Henning Juul Rasmussen, Anni Nedergaard Gerdsen, Else Jøker Pihl og Hanne Ravn, der underviser i samme team på sosu-skolen i Silkeborg, har vundet Politikens Undervisningspris.

Prisvindende sosu-lærere sætter pris på skulderklap

Et lærerteam fra Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg vandt en særpris under Politikens Undervisningspris for at yde en ekstra indsats i klasseværelset. De fire prisvindende sosu-lærere brænder for at undervise tosprogede og er beæret over cadeauen. Dog synes de, det er ærgerligt og uforståeligt, at erhvervskolereformen fremover sætter en stopper for sådanne forløb.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"De har evner til en god diskussion, har opmærksomhed, er søde, tålmodige, er gode til atforklare, gode vejledere, omsorg osv. Selvom jeg og mine klassekammerater kommer fra forskellige lande, forskellige regioner, forskellige kulturer". Sådan skrev thailandske Sakulna Nkathap Mikkelsen om lærerteamet Anni Nedergaard Gerdsen, Hanne Ravn, Else Jøker Pihl og Henning Juul Rasmussen i indstillingen til Politikens Undervisningspris.

Rygklap og priser til landets dygtige lærere

Anni Nedergaard Gerdsen er uddannet på Silkeborg Seminarium og underviser to-kulturelle elever i dansk og samfundsfag i et 40 ugers grundforløb på Sosu-skolen som forberedelse til en uddannelse til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassist eller pædagogisk assistent. Det særlige grundforløb er for mennesker, der kun har levet i Danmark i få år, og derfor har brug for lidt ekstra tid til at lære fagsproget og om dansk kultur, inden de kan kaste sig over uddannelsernes hovedforløb.

Anni Nedergaard Gerdsen er rigtig glad for sit arbejde og både overrasket og beæret over at vinde undervisningsprisen:

"At få prisen er et kæmpe stort klap på skulderen. Det er så overvældende, for det er vores tosprogede elever, der har strikket det hele sammen og skrevet indstillingen. Bare det, at vores elever, der er i et fremmed land og i gang med at lære et fremmed sprog, vover sådan noget", siger hun med begejstring i stemmen.

Else Jøker Pihl, der underviser de to-kulturelle i kultur- og aktivitetsfag og sundhedsfag, har det på samme måde:

"Prisen betyder rigtig meget for mig. Det er en understregning og anerkendelse af, at det arbejde jeg og mit team udfører, virker. At det vi gør for vores elever betyder noget".

 

Kulturel diversitet beriger arbejdsdagen

Anni Nedergaard Gerdsens elever er meget forskellige og har alle forskellige sprog, kultur og religion med i rygsækken. Nogle er i midten af 20'erne, andre er 58. Nogle har aldrig gået i skole, mens andre har en universitetsgrad. Og på bare fire år har hun undervist elever med 54 forskellige nationaliteter.

Diversiteten gør arbejdet spændende og udfordrende, synes sosu-læreren. Ofte møder hun op i klassen med en bestemt plan, men ender med at undervise i noget helt andet, fordi eleverne aktivt og medlevne tager del i timerne.

"Vi brænder alle sammen helt fantastisk for vores fag, og vi er meget begejstrede for vores elever, fordi de giver så meget tilbage til os lærere. Jeg er ikke brændt ud efter en arbejdsdag, men tænker 'hold da op', kan man også se sådan på det", siger hun, og Else Jøker Pihl tilføjer, at man som lærer for de to-kulturelle altid skal være parat til at følge undervisningen, derhen hvor det giver mening for eleverne, selvom det måske er noget helt andet, man har forberedt.

Else Jøker Pihl er femte generations-lærer, og for hende er jobbet som underviser meget meningsfuldt.

"Vi lærere vil rigtig gerne undervise, og eleverne vil rigtig gerne undervises, det er jo den helt optimale situation. Eleverne vil rigtig have en uddannelse og få en plads på det danske arbejdsmarked, så de er meget motiverede", siger hun og nævner som eksempel, at nogle elever endda siger tak, når de får udleveret et kopiark.

Som begrundelse for at tildele lærerteamet en særpris, skrev Politikens ekspertpanel, at "de skaber et godt socialt studiemiljø, der fast holde de unge. Og de har skabt en mangfoldighedskultur, hvor også de unge med anden etnisk baggrund føler sig hjemme som en del af fællesskabet".  

Anni Nedergaard Gerdsen fortæller, at lærerne i teamet gør meget ud af, at der skal være plads til alle i klassen, og at der skal være plads til at have det sjovt. Når eleverne for eksempel skal komme med bud på, hvad ordet syltetøj eller værktøj betyder, skal der være plads til at grine sammen.

For Anni Nedergaard Gerdsen betyder samarbejdet med de tre andre lærere i teamet for to-kulturelle meget. Hun er ikke i tvivl om, at man bliver bedre til sit job, når der er gode kollegaer at støtte sig til. I teamet bruger lærerne meget tid på at dele og sparre med hinanden, og på teammøderne prioriterer de at planlægge fælles undervisning, når de det giver mening.

Else Jøker Pihl oplever også, at teamet har det godt sammen både fagligt og personligt:

"Jeg er faktisk lige så tryg ved mine kollegaer, som jeg er ved min familie. Vi dækker huller for hinanden og trækker i samme retning. "

Grundforløb for to-kulturelle synger på sidste vers

Fremover bliver der ikke længere oprettet hold på de særlige grundforløb for to-kulturelle, som lærerteamet fik undervisningsprisen for. Reformen af erhvervsuddannelser, og dermed også sosu-uddannelserne, der træder i kraft første august betyder, at skolerne ikke længere kan tilbyde de 40 ugers grundforløb. 

I stedet skal alle elever, der er ældre end 25 år, begynde direkte på det andet af to grundforløb, der varer 20 uger.

Sosu-skolerne har udbudt grundforløbene i 10 år, og hvert år er der omkring 700 flygtninge, familiesammenførte og andre to-kulturelle studerende, der gennemfører. 

Else Jøker Pihl ærgrer sig over, at den nye reform ikke tillader særlige forløb for to-kulturelle:

"Konsekvensen bliver, at vi taber en stor gruppe to-kulturelle på gulvet. Og det er en skam, for det, mange af dem mangler i sprog, har de i hjertevarme. Jeg forstår ikke, at politikerne vil lukke en integrationssucces". 

De danske sosu-skoler har derfor opfordret undervisningsminister Christine Antorini til at ændre reformen, så de særlige grundforløb stadig bliver udbudt.  

"Netop for gruppen af tosprogede er det af afgørende vigtighed, at sproget kombineres med både et fagligt miljø og et fagligt og praksisnært indhold. Det er det, sosu-skolerne kan tilbyde", siger formand for De danske sosu-skoler Jeppe Rosengård Poulsen i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS