Anne Nørremark fra Læssøesgade Skole i Aarhus tog imod Jakob Lavrsens opfordring om en personlig snak om hendes 28 undervisningslektioner.

Valgmøde: Kritik af lærernes forberedelsestid kommer med til Christiansborg

Kandidaterne stod nærmest i kø for at give tilsagn om at forbedre lærernes tid til forberedelse på et vælgermøde i Aarhus i går. Debatten opstod, da en lærer fortalte, at hun har 27 lektioner om ugen, selv om hun er på nedsat tid. De mest vidtgående vil endda give eleverne færre timer.

Publiceret Senest opdateret
Kandidaterne stod nærmest i kø for at love lærerne bedre tid til forberedelse.
Lærerne lyttede opmærksomt på, hvordan kandidaterne vil skaffe bedre tid til at forberede undervisningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De ti folketingskandidater kom både omkring skolereform, inklusion, privatskoler, og at tilliden til lærerne skal genoprettes på vælgermødet, som var arrangeret af Århus Lærerforening. Men debatten blev for alvor intens, da Anne Nørremark fra Læssøesgades Skole i Aarhus tog ordet. Hun har været lærer i 12 år.

"Der er ikke en eneste lærer her i salen, som ikke brænder for deres fag og for at implementere skolereformen. Men vi kan ikke. Vi er presset i bund og har ikke tid til at arrangere sjov og innovativ ud af huset-undervisning", sagde hun.

Slut med at stemme radikalt

Anne Nørremark har gode ideer til, hvad lærere kan gøre for at forbedre undervisningen, men ud af en arbejdsuge på deltid på 34,4 timer har hun 27 lektioner, hvor hun sidste år havde 22 (ændret 15/6 kl. 11.36).

"Hvordan kan I indføre en reform og lade os lærere betale for den ekstra undervisning? Jeg plejer at stemme radikalt, men denne gang stemmer jeg ikke på et forligsparti, så jeg lytter opmærksomt til, hvad Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne siger", fastslog Anne Nørremark.

Det var Jakob Lavrsen ked af at høre. Han stiller op for Radikale Venstre.

"Jeg er også ked af det, der er sket. Vi skal have folkeskolen til at hænge sammen, men det kan ikke lade sig gøre, som vilkårene er i dag. Det er også et spørgsmål om, hvem I slipper ind i Folketinget. Jeg er gymnasielærer og har været tillidsrepræsentant under det forløb, hvor vi fik ny overenskomst, og jeg stiller op, så vi kan få folk ind med undervisningserfaring. Jeg foreslår, at vi skærer ned på bureaukratiet og tilfører folkeskolen flere midler", sagde Jakob Lavrsen og inviterede Anne Nørremark til en personlig snak efter mødet. En opfordring, som hun tog imod.

Folkeskolens kandidatprøve: Hvilken kandidat er du mest enig med?

Skolelederne har fået større ansvar med at fordele opgaverne

Enhedslistens Nikolaj Villumsen vil droppe de nationale test og den centrale styring af folkeskolen, så lærerne kan få tid til at forberede sig.

"Vi vil arbejde på at få de andre partier til at indse deres fejl", lovede det nuværende folketingsmedlem.

Også Liberal Alliance vil frigøre tid ved at skære ned på bureaukratiet.

"Vi har ikke set det værste endnu, for nu bliver lektiecafeerne obligatoriske", sagde Jakob Rixen.

Som socialdemokrat og folketingsmedlem kom Jens Joel til at stå for skud for ændringen af lærernes arbejdstid.

"27 undervisningstimer på en arbejdsuge på 34,4 timer er en temmelig voldsom procentdel. Det var ikke intentionen, at så stor en del af arbejdstiden skulle være undervisning. Vi kommer ikke uden om, at skolelederne har fået et større ansvar med at fordele opgaverne…", sagde Jens Joel og trak et suk ud af de omkring 60 lærere, der havde fundet vej til Godsbanen.

"I kan godt sukke, men en høj undervisningsprocent er blandt andet blevet muligt, fordi ledelsesretten er blevet udvidet", fortsatte Jens Joel.

Lærer-kandidater går imod partilinjen

Reformens rammer har slået fejl

Den købte Isabella Laursen fra Kristendemokraterne ikke.

"Hvis alle lærere ender i samme resultat, skyldes det, at rammerne for reformen har slået fejl".

Jens Joel havde tidligere på aftenen erkendt, at alt omkring reformen ikke er perfekt.

"Pointen ved indgrebet er, at lærere ikke længere har ens forberedelsestid. Det giver mindre fleksibilitet for lærerne, men mere for skolelederne".

Jens Joel misforstår ledelsesansvaret, mente den konservative Samina Shah, som selv er lærer.

"Alle skoleledere skal sørge for, at økonomien løber rundt, så de er nødt til at bede lærerne om at undervise 26-28 lektioner. Det skulle man have tænkt på, da man indførte længere skoledage", sagde Samina Shah.

Det er et pseudoråderum, skolelederne har, mente en lærer.

"Det er skoleledernes ansvar, at eleverne får den undervisning, de har krav på, men uden resurser har de ikke noget ledelsesrum", sagde hun.

Politisk hjemløs eller i sikker havn - hvor sætter du krydset?

Sjovt at alle nu rækker hånden ud til lærerne

Jens Joel støtter, at lærerne ikke partout har samme forberedelsestid.

