Blog

Når børn ikke spiser.

Et stigende antal børn har problemer med at spise. Nogle har det så svært, at det tenderer en spiseforstyrrelse. Når børn ikke spiser bliver de kaldt kræsne. Spørgsmålet er, om det, vi kalder kræsenhed, har noget med smag at gøre?

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi kender dem alle, de småspisende og ensidigt spisende børn. Dem der ikke kan spise, hvis forskellig mad rører hinanden på tallerkenen. Dem der ikke kan lide frikadellen, hvis de kan se, der er løg i – eller spise brødet, hvis der er antydning af kerner eller groft mel. Dem der åbner en madpakke med det samme på alle madder. Under et bliver de kaldt kræsne. Spørgsmålet er, om vi ved nok, om de udfordringer børn har med spisning?

Ved vi nok?

Det er nemt at stå udenfor og se på det barn, der ikke spiser. ”Du kan ikke vide, om du kan lide det, før du har smagt! ”. ”Prøv bare en lille bid! ” Nogle børn kan godt håndtere disse anbefalinger. Andre kan slet ikke. Ved vi nok om barnets forudsætninger for at spise? Forholder vi os til de spiseproblemer præmature børn kan have? At børn kan have refluks? At børn der har fået sonde, måske får vanskeligheder med at spise?

Gennem de sidste 4-5 år har jeg arbejdet tværfagligt med flere forskellige børneergoterapeuter. Det har været en øjenåbner at forstå, hvor stor sammenhæng der er mellem krop og spisning, mellem mund og spisning, mellem sanseintegration og spisning. Og hvor meningsfuldt det er at tænke tværfagligt omkring mad og måltider.

Stemning.

Stemningen omkring måltidet er værd at være opmærksom på. Bliver der skældt ud, korrigeret eller skyndet på, er der uro og larm eller rod. Det kan betyde, at der er børn, der ikke spiser. Når maden står urørt, er det nemt at tænke, at barnet er kræsent. Stemning er afgørende for trivsel og afgørende for spisning.

Er man kræsen, fordi man ikke spiser broccoli?

Ved et foredrag for forældre til børn med Autisme fortalte en far, at hans barn ikke spiser grønt – altså det der har farven grøn. Gerne andre farver. Alene på farven er broccoli valgt fra. Værdifuld viden i forhold til grøntsager i øvrigt.

Nogle børn spiser ikke kogte grøntsager. Det kan være konsistensen, der afgør fravalget eller temperaturen – ikke at kunne spise varme/kolde grøntsager.  Andre kan ikke spise den rå, fordi den knaser – laver støj. Her er det hørelsen, der bliver forstyrret. For nogle er det lugten af kogt kål, der er årsag til fravalget.

Strukturen på en broccolibuket er væsentlig forskellig fra strukturen på stokken. Begge strukturer kan være vanskelige at forholde sig til i munden.

Når der er taget stilling til udseende, lugt, konsistens, varme, kulde, lyd m.m. kan vi afgøre om broccoli smager godt.

Normal kontra optimal.

Jeg møder familier med børn med sjældne sygdomme eller diagnoser og børn med store spisemæssige udfordringer. Forældre, der er desperate i deres råb om hjælp til spisning. Børn der får sutteflaske i 4-5-6 års alderen. Børn der har fået så meget penicillin at deres tarmflora/fordøjelse er slået i stykker.

Det gør indtryk, når forældre fortæller, at de er rådet til at forsætte med sutteflasken, at cacaomælk og mælkesnitter er ok og at barnet i øvrigt følger vægtkurven fint. At normalitetsbegrebet ikke nødvendigvis hænger sammen med det, der er optimalt for det enkelte barn

Det gør indtryk, at det mange gange er små justeringer, der skaber de store forandringer.

Det gør indtryk, når børn med den rette hjælp spiser.