"Vi kan ikke præcist sætte fingeren på, hvad vi kunne have gjort anderledes, men vi kan bruge undersøgelsen til grundigt at overveje, hvad vi kan gøre bedre", siger leder af PPR i Silkeborg Kommune, ledende psykolog Poul Skaarup Jensen.

Både drenge og piger har svært ved at få job efter specialklassen

Det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet, når man har gået i specialklasse i skolen. Det dokumenterer en undersøgelse, som følger to årgange med i alt 2.700 unge fra Silkeborg Kommune. Sammenlignet med jævnaldrende har elever fra specialklasser en stærkt forøget risiko for at stå uden job efter endt skolegang.

Publiceret

Sådan går det eleverne fra specialklasser

  • At have gået i en specialklasse øger risikoen for at modtagesygedagpenge med cirka 30
  • procent sammenlignet med de unge, som ikke har gået i enspecialklasse.
  • Der er over dobbelt så stor risiko for at blive ledig påarbejdsmarkedet for unge, der har gået i en specialklassesammenlignet med unge fra almenskolen.
  • Der er mere end ni gange så stor risiko for at have kontakt medandre dele af det kommunale
  • system, for unge som har gået i en specialklasse. Denne risikomindskes over tid.
  • Der er en stærk forøget risiko for ikke at opnå en stabiltilknytning til arbejdsmarkedet eller at blive udstødt afarbejdsmarkedet og få tildelt førtidspension.
  • Overordnet er der ikke væsentlige forskelle på drenge og piger,hvad angår modtagelse af offentlige ydelser.
  • Unge fra andre oprindelseslande end Danmark modtager færresygedagpenge end etnisk danske unge på kort såvel som på langsigt.
  • Unge fra andre oprindelseslande end Danmark har mere kontaktmed de øvrige dele af det kommunale system end etnisk danskeunge.

Om undersøgelsen

1.398 unge født i 1995, heraf 87 i specialskoletilbud, er fulgtfra de var 18 til 19 år.

1.308 unge født i 1993, heraf 99 i specialskoletilbud, er fulgtfra de var 18 til 21 år.

I undersøgelsen dækker begrebet specialklasse overspecialklasser på folkeskolerne og amtstilbud og omfatter alleelever, som var skilt ud fra den almindelige folkeskoleklasse. Iskoleåret 2014-2015 gik 450 elever i specialklassetilbud iSilkeborg Kommune svarende til 3,43 procent af alle elever.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den forøgede risiko gælder både for drenge og piger, viser undersøgelsen af årgangene 1993 og 1995, som er sat i værk af Silkeborg Kommune i samarbejde med forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Kommune undersøger, hvordan tidligere specialskoleelever klarer sig

"Unge, der har gået i specialklasse, har vanskeligere ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har vi nu tal på, og så må man tage stilling til, om det er ok, eller om målet skal være at få flere i arbejde", siger psykolog Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik.

Eleverne har svært ved at imødekomme arbejdsmarkedets krav

De 18 til 21-årige fra specialklasserne er markant overrepræsenteret, når det gælder ledighed, sygedagpenge og førtidspension, og de er oftere end jævnaldrende i kontakt med andre dele af det offentlige system. Hvor ni procent af de elever, der ikke har gået i specialklasse, har haft kontakt med andre dele af det kommunale system, er tallet 46 procent for elever fra en specialklasse.

Det vil kræve et samspil mellem kommune og arbejdsgivere at få de tidligere specialklasseelever i job, mener Lars Peter Andersen.

"Tallene viser tydeligt, at det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man som nogle af de unge med specialskolebaggrund har særlige udfordringer i form af manglende kvalifikationer eller psykosociale barrierer. Elever fra specialklasser besidder ofte ikke kompetencer til at imødekomme arbejdsmarkedets krav om tempo, effektivitet, samarbejde og fleksibilitet, og derfor vil de oftere end andre unge modtage overførelsesindkomst fra det offentlige efter endt skolegang", siger forskeren.

Spørgsmålet er, om kommunen kan sætte målet højere

At "have gået i en specialklasse" dækker over en meget bred vifte af funktionsindskrænkninger hos eleverne - socialt, adfærdsmæssigt, emotionelt og intellektuelt. Undersøgelsen fortæller hverken, hvorfor de unge gik i specialklasse, hvilken form for klasse de gik i eller hvor længe. Der er derfor ikke belæg for at vurdere, hvorvidt indsatsen i specialklasserne kunne udvikles eller ændres, så en større andel af elever blev selvforsørgende.

"Vi kan derfor ikke præcist sætte fingeren på, hvad vi kunne have gjort anderledes. Men vi kan bruge undersøgelsen til grundigt at overveje, hvad vi kan gøre bedre. Specialklasseeleverne er en meget sammensat gruppe, men spørgsmålet er, om vi alligevel kan sætte målet højere", siger leder af PPR i Silkeborg Kommune, ledende psykolog Poul Skaarup Jensen.

De to årgange følges også i de kommende år

Forskerne fortsætter med at følge de to årgange i de kommende år.

"Det vil give os endnu mere viden, og et meget stort datamateriale, som vi også senere kan bruge til at måle, hvilken effekt inklusionen har", siger Poul Skaarup Jensen.

Silkeborg Kommune overvejer at supplere med en undersøgelse af, hvordan det er gået de unge i uddannelsessystemet.

Læs mere om undersøgelsen af de tidligere specialklasseelever via linket til højre for artiklen.

Læs mere

"Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandtskoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995"

Powered by Labrador CMS