Julidagen er varm ude i parken, men herinde i campens arbejdsrum står luften næsten stille. Ti printere kører, og foran dem sidder de 12-14 årige campdeltagere og ser ind i printerne, hvor dele til deres designede lamper langsomt - meget langsomt - vokser på pladen, mens plastictråde i rød, grøn, blå, orange, hvid eller sort ruller ned i printeren og efterhånden bliver til kugler, terninger, kegler eller en pistol.

De unge campdeltagere kommer fra hele landet - Solrød, Ry, Esbjerg, Helsingør eller fra lige om hjørnet i Dybbøl. Et par er fløjet hertil, andre er blevet kørt af egne eller andres forældre til tre dages sciencecamp, der handler om at lære at printe i 3D, designe via computerprogram, lave et elektrisk kredsløb og lodde.

"Husk hul til ledningen! Hvor tyk er ledningen? I skal tænke hele processen igennem", lyder det ud i lokalet fra Troels Nim Andresen. Sammen med Cecilie Lyndgård står han for lejren fra morgenvækning over oprydning, lejrbål, lodning og computerdesign. Det er de to, der skal få de unge til at feje, fylde i opvaskemaskine og sætte maden i køleskab plus tråde 3D-printerne med den kulørte plastictråd, løse alskens småproblemer undervejs og samle momentvis modløse elever op. De skal også styre de to bordes dyst i vittigheder, tidsplanen og behovet for pauser ude i sommerluften.

"Fedt at printe og være sammen"

Universe holder fire sciencecamps her i sommer. To for 12-14 årige og to for 14-16 årige.

Fik camp i konfirmationsgave

"Megafedt", "skægt" eller "sindsygt sjovt" er de ord, campdeltagerne sætter på lejropholdet. Flere synes, at tre dage er for lidt, og især vil de gerne arbejde med deres lamper. De sidder stille foran printerne og ser, hvordan deres lampe-dele langsomt tager form på pladen, de sliber de færdige plasticprodukter, så overskuds plastic fjernes, de prøver ihærdigt at lodde og at få den lille pære til at lyse.

De skal i 6. til 8. klasse efter sommerferien, og de er alle enige om, at dette her langt overgår undervisningen i naturfagene i skolen. Dér taler lærerne for meget, de kommer aldrig udenfor, og det er kedeligt, forklarer de.

"Jeg tror, de fleste i min klasse synes naturfag er hadefag", siger Maja fra Esbjerg.

"Ja, man skal koncentrere sig så meget, hvis læreren taler hele tiden. Derfor kan mange ikke lide naturfag", supplerer Anna.

De to piger er veninder og har gået i skole sammen indtil i år, hvor Maja er flyttet.

"Jeg har fået campen her i konfirmationsgave, men jeg ville ikke alene afsted", fortæller Anna, der altid godt har kunnet lide naturfag.

"Min far er totalt meget naturagtig. Vi tager hele familien ud på ture, hvor vi ser på stjerner, cykler og sover i shelter eller telt".

Annas lærer tager også klassen med på ture til søer og skove, hvor de undersøger noget og bagefter skal fremlægge et emne for resten af klassen, fortæller hun.

I alt er der tre piger med på denne lejr. De arbejder sammen og har designet en kuglelampe.

"Så skal alle ud ud ud af denne larm. I har en halv times pause", lyder det fra Troels Nim Andresen.

Nogle løber straks ud i parken for at få en tur på segway eller bare noget luft og måske en is. Men Cecilie og han må gå rundt og genne de sidste ud af lokalet. De unge har svært ved at give slip på det, de er i gang med på computeren.

Skal være en camp for alle

Universe har holdt sciencecamp i ti år.

"Tidligere har vi holdt en tre-dages camp, hvor vi arbejdede med et emne et par timer, og så var deltagerne et par timer ude i parken. Vi kunne arbejde med en el-bil for eksempel og bagefter med noget helt andet. Men i år har vi valgt at bruge vores innovationscamp, så i samarbejde med firmaet Apina har vi stillet ti 3D-printere op og arbejder udelukkende med at designe og printe deres figurer", siger Troels Nim Andresen, der er uddannet lærer.

Cecilie Lyndgård er uddannet ingeniør og vil nu læse biologi.

Troels Nim Andresen og Cecilie Lyndgård er i campen i døgndrift de tre dage, den varer. Universe har et camphus, hvor der er køkken, opholdsstue og sovepladser. Udenfor er der bålplads, som holdet her har brugt til snobrød og ristede marchmallows.

Deltagerne sover i tre rum - et pigerum og to drengerum. Et for dem, der vil være stille og så et larmerum.

