’erne den audio-visuelle metode, hvor illustrationen var vigtig for tilegnelsen. Det blev svært, når vi kom ud over ”Mutter kauft Saft” – siden eller næsten parallelt fulgte den audio-linguale metode, hvor situationen var sukkerlaget om den grammatiske pille, der skulle glide ned under sprogindlæringen. I 80’erne skubbede filosoffen Habermas på med den sproglige handlings betydning for sprogtilegnelsen, og professor Piepho med flere fra Tyskland satte skub i en ny øvelsestypologi til den kommunikative undervisning. Alt sammen godt nok. Senere fulgte læringsstile og de mange intelligenser. Alt sammen indebar, at vi gang på gang fik mulighed for at lade os inspirere til en mere aktiv sprogundervisning.
Det er også muligt at lade sig inspirere af en målorienteret undervisning. Det er ikke det, der er galt. Det der er problematisk er, hvis vi SKAL undervise som det er beskrevet i undervisningsministeriets vejledning ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen”.
Lad det være en vejledning og et idegrundlag, en inspirationskilde og ikke et krav.
Gør vi det, kan der blandt andet findes inspiration i EMU- Undervisningsforløbet “Kreuz und quer durch Deutschland” (http://www.emu.dk/modul/kreuz-und-quer-durch-deutschland) der, som det første mønstereksempel til faget tysk på EMU’en beskriver læringsmålstyret undervisning i faget i 5. og 6. klasse. Der arbejdes i dette materiale med kompetenceområderne mundtlig kommunikation samt kultur og samfund.
Har tysklæreren lyst, kan han her se et helt konkret eksempel på, hvorledes det kan lade sig gøre at planlægge, gennemføre og evaluere et forløb. Relevant og inspirerende tilrettelagt af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet.
Som beskrevet til inspiration og ikke et pålæg om, at sådan skal det gøres.
Jeg tror ikke, at målstyret undervisning alene er afgørende for elevernes læring. Læring afhænger i langt højere grad af de pædagogiske og didaktiske rammer. Elevernes udbytte er stort set ligefremproportionalt med lærerens engagement og faglighed.