"Der er langt fra det og til at sige, at der ikke er penge nok. I Aarhus har man lavet en lokalaftale, så her er det stadig arbejdsmarkedets parter, som aftaler vilkårene", sagde socialdemokraten.

Det ændrer ikke på, at reformen er finansieret af lærerens arbejdstid, mente Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, mens folketingsmedlem Jonas Dahl fra SF og kristendemokraternes Isabella Laursen foreslog, at man frigør tid ved at fjerne elevplanerne.

"Man tvinger lærerne til at lave elevplaner om, hvad eleverne ikke kan, men de har ikke tid til at forbedre undervisningen, så eleverne kan lære det, de mangler. Det kan lærerne godt finde ud af uden at skulle skrive elevplaner", sagde Isabella Laursen.

Det bakkede både Radikale og Dansk Folkeparti op.

"Hvis det kan forbedre lærernes mulighed for at undervise, så er det alle tiders ide. Men det er sjovt, at man ikke ville lytte til lærerne da man lavede reformen. Nu rækker vi alle hånden ud", sagde Johnny Andersen fra Dansk Folkeparti.

Elever bliver ikke dygtigere af et højt timetal

At fjerne elevplaner, årsplaner og nationale test er peanuts i forhold til den manglende tid til forberedelse, mente en lærer og foreslog, at man finder penge til bedre forberedelsestid andre steder.

Det var Venstres Gert Bjerregaard enig i.

"Vi løser ikke verdenssituationen ved at fjerne de planer. Vi står med et nulsumsspil, så vi skal se på de skoler, som lykkes godt med reformen, og dele ud af deres erfaringer".

Det fik ordstyreren til at spørge, hvordan man kan skabe større råderum for lærerne inden for den økonomiske ramme.

"Man kan justere på elevernes timetal", lød det spontant en lærer.

Samina Shah fra konservative mener absolut, at timetallet skal ned.

"Der er masser af beviser på, at eleverne ikke bliver dygtigere af et højt timetal", sagde hun.

Llavere timetal vil forbedre lærerne muligheder

Timetallet er den reelle udfordring i forhold til lærernes forberedelsestid, mente Jens Joel.

"28 lektioner om ugen er mange, men det var heller ikke det regnestykke, vi fik præsenteret fra Undervisningsministeriet, da mængden af undervisning skulle øges. Er der nogle bud på, hvad vi kan undvære", spurgte han.

Hvis politikerne havde lyttet til lærerne under forberedelsen af reformen, ville de have vidst, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre med så højt timetal, replicerede Isabella Laursen fra Kristendemokraterne.

"Timetallet skal ned, så lærerne får tid til at forberede undervisningen, og så eleverne får tid til fritidsaktiviteter".

Enhedslisten vil også gøre noget ved timetallet.

"Det vil være godt at få fjernet elevplaner og de nationale test, men det forslår ikke, for det er rammerne, det er galt med. Jeg er stolt af, at jeg var en af de otte, som trykkede på rød knap, da der blev grebet ind i konflikten mellem KL og lærerne", sagde Nikolaj Villumsen.

Lærer til S og SF: At I ikke skammer jer

Anders Teglskov fra Risskov Skole ville vide, hvad Socialdemokraterne og SF tænkte på, da de greb ind over for lærerne.

"I Ontario i Canada tog man lærerne med på råd, da man ville højne standarden. Det glemte I bare. Det er ikke til at forstå. Jeg glædede mig som en lille vovse, da vi skulle have en ny regering i 2011, og så laver I sådan et makværk. At I ikke skammer jer", sagde læreren.

"Nu må jeg nøje overveje mit svar, for min datter begynder på Risskov Skole efter sommerferien," sagde Jonas Dahl

"Jeg har kun 11 dage tilbage som lærer", beroligede Anders Teglskov og overlod igen ordet til SF'eren:

"Det er trist, at det endte med et regeringsindgreb, men der var ikke dialog mellem parterne. Nu diskuterer vi forberedelsestid, og den bedste måde at løse den udfordring på går gennem dialog".

Jens Joel erklærede sig enig.

"Jeg mødte den første frustration blandt lærere, da KL begyndte at tale om normalisering. Det kan jeg godt forstå, at lærere føler sig slået af. Min familie er fuld af undervisere, så jeg har altid vidst, at lærere ikke lopper den af. Men I kunne ikke vinde kampen om ledelsesretten".

Lærere skal blive ved med at komme med forslag

Flere kandidater lovede at tage kritikken af lærernes manglende forberedelsestid med til Christiansborg, såfremt de bliver valgt ind. Ordstyreren ville vide, hvad det konkret betyder.

"Jeg har noteret flittigt, for vi kommer til at evaluere og tilpasse reformen. Derfor skal lærere blive ved med at komme med konkrete forslag til løsninger", svarede Jonas Dahl, der godt kan forstå, at lærere ikke har lyst til at støtte partier, som har stemt for reformen.

"Men hvis I vil ændre på reformen, er I nødt til at gå i dialog med de partier, der kan ændre den", sagde han.

Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening, fik aftenens sidste ord.

"Som jeg hører det, sender I enten flere penge til os, eller også gør I noget for at forbedre lærernes arbejdsvilkår", sagde han og høstede klapsalver. 

folkeskolen.dk/kandidatprove

Kommentar tilføjet 16/6 kl. 11.36: Tallene for Anne Nørremarks arbejdstid og antal undervisningslektioner er korrigeret jævnfør hendes justering i kommentarfeltet nedenfor. Redaktionen. 

Powered by Labrador CMS