"Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles, " indleder Natascha Ambjørn sit professionsbachelorprojekt om sms-litteratur med et citat af Albert Einstein.  Hvordan stemmer denne udtalelse overens med nutidens idealer om kompetencer, mål og evaluering, spørger hun. Passer det sammen med kravene om offentliggørelse af karaktergennemsnit fra skolernes afsluttende prøver og de mange nationale test og internationale undersøgelser, der gennemføres? 

Der er i den grad sket et synsvinkelskift på skolen, mener Ambjørn. "Der er blevet en tendens til, at dét, der kan tælles i kvantitative tal, er dét, der lægges vægt på i folkeskolen. Dette kommer sig blandt andet af, at nutidens konkurrenceorienterede samfund har fået gennemgribende indflydelse på folkeskolen gennem politiske tiltag", skriver hun. Tal fra Pisa-undersøgelserne bliver afgørende for, hvilke kompetencer politikerne vælger, at der skal fremmes hos eleverne. "Men i folkeskolen er der mange former for kompetencer og fagligheder, som er en del af lærernes og elevernes hverdag. Her går det ikke kun ud på at regne hurtigt, læse hurtigt og have korrekt grammatik og retskrivning hele tiden. For det er ikke de faglige, målbare kompetencer alene, der gør eleverne til gode og kompetente medborgere".

Ikke målbare kompetencer

I bachelorprojektet tog Natascha Ambjørn af sæt i et forløb i en 8.klasse, som hun forsøgte at tilrettelægge, så det ikke skulle tage udgangspunkt i målbare kompetencer.  "Jeg ville i stedet fokusere på elevernes sociale, kreative og innovative kompetencer". Derfor planlagde hun et undervisningsforløb, som hun vidste, at klassen aldrig havde haft før. Meningen var at kombinere litteraturlæsning med elementer fra elevernes hverdag, "hvor de gennem elevproduktioner, refleksion og samtale skulle få øje for de undervisningsmål, vi sammen havde opnået".  Undervisningen skulle bygge på, at det ikke er alt det, der tæller, der kan tælles", fortæller Natascha Ambjørn.  Spørgsmålene i projektets problemformulering kom derfor til at lyde:

- "Hvorledes kan man tilrettelægge et undervisningsforløb i dansk i overbygningen, med fokus på sms-litteratur og med udgangspunkt i elevfaglighed?                  

- Hvilke danskfaglige  kompetencer kvalificeres gennem arbejdet med sms-litteratur?"

Mobilen - den perfekte læringsresurse

Stort set alle børn og unge har alle en avanceret multimediemaskine lige ved hånden. De bruger denne maskine, nemlig deres mobiltelefon, meget i hverdagen, og den fylder meget i deres bevidsthed. Derfor kan det være godt at anvende den i skolen "under nøje planlagte undervisningsforløb", skriver Ambjørn i sin konklusion. Mobilen er "den perfekte læringsresurse for et forløb om sms-litteratur, hvor det største minus er, at den ikke giver særlig stor mulighed for samarbejde".  Der skal altså tilrettelægges nogle aktiviteter, der kan støtte forståelsen af sms-litteratur på klassen, ligesom det også er nødvendigt at gennemføre nogle samarbejdsøvelser, fortæller hun.  Et eksempel er et gruppearbejde, hvor eleverne producerede mindmaps, så de kunne få overblik over sms-novellen "Er du OK?

Også unge med skriftsproglige vanskeligheder bruger mobiltelefon til at skrive og læse sms'er. Det betyder, at et undervisningsforløb om sms-litteratur henvender sig til alle elever.

Foruden det fokus, der bør være på at læse litteratur på nye måder, er man også nødt til at tilrettelægge undervisningen, så der fokuseres på sproget, for sms-litteratur anvender andre sprogkoder end den almindelige litteratur. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvor meget eleverne ved om disse sproglige koder og om, hvordan de udvikles.

"Jeg lavede for eksempel en lille klasseaktivitet, hvor eleverne skulle finde på nye forkortelser, som vi andre skulle gætte", fortæller hun.  

