Det er hovedstyrelsesmedlem i DLF Niels Christian Sauer, der bor i Næstved og er blevet rystet over de kæmpemæssige skoleskemaer.

"42 lektioner i 7. klasse. Jeg tror mange kan forstå, at det ikke er sjovt at være 14 år i dagens Danmark på denne måde", siger han.

I 5. klassernes skoleskema er der plottet 35 lektioner ind. Som alle andre elever på mellemtrinnet skal de nemlig undervises i 33 timer om ugen, efter folkeskolereformen blev indført. Det betyder, at eleverne tre dage om ugen er i skole fra 8 til 15 og 8 til 14 sidste to. I 7. klasse får eleverne tidligst fri klokken 15 og to dage om ringer det først ud 15:45, da der også skal afsættes to lektioner til konfirmandforberedelse oven i den obligatoriske skolestid på 35 timer i udskolingen (rettet 4/7, red.).  

Der er ikke forskel på det krævede antal af timer i indeværende og næste skoleår, men når eleverne møder i skole efter sommerferien, er lektiehjælp og faglig fordybelse ikke længere valgfrit. Det betyder endnu længere skoledage for de elever, der tidligere har valgt lektiehjælpen fra.

Ministeren har skrevet under: Lektiehjælp obligatorisk

Forældre er utilfredse med de lange skoledage

Forældreorganisationen Skole og Forældre har i maj gennemført en undersøgelse, der viser, at 35 procent af forældrene er utilfredse eller meget utilfredse med de længere skoledage.

Næstformand Finn Juel Larsen fortæller, at mange forældre ikke har vænnet sig til, at skoleskemaerne ser anderledes ud, end de gjorde før reformen. De er bekymrede over, at børnene kommer sent hjem.

Næstformanden tror på de muligheder, der er i folkeskolereformen, men han understreger, at der skal være midler til at implementere bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse af høj kvalitet, hvis de længere skoledage skal give mening og rent faktisk gøre børnene dygtigere.

"Politikerne lovede ny og spændende undervisning, men det er ikke det, forældrene oplever, for der er ikke økonomi og resurser til at implementere reformen. I stedet er der nedskæringer, og de ekstra timer bliver brugt på mere af det samme. Og det er det, forældrene reagerer på. De havde forventet noget mere og noget bedre".  

Han oplever dog også, at mange forældre mener, at de længere dage i sig selv er problematiske:

"Mange giver udtryk for, at de lange skoledage er et problem. Eleverne er ikke så gamle, og når de tvinges til at sidde på skolen og modtage undervisning, har de ikke sammen mulighed for et børneliv med leg og fritidsaktiviteter".

Holmegaardskolens leder Hans Peter Stokholm oplever, at det er en pædagogisk udfordring at få planlagt skoledagen.

"Forældrene synes, det er lange skoledage. Eleverne kan være lidt flade, når de kommer hjem, og har måske ikke energi til fritidsinteresser. For nogle elever kniber det med at holde koncentrationen, når klokken er to, så det er en pædagogisk udfordring at sikre god læring også hen på eftermiddagen. Det er noget, vi øver os i".

Han fortæller, at skolen fremover vil have mere fokus på læringsmål, så eleverne kender målet med de aktiviteter, der bliver sat i gang. Derudover har han skemalagt lektiecafeerne parallelt mellem årgangene og sat flere lærere på, så timerne lettere kan bruges til faglig fordybelse som og temaarbejde, for eksempel skakturneringer, mindfulness eller andet, der måtte give mening i forhold til den daglige undervisning.

Undervisningen skal være interessant

For formanden for skolebestyrelsen på Holmegaardskolen Per Malmberg er det vigtigt, at de længere dage ikke blot betyder mere af samme slags undervisning

"Det er lidt en fabrikstankegang - jo længere man er på fabrikken, jo mere bliver der produceret. I et videnssamfund er det lidt synd, at man bare lægger flere timer på. Det er en udfordring at gøre undervisningen interessant for de unge poder", siger han og kritiserer at skolerne samtidig er hårdt spændt for økonomisk.