Der er ingen vej udenom, hvis man som lærer vil fastholde dannelsesbegrebet i sin undervisning: Man må kompromisløst udøve civil ulydighed og nægte at underlægge sig de Forenklede Fælles Mål med kompetencebegrebet som grundlag. For uden dannelsesidealet - ingen menneskelighed, men derimod forråelse ved den usminkede leflen for, hvad der kan betale sig i opportuniststisk øjemed. 

Der findes ingen pædagogisk forskning, som med følelser, fantasi og fornemmelse for tydning af tilværelsen understøtter Forenklede Fælles Mål med kompetencebegrebet som grundlag. Kun politiserende forskning, der forsøger at tilpasse sig et en konkurrencestatspolitik, som med rette kan problematiseres for manglende menneskelighed.

Civil ulydighed kan være udvejen, hvis man som lærer føler sit menneskelige ansvar beklikket af en pædagogisk forskning, som bygger på evidens og som ”glemmer” fantasi, følelser og fornemmelse for tydning af tilværelsen

Dannelsesbegrebet handler både om demokratisk, personlig og kulturel dannelse. En definition som Claudius Wilkens uopslidelige dannelsesdefinition – ”Det er ikke massen af, hvad et menneske ved eller har lært, men den indre bearbejdelse og tilegnelse til en ejendommelig livsfylde og selvstændig dom” - er IKKE forenelig med læringsmål (hverken fælles eller forenklede), som bygger på en forståelse af skolen som en input-output fabrikstankegang. 

Helt modsat denne fabriksopfattelse skal skolen være et fristed, hvor eleverne undervises, så de lærer at tænke og handle selvstændigt - og så deres selvværd og selvtillid styrkes -  ud fra det formål, som stadig gælder om åndsfrihed, ligeværd og demokrati (som står i modstrid til lærings- og kompetencemålet). Se evt. uddannelsesforskeren Gert Biestas dom over dansk skolepolitik med lærings- og kompetencebegrebet som fundament: Svineopdræt. 

https://www.folkeskolen.dk/562759/i...

Civil ulydighed er en nødvendighed, når kommuner og skolebestyrelser kan gøre læringsmålstyring obligatorisk. Som Lasse Bak Sørensen skriver: "Nu kommer så andet akt, hvor vi får at vide, at det som undervisningsministeriet mener er vejledende, det kan kommuner, skolebestyrelser og ledere gøre obligatorisk...."

Hele tankegangen og sprogbrugen i folkeskolereformen er ensrettende hen imod læringsmålstyring, derfor er der brug for et åbent oprør og opgør, og som én skriver på de sociale medier, at hvis én lærerlaver civil ulydighed, kan ledelsen overskue det og indkalde til tjenstlig samtale, men hvis 40.000 lærere samtidig er civil ulydige, hvad gør man så?

Man KAN med andre som lærergruppe tvinge politikerne til at lytte til saglige argumenter og ordentlig pædagogisk forskning. Vil man? Denne problematik bør drøftes indgående, og hvis en fagforening vil tage det alvorligt at varetage medlemmernes interesse, stiller man op til denne diskussion og taler åbent og offensivt om dannelsesbegrebets modstilling til læringsbegrebet. Det er her kronjuvelerne ligger gemt, og det er her, man må turde at lukke diskussionen op.

Der ligger en stor pædagogisk opgave i at forklare politikere og befolkningen, hvad det her drejer sig om. Men først og fremmest skal der mod til at fastholde den skrøbelig og sårbare modstilling mellem dannelsesbegrebet og læringsbegrebet. Modstillingen er så let at skyde ned, fordi dannelse og kulturkanon med én bestemt politisk retorik kan gøres konservativ og centralistisk. Men det er en falsk retorik, som bunder i, at det på vestrefløjen er kontroversielt her at gå i offensiven, jvnf. Tag (ikke)hatten af for Fibæk Laursen, indlæg og diskussion her på Folkeskolen.dk. http://www.folkeskolen.dk/567288/hatten-af-for-fibaek

Modet til civil ulydighed er der ude omkring blandt os lærere og også blandt i en lille del af forskermiljøet, men vi har brug for, at fagforeningerne er klare i spyttet og tør tale et andet sprog en kompetence- lærings- og effektivitetssproget. Nemlig et sprog om dannelsesbegrebet og om formålet med det hele, demokrati, åndsfrihed og ligeværd. Man må turde stå frem og åbent sige, at folkeskolereformen ikke lever op til formålet, fordi dette formål med den nye reform reelt er erstattet af målet om kompetencer til konkurrencestatssamfundet, som har én eneste hovedinteresse: Vækst.

Men vi har ikke brug for vækst, derimod har vi brug for at stoppe op og i stedet skabe et menneskeværdigt samfund, hvor formålet spejles i folkets skole. 

Den ansvarlighed, man føler som lærer, kan som en mulighed udmønte sig i civil ulydighed, fordi man indefra kan se, at det skal til, hvis man vil forsvare kronjuvelerne i pædagogik og undervisning.