Troels Nim Andresen fortæller, at de har et sparsomt program til den første lejr her i sommer, fordi de så kan rette programmet til hen ad vejen. Det skal være en camp for alle. For eksempel har de allerede lært, at de skal printe nogle mindre figurer på næste camp. Det tager for lang tid at få figurerne færdige, så der er lidt tidsnød den sidste dag, hvor de skal arbejde med at få lys i deres lamper. Næste lejrs deltagere må kun printe 7 centimeter høje figurer.

Denne gang er det dog blevet klaret, ved at printerne har kørt om natten frem til campens tredje dag, så alle når at få printet deres figur. De har også haft en tekniker ude for at reparere et par af printerne.

Fagre nye verden - 3D-printere i skolen

Den første dag skulle de unge lære computerprogrammet at kende og printe et navneskilt. Nu ved de to lærere også, at deltagerne skal vide mere om programmet, før de kan printe navneskiltet.

Travlhed den sidste dag

"DRENGE og piger - I skal lige høre efter". Cecilie Lyndgård hæver stemmen for at kalde til orden før morgenmaden på tredjedagen.

Småvåde og pjattede drøner de rundt, men nu skal de gøre klar til morgenmad. Dagens program er lidt hårdt, hvis de skal nå at blive færdige.

Morgenen begyndte i arbejdsrummet klokken 7, hvor de tjekkede deres printede figurer og fik sat gang i de sidste småting. Så var der segway-tur rundt i parken. Ikke på den bane, der normalt benyttes i parkens åbningstid, men i hele parken på de store stier rundt mellem huse og de mange blomsterbede. De bliver vandet om morgenen, så turen er gået gennem de tynde vandstråler fra sprinklerne, der holder planterne friske.

Og undervejs var der så et uheld, hvor en dreng faldt af og fik segwayen over sin ene fod. Han venter på sin mor, der bor lige i nærheden og skal have ham til tjek på skadestuen.

Så klokken er mange, de skal have morgenmad, og så skal de have deres figurer til at lyse.

Det fyger over morgenbordet med græske vittigheder og blondievittigheder. Ind imellem er der også tid til at lufte sine fordomme drillende.

"Hvordan er det at bo i København? Der er jo pisset op af væggene allevegne", siger én grinende.

"Dér, hvor I bor, hvordan er det? Der er marker til den ene side, og så er der marker til den anden side", lyder svaret straks, mens de gumler marmelademadder i sig og drikker juice.

Hele lejren skal pakkes sammen, de skal smøre madpakker til frokost, have vand på vanddunkene og al bagagen skal ud af huset. Rydde op og feje - og så over i et nyt værksted.

Børn printer 3D-julepynt

Lamper tager form

Troels Nim Andresen og Cecilie Lyndgård tegner et elektrisk kredsløb på tavlen og forklarer, hvordan de skal gøre.

Og hvordan de skal lodde.

"I tager noget loddetin. Pas på ikke at brænde jer. Det er som smeltet chokolade. I skal sætte en lille klat det ene sted og en lille klat det andet sted med loddekolben. Så har I fået en modstand sat på. I kan sætte sådan en lille klemme på - et krokodillenæb - til at holde, så I ikke brænder jer", forklarer Troels Nim Andresen.

"Jeg tror, du bliver nødt til at hjælpe os, Troels. Ellers går det vist ikke så godt", lyder det fra én.

Men hjælpen er på vej. Fem har prøvet at lodde før, så de hjælper også til. En tang hjælper med at blotlægge kobbertråde i ledningen, og de unge arbejder koncentreret i hele værkstedet.

"Vi har lært en masse. Man skal ikke lave det for tyndt. Tror du, der kan komme lys ud her. Altså at det kan ses", spørger én og holder sin figur frem.

Nogle sætter kontakt på, andre sætter et USB-stik i, så de kan tænde lampen via computeren. En skal afprøve om lodningen holder. Han sætter stikket i computeren og konstaterer, at den ikke virker.

"Skal computeren være tændt"?

"Ja", lyder svaret.

Han tænder computeren og prøver igen. Yes, den virker! Den lille figur lyser.

Nis har svært ved at få limet sin lyspistol sammen. Der lyder både øv og juhu-råb.

"Nej for helvede. Vi kan ikke engang få den her ind. Jeg tror ikke, vi kan lave det. Det er for småt", siger én meget frustreret.

"Der er intet, der kan være derinde, vi har testet det".

To ærgerlige drenge står og ser lidt modløse ud. Troels skubber dem videre. De skal lige lodde lidt, hvis de har mod på det. En tager en pause ovenpå. Det er simpelt hen for ærgerligt. De to drenge har designet for lille en figur. Det er svært at få plads til pæren. Efter en tiltrængt pause får de hjælp.

Der er kun en time til det er slut, men rundt omkring lyser et par små lamper allerede.