Københavns Kommune vokser med 600-700 elever om året, så der skal bygges adskillige nye spor for at få plads til dem i byens skoler. Også i Frederiksberg Kommune stiger elevtallet. I skoleåret 00/01 havde kommunen 4.328 elever i folkeskolen. I 13/14 var det steget til 6.792, og stigningen ventes at fortsætte.

Skolenedlæggelser sommeren 2015

Tilgangen af elever udfordrer begge kommuner. Men det er en glædelig en af slagsen, siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) fra København.

"Det er positivt, at børnefamilier vil bo i København, og de er i høj grad selv med til at finansiere udbygningen af skolerne. Kunsten er at få bygget de rigtige steder og med tilstrækkelig hastighed", siger hun.

På Frederiksberg kalder formand for undervisningsudvalget Malene Barkhus (V) stigningen for et luksusproblem.

"Jeg ser gerne, at vi bliver proaktive, men spørgsmålet er, om mine kolleger i byrådet vil være med til at bruge 250 millioner kroner på en ny skole".

Viborg fandt en alternativ vej til ny skolestruktur 

To nye skoler på vej i København

I efteråret satte et flertal i Københavns borgerrepræsentation næsten en milliard kroner af til at udbygge og vedligeholde en række skoler for. Beløbet indbefatter en ny skole til 840 elever på Artillerivej på Islands Brygge. Den ventes at stå færdig i 2020.

Der er også en ny skole på vej på Vestamager. Byggeriet går i gang til næste år, men skolen har allerede elever, som indtil videre bliver undervist på Ørestad Skole.

Med to nye skoler dækker kommunen behovet de næste otte-ti år, vurderer Pia Allerslev.

"Vi skal bygge til fremtiden, men vi skal ikke bygge for meget, for vi kan ikke vide, om børnetallet bliver ved at stige. Men vi bliver ved med at regne på behovet, og udfordringen er at bygge så tidligt, at vi undgår, at elever skal sidde i barakker", siger borgmesteren.

Skolegårde ender som frimærker

Inden for de senere år er der åbnet nye skoler i Sydhavnen, på Østerbro og i Ørestaden. Men det kan være svært at finde den nødvendige plads til nye skoler.

"Der mangler plads i indre by og på Østerbro, så kommunen må tænke kreativt og udnytte eksisterende bygninger. For eksempel ligger Skolen på Strandboulevarden i det tidligere Finsensinstitut. Vi har også skoler, som låner lokaler af hinanden for at udnytte kapaciteten, og der bliver tænkt i sammenlagte skoler", siger Lars Sørensen, næstformand i Københavns Lærerforening.

Nye indbyggere forventer at få et godt skoletilbud til deres børn, men hver gang man udbygger en eksisterende skole, reducerer man udeområdet, som ofte ikke er for stort i forvejen.

"Det er oplagt at indrette skolegårdene med aktiviteter til børnene, men mange steder har man kun et frimærke. Det er heller ikke optimalt for den bevægelse, som indgår i skolereformen", siger Lars Sørensen.

Skole med legeplads på taget

Det giver et pres på den udendørs plads, når skoler udvides, vedgår Pia Allerslev.

"Hvis vi havde nøgne marker, var det nemt at bygge nye skoler, men vi er nødt til at bygge til på eksisterende skoler. Det er en udfordring for både lærere og elever, fordi det forstyrrer. Vi løser nogle kapacitetsproblemer ved at ændre skoledistrikterne. I andre tilfælde er vi kreative og får klemt klasser ind, hvor man ikke skulle tro, det var muligt", siger borgmesteren.

Pia Allerslev roser arkitekterne for at være dygtige til at skabe områder til leg og bevægelse trods begrænset plads. For eksempel har Ørestad Skole legeplads på taget og udendørs områder på de forskellige etager. En løsning, som Lars Sørensen bifalder.

"De astronomisk høje grundpriser gør, at kommunen bygger højt, og arkitekterne er nødt til at tænke kreativt, når man ikke kan rutte med kvadratmeterne", siger næstformanden.

Flere elever i klasserne er et vilkår

Alligevel mindes Lars Sørensen dengang, han var lærer på Asminderød Skole i Nordsjælland. Her kunne eleverne kravle i træer og få jord under neglene.