Elevernes faglighed tilegnes i "en dynamisk proces i samspil mellem undervisning, elevens livsperiode og det sociale klima". "Men elevfagligheden hænger også sammen med elevens egenverden, altså hvad de interesserer sig for, og hvad de gider engagere sig i".       

Det er vigtigt, at eleverne bliver trænet i at indgå i sokratiske samtaler, så de lærer at tænke kritisk og udvikler færdigheder i at forstå og udtrykke sig sprogligt. "Derfor skal eleverne besidde eller tilegne sig visse dialogiske dyder såsom modtagelighed, selvdisciplin, begrundelse, koncentration, oprigtighed, mod, respekt og generøsitet i samtalerne. Det er en vigtig del af forståelsen af sin elevfaglighed, at man kan begrunde sine synspunkter og tolkninger. Ligeledes er evnen til metakognition hos eleverne uundværlig, når man vil synliggøre elevfagligheden", skriver Natascha Ambjørn i sin konklusion.

Man kan også se tegn på elevfaglighed i deres skriftlige produkter. "Forcen ved skrivning er, at det kan fastholde og klargøre tanker hos den enkelte. Dermed bliver elevernes skriftlige produkter uvurderlige selvvurderingsredskaber, idet skrivningen stimulerer og understøtter refleksion hos den enkelte. De tegn på elevfaglighed, som man kan finde i elevernes skriftlige produkter, kan man bruge som udgangspunkt for planlægning af fremtidig undervisning. På denne måde kan man hjælpe eleverne til at udvikle deres vurderings- og feedbackniveauer samt danskfaglige kompetencer".

Et forløb om sms-litteratur ville ikke være relevant, hvis læreren kun fortalte om sms-litteraturens historie, eller eleverne kun fik lov til at læse en enkelt sms-novelle, de skal selv producere digitalt, understreger Ambjørn. Eleverne skal prøve at modtage en sms-novelle på deres egen mobiltelefon, så de kan mærke de følelser, den tænder. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at de får lov til selv at skrive en sms-novelle, så de prøver at lege med genrens sproglige virkemidler.          

Mange danskfaglige kompetencer

"Et undervisningsforløb om sms-litteratur kan bidrage til udviklingen af mange forskellige kompetencer inden for danskfaget. Både sociale-, tolkningsmæssige- og  kommunikative kompetencer   såvel som de kompetencemål, der er fremsat af Undervisningsministeriet anno 2014".           

I arbejdet med sms-litteratur kan det være særlig vigtigt at have fokus på sprog- og tekstforståelse, fortolkning og it og kommunikation, for onlinesprog er i konstant udvikling, og der kommunikeres i en særlig kode, der skal læres. Men dette sprog er ikke et endemål, derfor bør man i højere grad arbejde med elevernes sprogfaglighed end  med kompetence, da fagligheden er dynamisk, siger Natascha Ambjørn.        

Når man ser på elevfagligheden i forhold til 2014-skolereformen, er det "vigtigt, at elevfagligheden får indflydelse på skolens faglighed", mener hun. "Ud fra mit teoretiske- og empiriske grundlag er det min konklusion, at hvis skolereformen skal få succes i opfyldelsen af diverse kompetencemål, skal vi i højere grad vægte den sokratiske åbne samtale og opfordre eleverne til at tænke og formulere sig metakognitivt, så elevfagligheden kan blive synlig og dermed virke ind på fremtidig planlægning af undervisningen".                 

Men, siger Natascha Ambjørn i sin perspektivering, måske er der sms-litteratur allerede ved at være forældet i forhold til unge mennesker. Elever har nemlig fortalt hende, at de ikke sms'er ret meget, de bruger Messenger på Facebook i stedet for.

Så måske skal man se bredere på de unges brug af nettet, hvor der er mange forskellige former for netværk og platforme, skriver hun. På movellas.com kan man dele egne historier og digte, og hvis man bruger det i undervisningen kan elevfagligheden "i høj grad" skinne igennem, mener Natascha Ambjørn.   

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Sms-litteratur med udgangspunkt i elevfaglighed  og kompetencer i danskundervisningen