DLF-udvalgsformand Bjørn Hansen mener, at ministeriet burde bruge resurserne på at implementere reformen, og lade de kommuner, der vil arbejde med målstyret undervisning, om at selv at implementere det.

DLF: Lærerens vurdering skal fortsat vægte mere end målstyring

De tre overordnede mål i folkeskolereformen støtter DLF helt op om. Men når målstyring og test betyder en indsnævring af lærernes professionelle vurdering af, hvilken undervisningsform der støtter elevens udvikling bedst, stiller Lærerforeningen sig kritisk. Og den klare melding til lærerne er, at hvis kommune eller ledelse ikke konkret har pålagt dem at arbejde målstyret, skal de fortsætte med selv at vurdere, hvilken metode der virker bedst for deres elever.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samtidig med indførelsen af folkeskolereformen har Undervisningsministeriet i høj grad lanceret begrebet læringsmålstyret undervisning. 1. august træder de nye forenklede Fælles Mål i kraft, og det har været en stor diskussion blandt lærere, om det betyderm at de er lovmæssigt forpligtede til at går over til læringsmålstyret undervisning fra denne dato. 23. juni kunne folkeskolen.dk fortælle, at det ikke er tilfældet:

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk

Ministeriet dikterer altså ikke, hvordan lærerne skal undervise i folkeskolen, men kommuner og skoleledelse kan godt kræve, at lærerne arbejder ud fra en læringsmålstyret tilgang til undervisningen, præciserede ministeriet efterfølgende:

Kommuner og skoleledere kan kræve målstyret undervisning

Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen kan godt forstå, hvis lærerne er blevet noget usikre på, hvad de skal gøre. Hans melding til lærerne efter Undervisningsministeriets præcisering er, at de ikke skal kaste sig over målstyret undervisning af sig selv.

"Hvis kommunen ikke decideret har pålagt lærerne at arbejde med læringsmålstyret undervisning, så synes jeg, at man skal fortsætte som lærer med at vurdere, hvilke undervisningsmetoder der virker bedst i forhold til de mål og den udvikling, som eleverne skal nå. Det synes jeg hellere lærerne skal bruge kræfter på end på  målstyret undervisning, som kan blive en stram og instrumental tilgang til undervisningen, som ikke er den, vi ønsker".

Lærernes metodefrihed skal fortsat være styrende for lærernes arbejde. Det betyder ikke, at man bare kan vælge frit, hvad man lyster, men at man bevidst vælger den undervisningsmetode, der passer til lige netop de elever, man har, samtidig med at man både evaluerer og dokumenterer.

"Lærerne har altid arbejdet efter mål. Og den læringsmålstyrede undervisning vil selvfølgelig kunne bruges i nogle sammenhænge, og vi har også set skoler, hvor de siger, at det fungerer fint. Og så er det bare det, man gør. Men det skal ikke blive en påtvungen metode, som bliver den eneste ene, man kan bruge".

Målstyring giver for meget fokus på faglighed

DLF har løbende været inde i diskussionen om målstyret undervisning ved at sende høringssvar undervejs i processerne. Ved revicereingen af læreruddannelsesbekendtgørelsen tidligere i år havde det stor effekt.

Ministeren lyttede: Målstyring alligevel ikke et hovedmål i læreruddannelsen

"De tre overordnede strategiske mål, som folkeskolereformen bygger på - at elevernes skal blive så dygtige som de kan, den sociale baggrund, og at trivslen skal være god - det vil vi gerne være med til. Men det der har været med til at indsnævre lærernes arbejde er, at man sammenkobler Fælles Mål, elevplaner og kvalitetsrapporter og laver et testredskab på, om man når målene. Det bliver hele reformens fokus, om vi opnår de forbedrede mål. Det fremmer en instrumental tilgang til undervisningen, som vi ikke bryder os om", siger Bjørn Hansen

Han hæfter sig ved, at ministeriet vil overvåge, om kommuner eller skoler gør nok for at forbedre testresultaterne, og påtale, hvis det ikke sker.

"Der er nok ikke mange, der vil opleve det i år, men til næste år kan man måle på resultaterne, og ministeriet kan følge med i, hvad der sker. Og hvis ikke kommunen har leveret resultatet, får de besked på at gøre det. Og så får man et rent fokus på den faglige udvikling og glemmer de dele, der også ligger i folkeskoleloven, nemlig hele formålsparagraffen og dannelsesbegrebet".

Brug resurserne på implementering af reformen 

Bjørn Hansen undrer sig over, at ministeriet bruger så mange læringskonsulent-resurser på at undervise lærerne i målstyret undervisning, som ikke er en del af loven, i stedet for at bruge resurserne på at implementere de ting, der ligger i reformen.

"Vi har jo fået en ny minister, som er kommet med gode udmeldinger om at tage lærerne med på råd og se på, om der er enkelte elementer i reformen, der skal justeret. Men det hun ikke har sagt noget om, er hele fokus på læringsmålstyret undervisning, som læringskonsulenter går og udbreder i alle kommuner. Når det er kommunerne eller den enkelte skoleleder, der kan vælge at have fokus på det, så må det da være op til skolelederen eller kommunen at sætte en indsats i gang. Der er jo ikke for mange resurser i ministeriet, så hvorfor ikke lade dem tage sig af implementeringen af reformen i stedet for målstyring?".