"Det kan man selvfølgelig ikke på samme måde i en storby, så det er vigtigt, at man kan bevæge sig væk fra skolen. Men det er svært, når klasserne bliver større og større, uden at der ansættes ekstra personale. Lærerne er alene i alle timer, og det er ikke ansvarligt for én lærer at tage af sted med 28 elever i 1. klasse, så meget foregår på skolen", siger han.

Klasserne er ikke større, end loven tillader, betoner Pia Allerslev.

"Det er et vilkår, at lærerne i København skal undervise to til fire elever flere, end de typisk gjorde for ti år siden, for der er ikke resurser til at ansætte flere lærere", siger hun.

København tør ikke bruge sine penge

København har penge nok, mener Lars Sørensen. Men som deres kolleger i andre kommuner bruger politikerne færre penge på service, end de har lov til, på grund af risikoen for at blive ramt af statens sanktioner ved en budgetoverskridelse.

"Kommunen ender med et underforbrug, selv om kassebeholdningen er mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for andre byer. Samtidig er gælden forsvindende lille. Alene sidste år lød afdraget på 100 millioner kroner", siger Lars Sørensen.

I stedet for flere lærere skal kommunen blive bedre til at udnytte sine udearealer, mener Pia Allerslev.

"Vi har netop besluttet, at der skal være et tættere samarbejde mellem skolerne og de nærliggende fritidshjem, som ofte har gode udearealer. Dem har vi været for dårlige til at bruge i skoletiden, men vi skal udnytte kvadratmeterne bedst muligt. Samtidig skal vi blive dygtigere til at inddrage skolepædagogerne, når eleverne skal ud af huset", siger hun.

Frederiksberg har ikke udvidet tilstrækkeligt

Frederiksberg Kommune har også bygget skoler ud, men det har ikke været nok, så også her er der kommet flere elever i klasserne.

"Nogle steder sidder de helt ud til væggene, så der hverken er plads til bevægelse i timerne eller til alternativ undervisning. Der bliver også undervist i gangene, mens andre får ordinær undervisning i fysiklokaler, fordi man ikke har udvidet kapaciteten. Vi har også problemer med arbejdspladser til lærerne og med læringscentre. Begge dele ligger i kælderrum, og hvor der ellers er plads", fortæller Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening.

Heller ikke på Frederiksberg er der megen plads i skolegårdene, så eleverne må holde frikvarter på forskellige tidspunkter.

"Alternativt flytter skolerne elever til andre matrikler. Vi har skoler med tre-fire matrikler, så man har delt eleverne pædagogisk og fysisk på grund af pladsmanglen. Lærerne på matriklerne rundt om hovedskolen må nærmest lede sig selv", siger Ane Søegaard.

Hellere to små end en stor skole

Frederiksberg Lærerforening opfordrede for seks år siden kommunen til at bygge en ny skole, fordi folk blev boende på Frederiksberg. To år siden åbnede Frederiksberg Ny Skole, men den kan ikke opsuge tilgangen.

"Der er brug for endnu en skole. Det er skønt med et børneboom, men politisk har man ikke sørget for at skabe gode skolemiljøer. Hvis det ikke er til at finde plads til en ny skole til 1.000 elever, kan man bygge to med hver 500, men det koster selvfølgelig en ekstra ledelse", siger Ane Søegaard.

Det er hendes indtryk, at politikerne ønsker at handle på behovet, men som kollegerne i København er de låst af loftet for anlæg og forbrug i kommuneaftalen.

"Mange boligejere blev teknisk insolvente, da luften gik af boligmarkedet i 2008. Hvor folk tidligere købte hus i Hvidovre, når de fik børn, bliver de nu hængende. Samtidig er boligandelen blevet større, og der sker en generel urbanisering, så jeg tror ikke på, at folk flytter væk", siger Ane Søegaard.

Ny profilskole kan aflaste de andre skoler

Malene Barkhus ser gerne, at Frederiksberg Kommune bygger en ny profilskole til de ældste elever.

"Mange elever skifter til privatskole efter 7. klasse, og vores mål er at beholde dem i folkeskolen. Det kan vi gøre, hvis vi opretter en profilskole. Den vil både kunne tiltrække elever og give andre skoler luft", siger udvalgsformanden.

I slutningen af måneden skal politikerne på Frederiksberg beslutte, om de vil investere i en ny skole, så de i givet fald kan nå at få den med i budgettet for 2016.

"Vi diskuterer i øjeblikket, hvad vi skal gøre. Det gælder også udearealerne, så der bliver plads til bevægelse i undervisningen", siger Malene Barkhus.